Martin Henriksen
Foto: Mogens Egelund

Martin Henriksen: Danskheden forpligter

9. maj 2019
2 minutters læsetid

Danskheden er forpligtende og defineret ved at være afgrænset. I Sydslesvig kan den derfor heller ikke anskues syntetisk eller globalistisk, og det er således det danske mindretals opgave at insistere på danskheden som historisk og aktuel forudsætning.

Af Martin Henriksen

Det at være dansk er først og fremmest et eksistensvilkår. Defineret af historien på godt og ondt, det danske sprog og den kultur, som åndeligt binder os sammen. Fædrelandskærligheden er på mange måder sammenlignelig med kærligheden til ens familie og kærligheden til ens forældre. Det er et forhold og et fællesskab, der naturgivent går forud for alt andet. Når først man hviler i det, så er man nået et godt stykke her i livet.

 

De vilkår, som historien, sproget og kulturen har skænket os, er udgangspunktet. Det vi har at være fælles om, og som vi vil give videre til vores børn i arv. Det er med andre ord en konkret virkelighed, som er forpligtende. Det enkelte menneske kan ikke antage form som en abstrakt størrelse, der blot svæver løsrevet fra tid og rum. Begrebet verdensborger er og bliver en misforståelse. Mennesket er sammensat af historie og kultur, der således har hjem og nationalitet.

Hvem er det danske mindretal?

Der er sagt og skrevet mangt og meget om danskheden i Sydslesvig. For mig er sagen dog ganske klar: Mindretallet er dem, der sprogligt, kulturelt og følelsesmæssigt er uløseligt bundet til Danmark. De, der føler rod til det danske og som praktiserer dansk kultur, er danske. Derfor giver det selvsagt ikke mening med nogen bred definition af, hvem der er det danske mindretal. Når Sydslesvigsk Vælgerforening bekender sig til det globale, eller til en sammensmeltning af det tyske og danske, så eroderer danskheden.

Mennesket kan ikke løsrives fra historien og sættes i en politisk korrekt ideologisk sammenhæng. Det danske mindretal er dem, der kalder sig danske og som er det. Giver man afkald på det særegent danske ud fra en illusorisk forestilling om, at danske traditioner er uddaterede og bør vige for multikulturalisme, så frygter jeg, at mindretallet mister dem selv. I nådesløs historieløshed glemmer de, hvem de er. Den risiko står det danske mindretal overfor, men det kan også ramme danskerne nord fra grænsen.

Sproget

Danskheden er forpligtende. Det danske mindretal er et konkret resultat eller produkt af historien. At være er her knyttet til det danske sprog og dansk kultur. Kun sådan tager man del i det danske fællesskab. Lad mig tage et eksempel: I danske institutioner skal det danske sprog, ikke det tyske, derfor være herskende. Her kan man ikke have to herrer. Her kan kun være en herre, og han er dansk. Her skal børnene mødes af lærere og pædagoger, der taler dansk af hensynet til at bevare mindretallets position og historiske tilknytning til Danmark. Lykkeligvis ved jeg, at der hver dag er mange inden for mindretallet, som gør en fremragende indsats for at fastholde den danske identitet, som binder os danskere nord og syd for grænsen sammen i et folkeligt fællesskab. Stædigt kæmper de for den jævne, almindelige danskers ret til at være, hvad han er. At være dansk.

Inkonsistens?

Ikke sjældent bliver jeg forholdt spørgsmålet om, hvorledes det hænger sammen, at indvandrere i Danmark skal tale dansk og tilegne sig det danske, når jeg samtidig kræver, at det danske mindretal i Tyskland skal fastholde sit danske ophav. Svaret er imidlertid enkelt og konsistent. Mindretallet er jo netop karakteriseret ved at være barn af det hjem, der hedder Danmark. Mindretallet er ikke indvandret til Sydslesvig. Mindretallet er som tidligere nævnt et resultat af historien. Den er et produkt af historien. I skærende kontrast hertil står særligt den muslimske indvandring til Danmark. Den er fremmed og fjendtligt indstillet over for det danske folk og danskhedens forudsætninger. Men først som sidst, så er opgaven klar: at bevare danskheden i Danmark såvel som hos det danske mindretal.

Martin Henriksen er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og partiets værdi- og Sydslesvigordfører.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside