Årsskriftet Critique 2020: Hvad kan du vente dig?

29. september 2020
3 minutters læsetid

Det er med meget stor glæde, at vi kan meddele, at Årsskriftet Critique 2020 er gået i trykken. I den forbindelse kan vi her løfte sløret for, hvad du kan vente dig af Årsskriftet Critique i år. Det er på 162 sider og koster 199 kr. i abonnement. Vi håber, at du vil støtte os og blive en del af vores fællesskab ved at tegne abonnement – vi lover dig, at du får kvalitet for pengene. Nedenståede er et uddrag af forordet for Årsskriftet Critique 2020

Bestil her

Vi indleder Årsskriftet Critique med to historiske artikler. Den første er lektor, dr.phil. Jes Fabricius Møllers Hal Koch som nationalkonservativ. Jes Fabricius Møller, der har skrevet doktorafhandling om netop Hal Koch, viser i sin artikel, at man i høj grad har misforstået den populære teolog og folkeoplysers ideologiske position, i hvert fald i den tidlige del af hans løbebane.

Hal Koch er – også i den borgerlige historieskrivning – blevet set som manden, der forenede det grundtvigske og det socialdemokratiske, og mens det måske bliver sandt, er denne forståelse ikke dækkende for den unge Hal Koch, som snarere skal forstås som konservativ.

John Christmas Møllers konservatisme blev problematiseret i samtiden, men er i modsætning til Koch en skikkelse, der alligevel er solidt forankret i dansk konservatismes pantheon. Historiker Mette Møller, der sidste år udgav den anmelderroste John Christmas Møller – Politik forud for alt, skriver i sin artikel Christmas Møllers livslange grænsestrid om det grænsespørgsmål, der både blev hans indgang til det politiske liv i årene op til 1920 – og mere end 25 år senere hans tragiske udgang.

Fra historien bevæger vi os over i det – forhåbentligt – ikke helt urelaterede område uddannelsessystemet og dannelsen. Sociolog og folketingsmand Henrik Dahl indleder temaet med artiklen Konsulentborgerlighedens elendighed og uddannelsessystemets fallit, hvor han leverer  en skarp politisk analyse af status i vores uddannelsessystem. Han peger blandt andet på, at de borgerlige i alt for høj grad har sig selv at takke for uddannelsessystemets nuværende tilstand. Det er nemlig i høj grad borgerlige, der har stået bag nogle af de mest ødelæggende reformer, som har ramt sektoren.

Ph.d. og museumsinspektør Kasper Thissenius Haunstrups store artikel om den ideologiske udvikling i museumsverdenen – Museumskustoden, der ville være politiker, men fortabte sig i evigheden – tager favntag med den såkaldte ”museumsaktivisme”, en idé, som breder sig som en steppebrand gennem den internationale og nu også danske museumsverden, hvor det klassiske museumsideal kastes bort til fordel for ønsket om at anvende lokalerne til politisk agitation for denne eller hint gode formål.

Netop de gode formål og de hellige hensigter har fået lov til at gøre sig gældende på en anden central dannelsesinstitution i Vesten, universiteterne. Her er man blevet woke. Resultatet ser vi nu ikke bare inden for institutionens mure, men på gader og stræder, hvor denne wokeness har fået en udtalt materiel funktion. Filosoffen Kai Sørlander skriver i sin artikel Tidens moralske vækkelse og universiteternes rolle herom, idet han viser den moralske vækkelse som et afgørende svigt af selve universitetets idé. Det er i dette svigt, vi finder årsagen til statue-stormen og den mobiliserede ikonoklasme.

Vi bliver ved de gode hensigter. Senere i år udgiver vores forlag Munch & Lorenzen en kritisk debatbog om EU og den liberaldemokratiske ideologi af folketingsmand, cand.jur. Morten Messerschmidt. I dette års udgave af Årsskriftet Critique bringer vi et meget fyldigt uddrag af bogen i form af artiklen I det godes tjeneste – EU-Parlamentets systemfejl. Her drejer det sig kort fortalt om, hvordan den liberaldemokratiske ideologi – som Messerschmidt ser som noget andet end det liberale demokrati – indskrænker parlamentarikernes rettigheder og centrerer magten i hænderne på en snæver pro-europæisk elite.

Redaktør, post.doc. og ph.d. Jens Lei Wendel-Hansen kaster et blik på situationen i Hongkong. Med artiklen Vesten bør vågne ved Kinas slag på Hongkong-gongongen slår han dels Kinas aggressive og antidemokratiske hensigter fast. Samtidig viser han, hvordan arven fra kolonitiden i Hongkong faktisk er med til at underbygge en positiv selvstændighedsfornemmelse i Hongkong. Post-kolonialisme er en ressource her.

Herfra bevæger vi os til æstetikken og åndshistorien. Cand.soc. Frederik Thomsen skriver om mellemkrigstidens litterære modernisme, der behandles som et nogenlunde sammenhængende kulturkritisk projekt baseret på en kulturkonservativ kritik af overdreven rationalisme, modernitet, kapitalisme, nyttemoral. Denne kritik rummede dog også en fare, der gav sig udslag i periodens radikale bevægelser.

Vi slutter af i det politisk-ideologiske, hvor redaktør, ph.d. Christian Egander Skov behandler den borgerlige idékrise i lyset af forårets og sommerens Corona-situation. Artiklen opsamler en række analyser og kritikker, som forfatteren formulerede under krisen og peger frem mod behovet for en mere artikuleret borgerlighed, der overskrider den snævre individualismes grænser.

Bestil her

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside