I ly af Corona støber EU den sociale union

9. marts 2021
3 minutters læsetid

Af Morten Jarlbæk Pedersen

Ja, her gik vi rundt og troede, at det hele skulle handle om corona. Også i EU. Men nej – verden står bestemt ikke stille, selvom mange arbejder hjemmefra. Således er Europa-Kommissionen naturligvis heller ikke gået i stå, og derfor kunne den i torsdags præsentere sin tanker om en handlingsplan for et mere socialt inkluderende Europa.

”Og hvad er nu det for noget?”, tænker De måske.

Jo, i EU-systemet er man nu gået i gang med at sætte kød og blod på den såkaldte European Pillar of Social Rights – altså den del af det forpligtende, transnationale samarbejde, som skal skabe social fremgang og lige muligheder for alle europæere. Det handler om enhed, solidaritet og bedre koordinering.

Og det lyder jo aldeles fremragende, denne tale om social fremgang, lige muligheder, solidaritet, enhed og bedre koordinering. Det kan for mange endda være svært at være imod – men inden det hele kammer over i jubel og begejstring på et niveau, som kun overgås af Kommissionens selvrosende indledning til denne handlingsplan, bør vi måske se lidt nærmere på indholdet og begrundelserne for dette indhold.

EU vil regulere i dybden

For mellem alle de sædvanlige forslag om handlingsplaner, strategier, samarbejdsfora og rapporter er der nemlig en del forslag med lidt mere substans. Tillad mig at nævne i flæng:

et lovforslag om arbejdsforholdene for ”platform workers”. En forordning om kunstig intelligens. En ny reguleringsramme for arbejdsmiljø. En evaluering og revurdering af direktivet om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og direktivet om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

Ny EU-lovgivning mod ”gender based violence”, hvormed Kommissionen mener kønsdiskrimination. En anbefaling til en EU-mindsteløn. Et europæisk ”social security pass”.

Noget af en omgang. Og det er som sagt kun et skrab i overfladen af de mange idéer, som Kommissionen har lagt frem. Og der er givetvis meget mere, hvor det kom fra.

Bevægelsen mod den sociale union er kun lige begyndt

”Men hvad betyder det så for mig?”, tænker De så. Ja, ikke det store lige nu, for de faktiske lovgivningstiltag lader sig jo stadig afvente.

Som med alting i EU-systemet tager ting lang tid, før de bliver konkrete – men det betyder bestemt ikke, at man skal lade diskussionen vente: Når lovforslagene først er klar, er løbet nemlig kørt.

Det så vi f.eks. tydeligt, da diskussionen kom til planerne om øremærket barsel; ikke just det man oftest forbinder med det indre marked, men dog alligevel pludselig en prioritet for unionen.

Eller rettere: Det var overhovedet ikke pludseligt, og vejen blev lagt og kuglerne støbt flere år før, at danske politikere og medier synes, at emnet var værd at diskutere.

Nu bliver ”sociale rettigheder” et europæisk indsatsområder

Der er således (mindst) tre overordnede ting, som man i forbindelse med handlingsplanen for de sociale rettigheder i EU bør bemærke endog ganske tydeligt:

For det første lægger man det fuldkommen åbent frem, og Europa-Kommissionen forventer at netop diskussionerne om sociale rettigheder i EU bliver en prioritet på topmødet i Porto i maj måned. Som Kommissionen skriver, er dette topmøde ”an occasion to rally forces to renew, at the highest political level, the commitment to implement the Social Pillar. (…).”

Det er en selvstændig prioritet for Europa-Kommissionen, at det sociale område skal have større og mere selvstændig vægt. Og derfor beder man politikerne om for alvor sætte fut i kedlerne på den sociale union.

For det andet at handlingsplanen faktisk er ret så omfattende – selvom det ”kun” er et dokument på små 48 sider, er det en handlingsplan med næsten 70 elementer. Og jo, ikke alt er nyt, og noget er også gentagelser fra andre politiske områder (f.eks. når handlingsplanen referer til arbejdet med at udvikle regler, der skal skabe fælles rammer for en grønnere, finansiel sektor).

Men det er tydeligt, at selvom arbejdet med at gøre det sociale område til et selvstændigt EU-politisk felt måske kun lige er begyndt, så er arbejdet både seriøst og målrettet. Lad os bare mødes igen om fem eller ti år og så se, hvor unionen står, når det kommer til koordinering af social-, beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikker blandt medlemslandene.

Er Kommissionens forslag traktatstridige?

For det tredje er det ganske bemærkelsesværdigt, at Kommissionen fremlægger forslag, som – med rette, skulle denne skribent mene – kan karakteriseres som traktatstridige. Tag forslaget om en EU-mindsteløn.

Det har vakt ganske stor furore blandt en del repræsentanter fra de danske arbejdsmarkedsorganisationer, for hvilken ret har EU til at definere en mindsteløn, når nu traktaten (artikel 153 TEUF) entydigt slår fast, at bestemmelserne om EU’s ret til at regulere arbejdsmarked ikke gælder for ”lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”?

At Kommissionen på denne måde og så direkte udfordrer traktaten er nyt. Og modigt, må man tilføje. Om det er hensigtsmæssigt endsige ønskværdigt, er så måske en ganske anden sag.


Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.

Morten Jarlbæk Pedersen

Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder.
Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside