Nørrebro er ikke “cool”. Nørrebro er en failed state

16. november 2021
4 minutters læsetid

“Uanset hvordan du definerer ‘Cool’ – så har Nørrebro det,” starter TimeOut deres kåring af Nørrebro som det mest “cool” kvarter i verden.

Derefter følger en begejstret forklaring om bydelens mange spændende kaffebarer og smårestauranter.

Jeg må nok desværre erkende, at jeg ind til nu havde en postkolonial forståelse for Nørrebro som en slags bydelenes svar på en ”failed state”, noget jeg inderligt skammer mig over i dag.  Derfor besluttede jeg mig for at undersøge, hvordan jeg dog kunne tage SÅ meget fejl.

Og det viste sig da også hurtigt, at bydelens historie er fyldt med interessante oplevelser, historiske begivenheder og mennesker, der besidder en helt usædvanlig grad af engagement.

Nørrebro elsker sine huse

Det var nemlig på Nørrebro, at en gruppe entusiatiske lokale venligt men bestemt understregede deres utilfredshed med det omkringliggende samfunds invasive demokratiske beslutning om at skrive under på Maastricht-traktaten. En begivenhed, hvor bydelen blev hyggeoplyst med de såkaldte molotovcocktails ligesom man lystigt legede ballondans med politiets patroner.

Det er på Nørrebro man nu på 14. år kan betragte den charmerende byggetomt på Jagtvej 69. Her spiller bydelens store kærlighed til historien en central rolle ved det, at en særlig gruppe bevaringsentusiaster altid står parate til at yde et moderat fysisk pres mod modernister, som kunne finde på at opretholde den private ejendomsret på grunden og prøve at bygge nyt. De kan i øvrigt kendes på områdets særegne folkedragt, som overvejende består af sorte beklædningsgenstande og såkaldte ”elefanthuer”.

På Nørrebro oplevede vi den mangfoldige ”Alternativ Pride” parade, hvor deltagerne blev delt op efter hudfarve og var underlagt den lokale kulturs strenge regler for påklædning, så ingen uforvarende kom til at begå væmmelige imperialistiske overgreb ved at bære tøjtyper, som rettelig tilhører folk med andre hudfarver.

Nørrebro brænder for Nørrebro

Sammenholdet på Nørrebro er stærkt. Det var nemlig her, at 30 ophidsede unge mænd ofrede deres naboers motoriserede køretøj i en rituel flammedans, da en udefrakommende på en temmelig klodset måde prøvede at indføre det omkringliggende samfund normer om ytringsfrihed ved at tænde ild i en bog. Samtidig oplevede man, at Nørrebro trods sin helt særlige kultur er er en international bydel, for blandt de vrede unge, havde en af dem taget sig tid til at hente en t-shirt, som reklamerede for en nystartet og hurtigt ekspanderende mellemøstlig stat, som dog siden har mistet en del momentum.

Det var Nørrebro, der berigede os med kulturpersonligheden Omar Abdel Hamid El-Hussein, som ”rematerialiserede” vores opfattelse af lokationerne Krudttønden og Krystalgades synagoge.

Og Nørrebro var krybben, hvorfra Loyal to Familia introducerede ikke bare lokalområdet, men også andre dele af landet til en form for fælleskab, som man normalt skal rejse helt til Brasiliens favelaer for at opstøve.

Nørrebro elsker fritid

På Nørrebro hygger man sig så meget, at 24 procent af borgerne falder inden for kategorien “Arbejdsløse i minimum 6 måneder eller andre udenfor arbejdsstyrken” og i 2020 blev der anmeldt 1029 episoder af “borgervendt kriminalitet” – en særlig lokal omgangsform, som man dog bør være opmærksom på, kan virke grænseoverskridende, hvis man kommer fra det omgivende samfund

Alt sammen smukt opsummeret af gavlmaleriet med den lyriske tekst på den lokale dialekt “Dine penge mig i røven”.

På Indre Nørrebro træffer folk aktive valg i en sådan grad, at 41% har fravalgt folkeskolen og sender deres børn i privatskoler. Bydelen er så attraktiv, at 26,7% af befolkningen er rejst dertil fra hele verden for at bo – og i enkelte områder hele 82,6%.

Det mondæne Nørrebro

Nørrebro er en helt unik bydel

Nørrebro henvender sig særligt til gruppen ”den øvre middelklasse”. Her kan man på korte ture begejstres over den eksotiske multikulturelle såkaldte ”underklasse”, mens man fortærer en kop chai the og en kebab. Når de mange sanseindtryk bliver for meget, kan man i ro og mag trække sig tilbage til herskabslejligheden på Østerbro – på den måde skriver man sig i øvrigt ind i samme litterære fortælling som den progressive Rose, der danser træskodans med den irske underklasse kort før Titanic gå ned med mand og mus.

Er man lidt mere vovet kan man måske allerede som ung vælge at bosætte sig i området, mens man studerer. På den måde opnår man status blandt ligesindede, så man med troværdighed kan præsentere sig en del af folket – også selvom man nok aldrig rigtig når at opbygge et nært forhold til den lokale forhandler af euforiserende stoffer, for det kan ikke anbefales at lade sig opsluge for dybt af kulturen, selvom man naturligvis sagtens kan få sig et kryds på sin ”bucket-list”, når man nyder en joint ved studiestartsfesten.

Men husk på, at kulturen er skrøbelig og skal behandles med respekt. Man bør som en del af ”middelklassen” afholde sig fra at flytte dertil permanent eller ”renovere”. Derved ville det der gør Nørrebro ”cool” forvitre.

Bydelens hyggelige forfald, dens fysisk ladede antidemokrater og parallelle samfundsstrukturer bør aktivt beskyttes, hvis vi vil bevare dette unikke reservat for fremtiden. Det kan være fristende at tilbyde arbejdspladser, oprydning eller bysanering, men kun ved at udvise tilbageholdenhed med det omkringliggende samfunds normer og velstand, kan vi sikre de lokales ret til at leve i pagt med de naturligt anløbne bygninger.

Gør vi ikke det, så vil vi for altid miste det unikke særpræg, som TimeOuts så skarpsindigt definerer som “cool”.


Nicolaj Bang er BA Jur og medlem af Regionsrådet i Midtjylland for Det Konservative Folkeparti. Han underviser til dagligt i erhvervsjura og strategi. Han er desuden tidligere landsformand for Konservative Studerende og vil på aarsskriftet-critique.dk særligt beskæftige sig med konservatisme i hverdagslivet og i den praktiske politik.

 

Nicolaj Bang

Nicolaj Bang er rådmand i Århus kommune, valgt for Det Konservative Folkeparti. Han underviser desuden i i erhvervsjura og strategi. Han er  tidligere landsformand for Konservative Studerende og vil på aarsskriftet-critique.dk særligt bidrage til Nej til nyt-podcasten, samt konservatisme i hverdagslivet og i den praktiske politik.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside