Brian Degn Mårtensson i Årsskriftet Critique: Efter Woke

10. november 2021
3 minutters læsetid
Vi bringer et uddrag fra filosof, cand.pæd. Brian Degn Mårtenssons artikel Efter Woke. Forskere har, skriver Brian Degn Mårtensson fundet ud af, at ”alt, der ikke kommer fra de frelste undertrykkelsesbevidste akademiske miljøer er reelt udtryk for undertrykkelse.” Tegn abonnement her.

De sidste ti-femten år har en skelsættende udvikling taget fart. Udviklingen er vidt forgrenet og kompleks, men en afgørende del af den startede i diverse akademiske institutioner, hvor desillusionerede venstreorienterede forskere spejdede efter et nyt socialistisk projekt i lyset af den liberale verdensordens tilsyneladende sejr.

Problemet var kendt siden murens fald i 1989, men efter årtusindeskiftet var det blevet mere eller mindre klart for alle, at ingen samfundsmodel i moralsk henseende kunne konkurrere med et liberalt demokrati med en åben markedsøkonomi. Tilmed var der i lande som Danmark ingen udsultet og forarmet arbejderklasse, man kunne frelse eller for den sags skyld mobilisere til revolution.  

Særligt for akademikere på RUC og lignende steder var dette en alvorlig krise, for hele deres teoriapparat var dermed mere eller mindre uanvendeligt. Det samme gjaldt den ”forskning”, de producerede. Når man som offentligt ansat ikke rigtig længere bidrager med noget, må man som bekendt forsøge at få det til at se ud som om, der er brug for en alligevel. 

Til alt held for de desillusionerede marxister lykkedes det at få revitaliseret traditionen efter Michel Foucault og andre venstrefløjskoryfæer, og især tænkere som Judith Butler var i den forbindelse en stor inspiration (og fornyelse).

Man fik nu øjnene op for, at undertrykkelse og udnyttelse stadig er et lige så levedygtigt tema som det var det i de glade dage under industrialiseringens barndom, hvor salig Marx skrev sine værker.

Blot er undertrykkelsen ifølge de ny-besjælede postmarxister nu langt mere subtilt udbredt, mangfoldig og kulturelt indlejret: Næsten alle er principielt undertrykte i dagens Danmark, og derfor er behovet for ”forskning” i diverse dysfunktionelle sociale mønstre umætteligt.

Sproget undertrykker, bygninger undertrykker, statuer og buster undertrykker, sange undertrykker, traditioner undertrykker, ja, alt, der ikke kommer fra de frelste undertrykkelsesbevidste akademiske miljøer er reelt udtryk for undertrykkelse. Denne – i starten akademiske – tendens har nu bredt sig til store dele af ungdommen, til medierne, arbejdspladserne og det offentlige rum i almindelighed. 

Eksempler på ovenstående woke-tendens er legio. Biologiens køn er som bekendt voldsomt undertrykkende, og det i en grad, at alle bør ændre deres sprogbrug i det offentlige rum. Racisme observeres alle vegne, og selv dagligdagsprodukter som eksempelvis mælk kan ikke længere skjule deres racistiske udtryksformer. 

For længst afdøde kunstnere risikerer nu også at få deres værker ødelagt, hvis deres motiver – fx en buste af en dansk konge – har den mindste forbindelse til slaveri eller anden umoralsk handling. Måske mest bizart er begejstringen for kvoter og politiseret forskelsbehandling, således at ”samfundet” skal sikre, at grupper, der overvejende fravælger bestemte karrierer, aktivt favoriseres i udvælgelsesprocessen.  

Det særlige ved den krænkelses- og undertykkelses-fokuserede tendens er, at den ikke behøver at dokumentere sine begrundelser med holdbare empiriske eller rationelle udsagn. I stedet refereres der – hvis det er påkrævet eller opportunt – til såkaldt ”forskning”, hvilket så altid er offentligt finansieret akademisk arbejde af samme tvivlsomme støbning.

Ofte er det dog i den offentlige debat tilstrækkeligt med de samme udokumenterede og generaliserede antagelser, som også woke-forskningen baseres på.  

Et eksempel på ovenstående er den udbredte optagethed af hvidhed og racisme. Den bærende – og udpræget studentikose – opfattelse er, at nutidens hvide bærer en hel unik skyld i sig, da de er efterkommere af europæere, der groft udnyttede især sorte mennesker i form af slaveri, bedrag og lignende.

Derfor er afrikanerne – og sorte amerikanere – efter sigende så fattige i dag. Samme forklaringsmodel bruges også i forhold til eksempelvis Mellemøsten, hvor nutidens problemer ifølge de fleste woke-aktivister også skyldes de hvide.  

Sandt er det, at fortidens europæere – målt efter nutidens moralske konsensus – handlede ubegribeligt grusomt, særligt over for de oprindelige folk i Amerika, men også i forhold til mange afrikanere. Den del kan der ikke være tvivl om, uanset at der også dengang var kritik i Europa, og at afskaffelsen af slaveriet som globalt fænomen var noget, selv samme hvide mennesker initierede og gennemførte… 

Vil du læse hele Brian Degn Mårtenssons artikel om Woke? Så tegn abonnement på Årsskriftet Critique. Det koster 199 kr. om året. I år får du 222 siders borgerlig og konservativ idé- og samfundsdebat. Læs om det her.

Tegn abonnement her

Brian Degn Mårtensson

Brian Degn Mårtensson er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofi, videnskabsteori, pædagogik og undervisning.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside