Magtfulde mennesker der klæder sig ‘casual’ er løgnere

26. juni 2021
4 minutters læsetid

Er du en af de ledere, der klæder sig afslappet?

Så er du en løgner!

For du er overhovedet ikke “casual”, som det hedder på moderne dansk.

Du har retten og pligten til at fyre mennesker. Du bærer ansvaret for dine ansattes fejl, og store værdier afhænger af dine velovervejede beslutninger. Det ved dine ansatte, dine kunder og dine chefer – og du ved det selv!

Alligevel lyver du, når du møder op på arbejde i din krøllede polo, dine forvaskede shorts, din løse sommerkjole eller din krampagtigt ungdommelige hættetrøje. Men det er ikke kun folk med ansvar, der klæder sig uvederhæftigt – det er et fænomen vi ser overalt i samfundet, hvor det er blevet et påtvunget frigørelsesprojekt at klæde sig individuelt, hvilket betyder, at vi allesammen ifører os en nogenlunde identisk uniform af “uformelhed”. De samme T-shirts med tryk, de samme jeans, den samme blødflippede skjorte og de samme “sneakers”, som Rasmus fra marketing engang omdøbte vores kondisko.

Og det er alt sammen løgn. For vi vil alle gerne respekteres – vi vil anerkendes for vores kompetencer, vores flid, vores holdninger og den status vi synes, vi har opnået i samfundet.

Alligevel råber vi larmende ud i det offentlige rum, at vi er fuldstændig ens, ordinære og banale.

For vores beklædning er den fortælling vi giver folk omkring os, så de kan danne sig et nogenlunde korrekt indtryk af os, på det ene sekund det tager at danne sig et førstehåndsindtryk.

Det er i bund og grund uopdragent at føre folk bag lyset med en falsk varebetegnelse hængende på kroppen.

Og stadig vælger vi løgnens klædedragt.

Lighedsløgnen

Vi gør det som følge af den anden store livsløgn vi lever med – lighedsløgnen. Fortællingen om, at alle er lige i vores ultimative velfærdsstat.

Når millionæren stiger ud af sin Porsche, så har han det samme tøj på, som fyren fra kassen i netto – han har blot betalt en mindre formue for det Armani-logo, som oprindeligt diskret befandt sig i nakken, men som i de senere år er vokset så meget i størrelse og placering, at det er umuligt at overse.

På den måde holder man sig inden for lighedsdragtens reglement som den uartige dreng i skoleuniformen, der lader en smule af skjorten hænge uden for bukserne i frikvarteret. Således plejer vi uværdigt den undertrykte selvforståelse, så de særligt indviede kan se forskel på rigmand og arbejderklasse.

Komfortløgnen

Sikke noget sludder, vil du måske indvende. Du går i afslappet tøj, fordi det er behageligt. Skjorter skal stryges, jakkesæt sendes til rens og makeup skal lægges. Det er livet bare for kort til!

Du klynger dig til endnu et populært selvbedrag – komfortløgnen.

Fortællingen om, at vi er blevet så moderne og oplyste, at vi har hævet os over tidligere generationers primitive fallosforlængende upraktiske jagt på statussymboler.

Et kort blik på vores samtid viser med uhyggelig klarhed, at vi næppe før i historien har villet gå længere for at opnå anerkendelsens berusende laurbær.

Vi pålægger os selv ufattelige udgifter og ubekvemmeligheder alene for at pleje vores selvforståelse og status blandt ligemænd. Uendelige timers selviscenesættelse på sociale medier. Vi underlægger os den til enhver tid mest moderne slankekur med et catchy navn som Keto, 2/5 eller noget andet, som folk nikker anerkendende til. Vi træner så offentligt som muligt op til den obligatoriske halvmarathon og vi installerer det nye køkken der ikke er fra IKEA, selvom det så koster 4 gange så meget uden væsentlige kvalitetsforskelle.

Men vi vil denondelynemig ikke gå i et par bukser med en pressefold – det er alt for meget bøvl!

Frigørelsesløgnen

“Jeg vil ikke finde mig i, at andre dømmer mig ud fra mit tøjvalg”, vil du indvende! “Det er undertrykkelse af min ret til at klæde mig som jeg har lyst til”.

Du er måske endda en af de succesfulde mænd, som demonstrativt ifører sig sokkesandaler, har usoingeret skægvækst og sagtens kan bruge den samme undertrøje 3-4 dage i træk. Eller en af de feminister, som kun tæller yngre kvinder, der har været særligt heldige med deres udseende og nu fremhæver det på en sexualiserende facon, så du offentligt kan nedkalde sin retfærdige harme over den stakkel, som har formastet sig til at forstå budskabet og falde i fælden.

Du insisterer på at frigøres fra samfundets fordomme og kvælende forventninger.

Men det handler ikke om frihed – det handler om magt. Om undertvingelse af andres normer og reaktioner. En gidseltagning af det fælles indforståede sprog, der er nødt til at være i et samfund.

Det handler om, at andre skal indrette sig efter din asociale konstruktion af virkeligheden – et udtalt eksempel på et samfund der hylder individualismen i en sådan grad, at der kun er plads til afsenderen – aldrig til modtageren.

Så stop din tøjløgn!

Vælg tøj der klart fortæller hvem du er – eller ifør dig slet og ret det, som der forventes af dig.

Andet klæder dig ikke.

 

Nicolaj Bang er BA Jur og medlem af Regionsrådet i Midtjylland for Det Konservative Folkeparti. Han underviser til dagligt i erhvervsjura og strategi. Han er desuden tidligere landsformand for Konservative Studerende og vil på aarsskriftet-critique.dk særligt beskæftige sig med konservatisme i hverdagslivet og i den praktiske politik

Nicolaj Bang

Nicolaj Bang er rådmand i Århus kommune, valgt for Det Konservative Folkeparti. Han underviser desuden i i erhvervsjura og strategi. Han er  tidligere landsformand for Konservative Studerende og vil på aarsskriftet-critique.dk særligt bidrage til Nej til nyt-podcasten, samt konservatisme i hverdagslivet og i den praktiske politik.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside