Årsskriftet Critique 2019: Hvad kan du vente dig?

9. oktober 2019
5 minutters læsetid

Årsskriftet Critique 2019 er nu på vej i trykken og vil inden alt for længe blive sendt ud til vores trofaste abonnenter. Vi bringer her forordet til årets udgave. Det er vores håb, at mange flere af jer vil tegne abonnement på tidsskriftet. For det første er det rigtig godt. For det andet er det jo det trykte tidsskrift, der holder hele operationen her flydende.

Det koster kun 150 kr. i abonnement. Og man kan tegne det her.

Det Herrens år 2019 er ikke et dårligt år at udkomme for et årsskrift, der beskæftiger sig med den borgerlige idédebat. Man kunne næsten kalde det heldigt, hvis det da ikke lige var, fordi Årsskriftet Critique jo troligt udkommer hvert år. Så held er det ikke. Heller ikke forstand, blot vane eller procedure.

Men valget afslørede jo i hvert fald en ting, der gør, at Årsskriftet Critique i år nærmest må fremstå aktuelt. For der var en bred erkendelse af, at en væsentlig årsag til de borgerliges politiske nederlag var en forudgående ideologisk krise. Der var for lidt, der forenede de borgerlige partier og de havde måske endog svært ved overhovedet at formulere et borgerligt projekt, endsige et konservativt eller liberalt.

Denne fornemmelse af ideologisk krise, af mangel på substantielt indhold i borgerligheden, og – måske mere alvorligt – mangel på evne og lyst til at tage idédebatterne var fra begyndelsen en væsentlig årsag til, at vi i 2008 begyndte at udgive Årsskriftet Critique. Kulturkampe skal altid kæmpes, skrev Brian Mikkelsen i første nummer. Det havde han ret i. Om det lykkedes at overbevise ham selv eller andre om synspunktet, er et åbent spørgsmål.  

Set fra vores stol kan vi konstatere en udvikling i Årsskriftet Critique, hvor vi i begyndelsen så et ærinde for tidsskriftet i forsøget på at forbinde idédebatten og den politiske debat (bl.a. ved at bringe en del artikler af politikere), til en lang periode, hvor denne forbindelse er blevet trængt endog meget i baggrunden til fordel for et fokus på vores kerneområder idé-, kultur- og samfundsdebat.

Denne udvikling afspejlede dels – og helt udramatisk – ændringer i redaktionens interesser i takt med tidens gang, men var nok også en reaktion på, at der faktisk var umådeligt ringe politisk klangbund for forsøget på at etablere den forbindelse, vi i vores ungdommelige naivitet havde set for os. Udviklingen er ikke at begræde, for det har gjort tidsskriftet bedre.

Men i år har vi alligevel valgt at tage et markant skridt til siden og adressere den kæntrede borgerligheds idémangel direkte. For vi er enige i den analyse, der gør det politiske nederlag til et udslag af en forudgående mangel inden for borgerligheden. Samtidig har vi ønsket i år at bruge tidsskriftet som en platform for dristige tanker om det borgerlige projekt, der tager fat på et af dets grundlæggende konfliktflader, nemlig forholdet mellem konservatisme og liberalisme.  

Er der håb for borgerligheden?

Denne bestræbelse har givet sig udslag i enqueten Er der håb for borgerligheden?, hvor vi har spurgt en række tænksomme konservative i kredsen omkring Årsskriftet Critique om deres syn på forskellige aspekter af det borgerlige Danmarks ideologiske og politiske udfordringer.

Mere konkret har vi spurgt til uddannelsespolitik, kulturpolitik, indvandring og integration, Europapolitik, familiepolitik, velfærdspolitik, udkantspolitik og borgerlighed fra bunden. Deltagere i enqueten er ph.d.-stipendiat, forfatter Brian Degn Mårtensson, cand.scient.pol, forfatter og konservativ rådmand Nikolaj Bøgh, ph.d., forfatter Kasper Støvring, ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen, stud.theol, BA og forfatter Jacob Munk, cand.merc.fil, redaktør Rasmus Ulstrup Larsen, cand.scient.pol., lektor Stefan Agger samt doktorand og direktør David Munk Bogballe. Vi har givet skribenterne frie hænder. Resultatet er en række kvalificerede indspark, der råder bod på den frase-prægede dagbladsdebat, der har været om emnet.  

I februar 2019 afholdt vi vores årskonference, der havde indvandring og integration som tema. Her havde vi besøg af ph.d., forfatter og politisk kommentator Mikael Jalving, statistikeren Hjarn von Zernichow og radioværten Mikkel Andersson, der i 2018 var medforfatter til bogen Eksperimentet, der slog fejl.

Hvordan ser det ud med indvandringen?

Vi bringer i Årsskriftet Critique Mikael Jalvings foredrag fra konferencen I det lange løb er vi alle døde, som gennem henvisninger til en række undersøgelser om indvandreres sociale, kriminologiske og ideologiske forhold tegner et dystert billede af den fremtid, vi går i møde under masseindvandringens vilkår. Vi har desværre kun haft mulighed for at bringe Mikael Jalvings foredrag, men de to andre forefindes optaget. Her kan det fremhæves, at hvor Mikkel Andersson i det store hele delte Jalvings analyse, fremlagde Hjarn von Zernichow sin dokumentation for, at der var grund til en vis optimisme. Man får selv læse, høre og vurdere. 

Og er der håb for folkestyret?

Fra Indvandrerdebatten går vi over til en af de fænomener, som internationalt har været knyttet til netop denne debat. Det drejer sig nærmere bestemt om den såkaldte populisme, der mange steder i Vesten – og mest markant USA – har udfordret rammerne for ikke blot den politiske debat, men politik i det hele taget. I sin artikel Folkestyrets jerntid argumenterer historikeren Bård Larsen fra den liberal-konservative norske tænketank Civita for den opfattelse, at populismen faktisk udgør en fare mod demokratiet selv. Det liberale demokrati er et historisk undtagelsestilfælde, og den undtagelse er nu ved at blive ophævet, hvorfor vi vil vende tilbage til menneskehedens ulykkelige normaltilstand. 

Hvordan forholder vi os til kultur?

Herfra vender vi os mod hjemlige himmelstrøg og kulturdebatten. Museumsinspektør David Holt Olsen bidrager i Årsskriftet Critique med essayet De borgerlige og den kreative klasse, hvor han tager os med ind i de fantasier, hvorigennem den kreative klasse er i færd med at disrupte de bærende danske kulturinstitutioner. De borgerlige har slet ikke magtet at gå ind i denne debat. Den borgerlige grundidé om dannelse er kollapset. 

Vi bliver inden for kulturområdet – og måske endda i et emne, der kunne have en vis tilknytning til ovenstående pointe – med redaktør Christian Egander Skovs artikel Fra Kulturkamp til frisind, der dels beskæftiger sig med den konservative antibrandesianisme fra slutningen af 1800-tallet og frem og dels dennes afvikling mod midten af årtiet. De konservative opgav kulturkampen til fordel for frisindet, måske er det netop årsagen til den senere opgivelse af en kulturdagsorden i det hele taget? 

Nye og gamle idéer om konservatisme

Germanisten Mads Lund Mikkelsen tager os med til Tyskland og grænselandet mellem filosofi, litteratur og samfundsdebat i sin artikel Om bord på rumskibet jorden – Intellektuel konservatismes i lyset af antropocæn, der med udgangspunkt i den indflydelsesrige tyske filosof Peter Sloterdijk overvejer, hvordan menneskets stigende indflydelse på natur og økosystemer må give sig udslag i vores tænkning. 

Det teologiske arbejdsfællesskab Tidehverv har længe stået centralt i enhver debat om intellektuel konservatisme i en dansk sammenhæng. I sin artikel I begyndelsen var opgøret tager redaktør Mikael Brorson fat på fænomenets historie og spørgsmålet om, hvorvidt Tidehverv har udviklet sig væk fra sit egentlige og oprindelige formål. 

Vi slutter Årsskriftet Critique 2019 af med den kendte og – i mange kredse kontroversielle – canadiske psykiater Jordan B. Peterson, der på den ene side har vundet et stort publikum med sine budskaber om at skabe orden i tilværelsens kaos, men på den anden side er blevet udskammet som både misogynist og højreradikal. Cand.mag. Magnus Sinding-Jensen tager fat på diskussionen i sin artikel Jordan Peterson – mening mellem orden og kaos.

Abonnementsvilkår fremgår her. Ved at bestille accepterer du abonnementsvilkårene. Du kan også bestille abonnement gennem vores webshop, hvor du kan betale med kreditkort. Bestil abonnement her

Du kan altid rette spørgsmål til os på info@munch-lorenzen.dk

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside