Moder Danmark FB

Defund kulturradikal og individualistisk kultur – styrk familie og fædreland

29. oktober 2022
5 minutters læsetid
Landsformand i Konservativ Ungdom og skribent ved Critique, Christian Holst Vigilius, fortsætter her sin serie om, hvad vi skal forlange af en borgerlig reging. De Førse indlæg kan læses her , her og her

Lige meget hvordan vi vender og drejer det, så har vi stadig store udfordringer med parallelsamfund og subkulturer, som dyrker anti-vestlige og anti-danske værdier, og den demografiske udvikling tilsiger, at problemet kun vil blive større over tid.

For mig er det helt åbenlyst, at Danmark bliver nødt til at stoppe med at tage imod flere muslimske asylansøgere, for fællesnævneren for mange af de integrationsproblemer, vi har, er befolkningsgrupper fra muslimske lande. Så før vi har fået styr på dem, vil en forøgelse af disse befolkningsgrupper kun gøre problemerne større. Det siger sig selv.

Den borgerlige fløj bliver desuden nødt til at gøre op med sig selv, om man reelt set ønsker at integrere de her befolkningsgrupper, eller om man hellere vil isolere grupperne fra det omkringliggende samfund og acceptere en stigende segregation. Det er nødvendigt med en klar stillingtagen i dette spørgsmål, så de politiske løsninger ikke stikker i hver sin retning, og problemerne bare kan fortsætte med at vokse.

Segregation er ikke løsningen

Jeg har svært ved at se, hvordan problemerne på sigt ikke blot bliver større ved segregation, for det vil isolere parallelsamfundene yderligere, gøre gruppeidentiteten stærkere og gøre kulturen mere og mere anti-dansk. Selvom det er svært, så tror jeg man bliver nødt til at fokusere på en virkelig hård integrations- eller assimilationspolitik, som tvinger udlændinge og efterkommere til at indgå i det danske fællesskab.

Det betyder et opgør med religiøse og kulturelle særhensyn, det betyder, at man på den ene eller anden vis skal opløse de muslimske friskoler uden at ramme alle andre friskoler i samme ombæring, og så betyder det, at der skal være økonomiske sanktioner ved at bo i ghettoområder, og tillige økonomiske gevinster ved at flytte ud af dem.

Det er ganske naturligt, at man som menneske opsøger fællesskaber med folk, der minder om en selv. Det er tryggest. Men det betyder også bare, at man distancerer sig mere og mere fra dem, der ikke er en del af dette fællesskab. Vi kan konstatere, at der er områder i Danmark, som ikke ligner Danmark særligt meget. De her områder er utryghedsskabende og avler kun mere og mere konflikt.

Et trygt Danmark

Det bør være et borgerligt kardinalpunkt, at det skal være trygt at færdes hvorsomhelst og nårsomhelst i Danmark. Piger og drenge skal ikke være bekymret for at gå alene hjem fra byen.

En del af løsningen på dette er selvfølgelig også mere polititilstedeværelse og hårdere straffe for personfarlige overgreb. Det er helt grotesk, hvor lempeligt vi straffer forbrydelser, som ødelægger andre menneskers liv i Danmark. Så kan vi altid diskutere, hvordan vi straffer folk, men de skal i hvert fald frihedsberøves i langt længere tid, end det er tilfældet i dag.

Det handler ikke om at folk skal arbejde mere – men om familien

Familien er noget af det vigtigste, hvis ikke det vigtigste, i de fleste menneskers tilværelser. Derfor bør vi selvfølgelig indrette skattesystemet, så det tilgodeser de forældre som vælger at prioritere familielivet. For det er en økonomisk byrde at prioritere sit familieliv – og den skal vi fra politisk hånd afhjælpe.

Som det er i dag, er al borgerlig skattepolitik centreret om at få folk til at arbejde mere. Det er godt og sundt at arbejde, og selvfølgelig skal det kunne betale sig, men det er misforstået, hvis man som borgerlig tror, at målet med al politik er effektivisering og øget produktivitet. Vi skal jo ikke have økonomisk vækst for vækstens skyld.

Vi skal have det for at gøre folks tilværelser bedre. Og den vigtigste forudsætning for en god tilværelse er en tryg barndom med tid, omsorg og nærvær. Hvis der var én ting, som man som borgerlig burde ofre økonomisk vækst eller offentlige kroner på, så skulle det da være at sikre, at flere børn havde mere tid sammen med deres forældre.

Det er en værdi i sig selv, at børn tilbringer tid med deres forældre istedet for at blive anbragt i en dagsinstitution, også selvom det selvfølgelig gør mennesker i stand til at arbejde mere, hvis de bruger mindre tid sammen med familien. Det lyder helt banalt, når man siger det, men det fylder ikke særligt meget i den politiske debat.

Præmisser for en konservativ familiepolitik

To grundlæggende præmisser bør være udgangspunktet for al familiepolitik; barnets tarv skal altid komme i første række, og det er alt andet lige godt for barnet at bruge meget tid sammen med sin familie – især i de første år af barnets liv. Al forskning peger på, at børn absolut intet får ud af at blive anbragt i en vuggestue – faktisk tværtimod.

Når repræsentanter fra Danmark er ude i den vide verden og fortælle om, hvor fantastisk et samfund, vi har, bliver det som regel fremhævet, hvor velstående vi er, hvor grønne vi er, og hvor lige vi er. Tænk, hvis vi var det land i verden, som sikrede de bedste vilkår for børnefamilier. Det ville jeg godt nok være stolt af at fortælle mine amerikanske fætre om.

Dyrkelse af det samlende, nationale fællesskab

Forudsætningen for en borgerlig vækkelse er en anerkendelse og italesættelse af, at vi som danskere er bundet sammen af en fælles kultur, en fælles ånd og nationalfølelse, som har sine rødder i vor tusindeår lange historie.

Socialdemokratiet ynder at reducere sammenhængskraften til at være et spørgsmål om økonomisk lighed, men sandheden er, at nationalfølelsen er langt mere omfangsrig end blot socioøkonomiske ligheder. Hele vores begrebsverden og identitet er grundlæggende formet af samme kultur. Den er med til at konstituere rammerne for en meningsfuld tilværelse.

Desværre er kulturradikale kræfter siden efterkrigstiden lykkedes med at udhule vores kulturbegreb og skabe en stærk antipati mod alt, der lugter lidt af nationalromantik og patriotisme.

Idealet har været, at vi som individer ikke skal lade noget udefrakomment og givent definere vores identitet; vi skal dyrke selvrealiseringen uden fundament. Det er bare utopi. Vi har som mennesker brug for meningsskabende rammer, og det skaber tryghed og samhørighed, at opfatte sig selv som en del af et folkefællesskab istedet for som et uafhængigt individ.

Jeg tror på, at vi som borgerlige skal turde stå på mål for dette budskab. Gøre folk klar over, hvor meget deres nationale identitet egentlig betyder for dem, og hvor befriende det er, at være en del af et fællesskab på tværs af samfundslag og ganske uafhængigt af egne kompetencer. Vi skal så at sige ‘genfortrylle’ verden og give vort samfund lidt af den glans, som netop prægede den nationalromantiske periode.

Man kunne eksempelvis lave en gennemgang af hvilke projekter og kulturinstitutioner, som vores kulturstøtte går til. Hvis det er noget moderne, kulturradikalt, individualistisk pjat, så skal det defundes, og i stedet bør vi prioritere kulturelle projekter, der samler, og bidrager til det nationale fællesskab og sammenhængskraften.

Det borgerlige projekt – hvis vi vinder

Dette er blot et par bud på, hvad en samlet borgerlig vision for vores samfund bør indeholde, og hvilke principper den bør bygge på. Det er vigtigt, at den borgerlige fløj præsenterer et troværdigt og inspirerende narrativ, som befolkningen kan se sig selv i.

Ambitionen for en borgerlig regering bør ikke være at opnå genvalg om fire år. Det bør være at skabe en borgerlig vækkelse i befolkningen – og hvis det lykkes, skal genvalget nok komme helt af sig selv.

Som situationen er nu, styrer venstrefløjen den værdipolitiske og kulturelle udvikling i Danmark, fordi de borgerlige ikke er i stand til at fremsætte et attraktivt alternativ. Men det kan vi sagtens. Det kræver blot, at man tænker sig om.

Christian Holst Vigilius

Christian Holst Vigilius er stud.scient.pol. og bachelor på Københavns Universitet. Han er desuden landsformand for Konservativ Ungdom. Hans politiske kompas er Gud, Konge og Fædreland.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside