Barnebrude i minkpelse – DET hører SLET IKKE hjemme i Danmark! Like og del

28. januar 2021
3 minutters læsetid

Til trods for det overvældende antal emner, man her kunne skrive op og ned om; Sinker i en coronatid, Tessas nytårstale, Lars Løkke Rasmussens nye politiske projekt etc. etc., skal spaltepladsen bruges på noget mere samfundsundergravende: Den menige vælger.

Årene 2020 og 2021 har budt på politiske dramaer og skandaler, der langtfra kan kaldes hverdagskost. Med særlig tanke på to kvindelige (uha!) politikeres møgsager, nemlig statsministerens uagtsomme minkdrab og eksintegrationsministerens instruks om at adskille asylpar uden partshøring.

De fleste har næppe undgået at fange detaljer i begge sager. Derimod har der desværre vist sig en forkert tendens. Nemlig den at reaktionen på sagerne bliver bagatelliseret af mennesker, der enten ikke kan eller vil indse situationens alvor (højest sandsynligt sidstnævnte), og dermed får det til at handle om detaljer, der ret så beset er sagen uvedkommende.

”Stop I S L A R M; luk grænsen!!”

Efter Berlingske i ultimo januar 2016 bragte nyheden om, at asylansøgere under 18 boede sammen med voksne ægtefæller, meldte Inger Støjberg klart ud, at Udlændingestyrelsen ville blive bedt om at stoppe det omgående. Senere kom det frem, at der ikke var foretaget partshøring (ej heller for de par, hvor begge parter var over den seksuelle lavalder), og derved ikke foretaget en konkret vurdering, som det sig hør og bør i sagsbehandling.

Under hele sagsforløbet var reaktionerne på de sociale medier omtrent som de plejer fra en stor del af Støjsenderens tilhængere

  • ”Tak Inger! Barnebrude synes jeg SLET IKKE hører til her!”
  • ”Stop I S L A R M i DK!!!! Go go, Inger Støjberg!”
  • “Det er altså en udansk ting, fænomenet barnebrude. Hvor er KVINFO måske henne i sagen, hva?”
  • ”Enig. Så lukker I også grænsen bagefter, ik?”

Dvs., det handlede naturligvis om indvandring, islam og grænsekontrol og ikke om, at en siddende minister begik lovbrud.

”Det er jo dyreplageri og social dumping”

Samme fænomen viste sig, efter Mette Frederiksen den 4. november 2020 meddeler at samtlige danske mink skulle aflives. Senere kom det frem, at regeringen ingen lovhjemmel havde til ordren om en de facto lukning af verdens største minkproduktion (som efterfølgende måske ikke helt var en ordre, men en opfordring).

Under hele sagsforløbet var reaktionerne på de sociale medier omtrent som de plejer fra en stor del af Røde Mor Frederiksens tilhængere:

  • ”Tak for jeres handlekraft. Vi må stå sammen hver for sig mod Coronaen!”
  • ”Mange års dyrplageri er endelig slut, det burde have været forbudt for længst!!!”
  • ”Branchen tjente alligevel INGEN penge de seneste 6 år, og de ansatte østeuropæere under kummerlige slaveagtige forhold. Det er SOCIAL DUMPING!”
  • ”Et stort <3 til børnenes statsminister <3 <3”

Dvs., det handlede naturligvis om pelsindustrien, dennes økonomi, solidarisk sammenhold (eller hvad det nu end hedder på socialdemokratisk) og ikke om, at en siddende minister begik lovbrud.

Ikke en retsstat værdigt

Til trods for danskens evne til altid at kunne finde noget at brokke sig over (særligt når det kommer til folkevalgte), har et flertal hverken Ingers eller Mettes støtter vist den store vilje eller evne til at kunne adskille en personlig synsning fra det faktum, at siddende ministre har taget lovet i egne hænder.

Om end sociale medier har utallige dårlige slagsider, har den gjort os en tjeneste: at folk agerer med det inderste de har på hjerte, uagtet hvor stor en stemme de har.

Hvad der til gengæld efterlader en dårlig smag i munden, er i hvor høj grad lovbrud er blevet rationaliseret med at de i øvrigt er enige i det mere abstrakte eller konkrete principielle i de respektive sager.

Der er ellers rigeligt at tage fat på til eftertiden. Spørgsmålet om hvorvidt Folketinget skal afgøre om der skal rejses tiltale i en Rigsretssag (og i øvrigt udpeger politisk valgte dommere). Spørgsmålet om manglende tilsvarende konsekvenser for tidligere (og fremtidige) ministre når der begås lovbrud.

Debatten må bare ikke afspores med alskens whataboutery, for det er ikke en retsstat værdigt. Det tjener absolut ingen at magthavere, der svigter lovens bogstav og dermed deres ansvar, forsvares i en strøm af ulideligt ævl, der slet og ret er lovbruddet uvedkommende. Sådan kommer det nemlig til at handle om islamisering, stakkels sagesløse burmink, larmende tavshed fra feminister, pelsavlerøkonomi osv. hvilket i sidste ende kommer til at overskygge sagens kerne.

Og det hører SLET IKKE hjemme i Danmark! Like og del <3

Stig Høgh Rasmussen

Stig Høgh Rasmussen er jurist fra Aarhus Universitet. Han er aktiv i Konservativ Ungdom og har bl.a. skrevet for tidsskriftet Paragraf. Derudover er han altid krænket af krænkelseskulturen. På aarsskriftet-critique.dk skriver han om bl.a. retsstaten, udlændingepolitik, de postfaktuelle indspark i debatten og naturligvis krænkelseskulturen.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside