Om politik ud fra et kristent ansvar – halvtreds år efter Kristeligt Folkepartis stiftelse

2. november 2021
8 minutters læsetid
I en europæisk sammenhæng kan det virke besynderligt, at Danmark ikke har noget eksplicit kristeligt sindet eller kristendemokratisk parti repræsenteret kontinuerligt i Folketinget. Det havde vi dog engang – for Kristeligt Folkeparti blev stiftet med dette afsæt og bedrev i årtier praktisk politik herudfra, også fra regeringskontorerne. Månedens kronikør var med fra begyndelsen i partiet og fortæller om sine egne og de principielle forudsætninger for politik, set i et kristent ansvars perspektiv.

Både i folkeskolen og i gymnasiet var historie mit bedste fag, og jeg interesserede mig meget for politik. I min studietid i 1960’erne blev jeg bekendt med de kristendemokratiske partier rundt om i verden og den ideologi, der binder dem sammen. Det var også i min studentertid, at det såkaldte studenteroprør brød løs. Flere talte om et nødvendigt opgør med et forældet professorvælde. Jeg erkender, at nogle professorer virkede autoritære, som hellere talte til end med os studenter, men samtidig havde jeg professorer, der var levende optaget af dialogen og fællesskabet med os studenter, så for mig har talen om professorvældet altid virket lidt overdrevet. Derimod husker jeg studenteroprøret som et oprør mod vores kristne kulturarv, fx en stærk kritik af at folkeskolens kristendomsundervisning skulle være konfessionsbundet, så den kunne tjene som folkekirkens dåbsundervisning. I den situation blev jeg skuffet over, at Venstre og De Konservative nærmest skammede sig over vores kristne kulturarv og forholdt sig defensivt til angrebet fra studenteroprøret, i stedet for at forsvare og være stolte af den kristne kulturarv, der har betydet så meget positivt for Danmark.

V og K opgav traditionelle værdier

Da VKR-regeringen frigav pornoen og gennemførte en stærk liberalisering af abortlovgivningen, blev jeg skuffet. Da Kristeligt Folkeparti blev dannet den 13. april 1970 med kampen mod fri abort og modstand mod frigivelse af pornografi som mærkesager og med det overordnede sigte at værne om og fremme den kristne kulturarv, blev jeg opfordret til at gå med i partiet. Det gjorde jeg dels for at støtte partiets mærkesager og dels for at være med til at udarbejde forskellige politiske programmer inspireret af kristne værdier og det kristne menneskesyn. Som formand for partiet brugte jeg megen tid på at gennemtænke, hvordan de kristne værdier og det kristne menneskesyn kunne præge hele det politiske spektrum. Og som medlem af Folketinget blev det en ny udfordring at prøve at få noget af den politik gennemført ved politiske forhandlinger og indgåelse af diverse forlig, som jeg havde været med til at udtænke under udarbejdelsen af diverse partiprogrammer. Som bekendt kræver det 90 mandater for at få noget gennemført i Folketinget, så stillede man på sit partis vegne et lovforslag, blev det meget sjældent vedtaget. Derfor var det så vigtigt ved dygtige forhandlinger under indgåelse af et politisk forlig at få så meget af ens partis politik gennemført som muligt. I det følgende vil jeg i kort form skitsere nogle tanker fra den kristendemokratiske tænkning eller ideologi.

Kan der være kristne partier?

Ligesom der i en lang række lande findes socialdemokratiske, konservative og liberale partier, findes der også kristendemokratiske partier. Centrum i kristendommen er evangeliet, som vi fx møder i ordene: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv (Joh 3,16). Men til dette frelsesbudskab er der knyttet en etisk fordring om næstekærlighed. Derfor findes der også en kristen etik i Bibelen. Luther har i sin toregimentelære undervist os i, at Gud styrer den verden, han har skabt, på to måder. Kirken, som består af de mennesker, der tror på Kristus og er døbt i hans navn, styrer Gud ved sit ord og sine sakramenter. Den skabte verden styrer Gud ved sin lov og sin skabervilje. De mennesker, der har den politiske indflydelse i verden, gør derfor klogt i at lade sig inspirere af Guds bud og skabervilje.

Den nu afdøde svenske biskop Bo Giertz (1905-1998) blev engang spurgt, om man kunne kalde et politisk parti kristeligt. Han svarede:

“Ja, hvis man ved, hvad man mener. Sand kristendom består jo i at tro på Kristus og i et liv i fællesskab med ham. I den forstand kan et parti aldrig blive kristent, lige så lidt som et folk eller en kultur. Men et parti kan bevidst forsøge at befordre love og et samfund, som bygger på et kristent syn på livet og mennesker. Et sådant parti kan man naturligvis kalde kristent, aldeles som man kan tale om en kristen kultur.”

De kristendemokratiske partier er kristne partier, men de er ikke “konfessionelle” partier, dvs. partierne er ikke bundet til kirken eller til en bestemt kirkelig konfession (katolsk, luthersk, reformert osv.) eller til bestemte kirkelige interesser. De kristendemokratiske partier bygger på et ikke-konfessionelt, alment kristent grundlag og bruger typisk i deres programmer formuleringer som: Politik ud fra et kristent ansvar eller ud fra den kristne inspiration eller det kristne menneske- og samfundssyn.

Politik rejser moralske spørgsmål

Politik er ikke kun et spørgsmål om teknik, men indebærer først og fremmest et moralsk spørgsmål om ret og forkert. Politiske værdier er ikke neutrale, men involverer menneskets syn på livet og samfundet. Det, som adskiller de kristendemokratiske partier fra i hvert fald de fleste andre partier, er bekendelsen til den kristne inspiration. Den italienske premierminister Alcide de Gasperi sagde engang, at kristne principper var den fundamentale politiske ledetråd for kristendemokrater. Og i det kristendemokratiske verdensmanifest hedder det: Vi kristendemokrater har i verden af i dag den opgave at skabe et samfund af frie og solidariske mennesker og folkeslag. For at nå dette mål orienterer vi os efter kristendommens åndelige og etiske værdier, der på særlig måde bestemmer vort billede af mennesket og samfundet.

Kristne principper

Om den kristne inspiration eller de kristne principper vil jeg især pege på følgende punkter:

Kristent ansvar: Det er den forpligtelse, som følger af, at ethvert menneske er skabt af Gud og sat ind i et ansvarsforhold til næsten og til verden. Kristendom er ikke kun en privatsag; den indebærer også en klar forpligtelse til at tjene næsten og dermed at tage ansvar. Da har man ofte brugt udtrykket forvalteransvar for nærmere at betone, at mennesket er sat som forvalter af jorden og dens ressourcer. Mennesket er ifølge skaberordningen sat til at dyrke og vogte jorden (1 Mos 2,15), dvs. at forvalte Guds ejendom. Mennesket ejer ikke selv jorden. Det kan ikke skalte og valte med den efter forgodtbefindende, men skal stå til ansvar for sin handlemåde. Tanken om forvalteransvar har bl.a. betydet, at kristendemokraterne ofte fører en progressiv politik til beskyttelse af sundhed, miljø, natur og klima. Som følge af forvalteransvaret har kristendemokrater engageret sig i en progressiv ulandspolitik for at skabe en mere retfærdig fordeling af jordens ressourcer.

Kristent menneskesyn: Det har sin rod i Bibelens tale om, at Gud har skabt mennesket i sit billede (1 Mos 1,26-29), dvs. som en person med ånd og legeme, fri og samtidig ansvarlig over for Gud, og med enestående værdighed.

Menneskerettigheder: Som en direkte følge af menneskeværdien har kristendemokraterne engageret sig aktivt i forsvaret for menneskerettighederne. Blandt alle de klassiske frihedsrettigheder skal religionsfriheden fremhæves. Gud har skabt mennesket med mulighed for at tro på ham eller forkaste ham, og han har overladt afgørelsen af denne sag til mennesket selv. Gud vægter menneskets integritet så højt, at han ikke tvinger nogen ind i et trosforhold til sig. Derfor er enhver form for tvang udelukket i disse spørgsmål. Religionsfrihed betyder ikke alene trosfrihed og samvittighedsfrihed, men den indebærer også kultusfrihed og missionsfrihed, altså retten til frit at udøve sin religiøse tro og retten til at skifte fra en religiøs tro til en anden. I kommunistiske og muslimske lande savnes denne frihed mange steder, fx er mange kristne forfulgt i dag.

Værn om det ufødte liv: Menneskets værdighed kræver, at også det ufødte menneskebarns ret til livet bliver beskyttet. Kristendemokratiske partier har fastholdt den grundlæggende menneskeret: retten til livet. I det belgiske kristendemokratiske parti PSC hedder det i dets program: I dyb agtelse for det menneskelige liv vil PSC gøre alt, hvad der står i dets magt, for at forhindre ethvert anslag mod det menneskelige liv…Samtidig må der skaffes rimelige sociale foranstaltninger for at undgå abort, der nu som før i enhver henseende er en fejlløsning.

Familien: Et af de velkendte træk ved kristendemokraterne er deres opmærksomhed over for familien. Som en kristendemokrat har udtrykt det: Uden familien er der intet samfund. Familien betragtes som grundlaget for samfund og stat. Familien er den vigtigste fællesskabsenhed, da den muliggør personlig udfoldelse og er uundværlig for børnenes opdragelse. At styrke familien er derfor den mest effektive form for socialpolitik. Det svenske kristendemokratiske parti udtrykker det sådan i deres program: Familien er samfundets solidaritetsskole, hvor vi lærer hensyn, respekt og omtanke. Øget støtte til familien er det mest radikale skridt til at formindske ungdomsproblemer, alkoholisme, kriminalitet og mange andre sociale problemer. Grundlaget for familien er ægteskabet mellem en kvinde og en mand, som kristendemokraterne ønsker at værne om.

Politik på alle samfundsområder: Kristendemokrater har i alle lande været optaget af at udforme en politisk holdning til og en politik på alle samfundsområder. Skal der udformes en økonomisk politik eller en erhvervspolitik eller hvilken delpolitik, der måtte være tale om, skal det ske i respekt for det enkelte menneske og den enkelte familie i lyset af helheden. Den økonomiske vækst er ikke et mål i sig selv, men må frembringe de nødvendige midler til den sociale tryghed, som er en forudsætning for alle befolkningsgruppers materielle og åndelige velfærd. Økonomien har således et socialt mål: at bidrage til udfoldelse af menneskets værdighed og ansvarlighed. Kristendemokratiske partier har ofte været optaget af en række nye sociale problemer som alkoholisme, rusgifte, pornografi, vold, genetisk manipulation, skadelig reklame m.v. Flere partier går fx ind for et forbud mod alkohol- og tobaksreklamer.

Freden: I kristendemokraternes europæiske manifest hedder det: Det højeste mål med vort internationale arbejde er at opbygge freden. Freden er i allerhøjeste grad et kristent anliggende. Spørgsmålet om at sikre fred mellem nationerne er blevet særlig aktuelt i nyere tid efter fremkomsten af atomare masseødelæggelsesvåben, der – hvis de først bliver sluppet løs – ikke alene er i stand til at tilintetgøre fjenden, men også vil føre til uoprettelige skader på hele jorden. At forårsage denne selvudslettelse er ikke bare den maksimale forbrydelse mod menneskeheden, men den størst tænkelige forbrydelse mod Guds skaberværk. Spørgsmålet bliver, hvordan en storkrig bedst undgås. Visse fredsbevægelser har hævdet, at svaret ligger i énsidig nedrustning. Det mener kristendemokratiske partier ikke. En énsidig nedrustning kan lyde idealistisk, men sådan som verden nu engang er, er det mest realistisk at erkende, at det let vil friste stormagter som Kina og Rusland over evne til at besætte vestlige lande.

Kristendemokratiske partier finder, at freden og sikkerheden bedst opretholdes gennem et forsvarsfællesskab som NATO, som skal have en styrke, som kan afholde en fremmed magt fra at angribe. Til gengæld mener samme partier, at der skal gøres alt, hvad der er muligt, for en gensidig nedrustning og en standsning af våbenkapløbet, eller som det hedder i kristendemokraternes verdensmanifest: Vi går ind for princippet om den fredelige løsning af konflikter og kræver en skridtvis, kontrolleret og gensidig nedrustning som en af de fundamentale forudsætninger for sikring af freden mellem folkene.

Flere kristendemokrater var aktive i oprettelsen af EF/EU, der ligesom NATO er blevet forstået som et fredsbevarende projekt.

Denne artikel er stærkt inspireret af Niels Arbøls bog Kristendemokraterne i verden, udgivet på forlaget Kontrakt i 1984. I den bog finder man alle citater.

Flemming Kofod-Svendsen

Flemming Kofod-Svendsen er pastor emeritus, cand.theol og ph.d., fhv. folketingsmedlem og minister og var formand for Kristeligt Folkeparti fra 1979 til 1990.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside