Forfatter Ali Aminali er ordstyrer på årskonferencen 22/2

27. januar 2020
1 minuts læsetid

Som mange, der følger med her i spalterne, allerede ved, har vi den 22/2 vores årlige konference på Aarhus Universitet, hvor du endnu kan bestille entre og evt. spisning.

Til konferencen får vi besøg af Henrik Jensen, Niels Jespersen og Rasmus Ulstrup Larsen, der skal tale ud fra det overordnede tema “På vej mod en ny samfundsmoral?”. Men der skal naturligvis også være en ordstyrer, der udover at styre slagets gang, får til opgave at ramme konferencen ind – og det bliver der også i år.

Vi er glade for at kunne løfte sløret for, at årets ordstyrer bliver en af de unge konservative stemmer, der særligt inden for det seneste år har gjort sig markant gældende som en interessant stemme i den offentlige debat, både nationalt og i Århus.

Det drejer sig naturligvis om forfatter Ali Aminali (f. 1982), der udover at være konservativ folketingskandidat også er forfatter til den meget omtalte bog Alis Danmarkshistorie. Bogen giver blandt andet et indblik i Ali Aminalis erfaringer som socialrådgiver i Århus, hvor det offentlige er med til at fremme en usund kultur blandt systemets klienter.

Ud over at være forfatter er Ali Aminal også en flittig debattør, og har netop søsat sin nye podcast Alis integrationsland.

 

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside