Multikulturalisme
Foto: Eduard47

Vedrørende demografi og indvandring

2. juni 2022
2 minutters læsetid
Demografi er en videnskab på linje med så mange andre. Eller er den? Dens relevans for spørgsmål om indvandring og de dertilhørende ændringer af befolkningssammensætningen gør den til en i manges øjne kontroversiel disciplin. Den opfattelse deler nærværende tidsskrift ikke.

Beskrivelse af (ændringer i) befolkningers størrelse, sammensætning og fordeling inden for et bestemt geografisk område” står der i en ordbog, når man slår ordet ‘demografi’ op.

Man satte fokus på de fem måske mest centrale menneskelige adfærdsformer, nemlig fødsel, død, vandring, vielse og skilsmisse. Hver af disse såkaldte demografiske komponenter blev kvantificeret ved hjælp af særlige demografiske metoder, hvorefter de blev beskrevet og analyseret. Endvidere deres indflydelse på befolkningens vækst og aldersfordeling, som jo er af central social, politisk og økonomisk betydning.

Demografi som videnskab

Denne beskrivelse af demografien som felt stammer fra Danmarks fremmeste moderne demograf, og den beskriver hans sammenfatning af det fag, han stiftede bekendtskab med først i tresserne og skabte forudsætningerne for i en dansk sammenhæng. Før fandtes demografi i praksis ikke hertillands, med ham blev det en etableret og respekteret videnskabsgren.

Som antydet af beskrivelsen er demografi en videnskab som så mange andre. Den forsøger at klarlægge årsagssammenhænge, men indeholder også et konsekvensanalytisk aspekt. Forandringer i befolkningssammensætningen kan og vil medføre forandringer af social, politisk og økonomisk karakter.

Indvandring

Et område i samfundsdebatten, hvor demografi er af særlig relevans, er indvandringen.  Indvandringen til Danmark og dens umiddelbare og langsigtede konsekvenser udgør med stor sikkerhed udgangspunktet for den væsentligste samfundsdebat, der har pågået de seneste tredive-fyrre år. Det er derfor af stor betydning at få klarlagt i hvilket omfang indvandringen ændrer befolkningens sammensætning og adfærd, herunder over tid. Forskellige personer har gennem tiden sat sig for at medvirke til denne klarlægning og bidrage til konsekvensanalyserne.

Enkelte lader sig nævne ved navn, fordi de desværre ikke længere er iblandt os. Nationaløkonomen, forhenværende MF og MEP Mogens Camre anvendte ofte den demografiske udvikling som argument, her en sjælden gang, men med forbilledlig klarhed i nationale, elektroniske medier, dertil i nærværende tidsskrifts spalter.

Sammenhængen mellem demografi og indvandring er gennem årene blevet belyst af en række andre fremtrædende, nulevende personer. Demografer, nationaløkonomer, sociologer, en enkelt i krydsfeltet mellem nationaløkonomi og journalistik. De får være navnløse her, men det kan oplyses, at de pågældende er fødte i 1933, 1934, 1942, 1945 og 1946.

En efterlysning

Nærværende tidsskrifts redaktion finder det vigtigt at få belyst vigtige emner i samfundsdebatten på kvalificeret vis. Dette perspektiv dominerer konsekvent de redaktionelle afvejninger – og dermed de relevanskriterier – tidsskriftet udgives på baggrund af. Det er vanskeligt at få sammenhængen mellem demografi og indvandring belyst, til trods for venligt formulerede, i visse tilfælde gentagne forespørgsler til førnævnte personkreds. Der er tilmed ingen unge eller yngre skribenter at henvende sig til, der gættes på at visse karrierehensyn spiller ind. Sammenhængen mellem demografi og indvandring anses af nogle for at være kontroversielt stof.

Ikke af nærværende tidsskrifts redaktion. Derfor skal det hermed understreges at redaktionen efterspørger kvalificerede skribenter, der tør binde an med emnet.

Anders Orris

Anders Orris er cand.mag. i historie og litteraturvidenskab og medudgiver af nærværende tidsskrift.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside