Mai Mercado er stadig Den Store Bastian

24. januar 2019
2 minutters læsetid

Af Stig Høgh Rasmussen

Børn fylder meget. For meget. Også i dagens debat. Curlingforældres ulidelige brok, gentagne dårlige undskyldninger for dårlig opdragelse, klynk over fraværsregler og diagnoser ala popular demand er blot et uddrag af, hvordan børn dominerer samfundsdebatten.

Men selv med en rigtig diagnose, kan kuren være forkert. Kort sagt: Staten griber alt for ofte ind.

De uegnede forældre

I sit seneste udspil har social- og børneminister Mai Mercado (K) åbnet for, at personer dømt for visse forbrydelser skal kunne miste adgangen til delt forældremyndighed. Mere specifikt skal forældre kunne erklæres uegnede, hvis de er dømt for drab, grov vold, incest, omskæring og menneskehandel.

Til trods for det ellers sympatiske og forståelige i at skærme børn fra incest og omskæring, er der stadig problemer med forslaget.

Først og fremmest vil en dom for eks. grov vold ikke fortælle meget om evnen til at tage vare på et barn. Efter dansk straffelov karakteriseres grov vold efter § 245, som et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Denne adskiller sig fra § 244 om alm. vold ved vurderingen af angrebets typiske farlighed og ikke de påførte skader i det konkrete tilfælde. Fra retspraksis henføres eks. spark i ansigtet, selv på en liggende person, som udgangspunkt som alm. vold efter § 244, men kan karakteriseres som særligt farligt, hvis der sparkes med spidse eller tunge støvler, eller sparket er særligt kraftigt.

Medmindre Mercado har tænkt sig at udvide adgangen til at fjerne børn fra alle voldsdømte, ville statens vurdering af egnetheden som forælder hypotetisk kunne afhænge af gerningsmandens valg af fodtøj. Som bekendt siger alt om barnets ve og vel.

In Dubio Pro Reo

Endvidere giver lovgivningen i forvejen hjemmel til at fratage folk forældremyndigheden. Det nye er, at dette nu bliver udgangspunktet og ikke undtagelsen.  Det fremgår klart af lovforslagets § 4a, at for forældre dømt for de nævnte forbrydelser, kan afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær ikke kan træffes, medmindre det er til barnets bedste.

I strafferetlige sammenhæng gælder ellers princippet om In Dubio Pro Reo, tvivl skal komme tiltalte til gode. Et solidt princip, som enhver retsstat ikke kan være foruden. Med lovforslagets vedtagelse er dette princip officielt forkastet.

Staten har nu udpeget de ”dårlige forældre” – eksempelvis voldsmanden, der sparkede med en tung eller spids støvle. Det er ikke uden årsag, at Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, har udtrykt bekymring over, at fastlægge en bestemt antagelse som udgangspunkt.

Familia in primis est

Mercados forslag et udtryk for en sørgelig tendens, man ikke traditionelt forbinder med centrum-højre. En stigende statslig indgriben i familiernes frihed. På Det Konservative Folkepartis hjemmeside, kan man ellers læse, at familien er kernen i samfundet; at partiets familie- og børnepolitik handler om at give ansvaret tilbage til det vigtigste fællesskab i vores liv: familien.

En smuk tanke, der desværre ikke afspejles i den førte politik.

Den førte politik er ønsket om at ansætte flere pædagoger, i stedet for et længe tiltrængt opgør med institutionaliseringen. Det er udmeldingen om, at hverken forældre eller pædagoger må skælde ud. Det var panelet om børneopdragelse, der bl.a. består af en skuespiller, en eksdirektør for Løkke-fonden og Danmarks førerende barrista i dialogkaffe. Og nu dette. Den Store Bastian arbejder så sandelig flittigt fra sit ministerkontor.

Dog ud fra en grundlæggende forkert betragtning. At det er statens børn. Det er til barnets bedste, må jo forstås.


Stig Høgh Rasmussen er stud.jur. på Aarhus Universitet. Han er aktiv i Konservativ Ungdom og har bl.a. skrevet for tidsskriftet Paragraf. Derudover er han altid krænket af krænkelseskulturen. På aarsskriftet-critique.dk skriver han om bl.a. retsstaten, udlændingepolitik, de postfaktuelle indspark i debatten og naturligvis krænkelseskulturen.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside