Alt om præsidentvalget i sidste øjeblik

8. november 2016
1 minuts læsetid

Af Christian Egander Skov

Det amerikanske præsidentvalg nærmer sig med hastige skridt og alle målinger taler om et meget tæt løb. Vi har samlet alt, hvad du har brug for at vide om valget her, i hvert fald set ud fra et konservativt perspektiv – dvs. alt, hvad vi selv har skrevet om valget.

Først og fremmest er der jo spørgsmålet om selve udfaldet. Her har jeg selv for nyligt spået, at Trump har en god chance for at vinde. Læs her hvordan.

Vores faste Amerika-skribent Thomas Gress har dygtigt dækket valget her. Han har  lidt tidligere peget på, at Trump har ringe chancer for at vinde. I et lidt nyere indlæg har han peget på, at Trump faktisk er færdig og, at opgaven nu består i at adskille Trumpismen fra personen Trump. For selvom Trump har forspildt sin chance, repræsenterer han ifølge Gress et vigtigt opgør. Gress har også tidligt i valget skrevet en læseværdig analyse af, hvorfor USA har brug for en mand som Trump. Trump er slet og ret USA’s bedste håb (eller var i hvert fald).

Et vigtigt omdrejningspunkt her på aarsskriftet-critique.dk har været forholdet mellem Trump og den etablerede konservatisme. Herom har jeg selv flere gange skrevet kritisk. Første gang tilbage i maj, da jeg advarede mod at opfatte Trump som en gevinst for den konservative bevægelse. Valget af Trump var faktisk en nedsmeltning, hævdede jeg. Samme kritik har jeg ytret i en artikel lidt tidligere, hvor jeg svang mig op til at kalde ham “konservatismens banemand”. Læs her hvorfor.

Vi har også været interesseret i, hvilke ideologiske positioner Trump har været udtryk for. For nylig skrev Simon Hesselager Johansen en glimrende indføring i det højreradikale miljø, alt-right, der er vokset frem i lyset af Trumps succes. Den fortjener i den grad at blive læst. Jacob Senholt har bidraget til fokuset på det radikale højre med sit svar til Hesselagers artikel, hvor han ser nærmere på alt-rights holdning til religion. Selv har jeg kort skrevet om en debat mellem de konservative meningsdannere Bill Kristol og Pat Buchanan, der afslørerer noget om de skillelinjer, der i dag er blandt amerikanske konservative.

Og i øvrigt nu vi er igang, glem heller ikke Alexander Rensbros artikel om Russel Kirk, en af de mest indflydelsesrige konservative intellektuelle i det 20. århundrede.

Skulle man have lyst til at klikke sig ud af vores tidsskrift kan jeg endelig for mit eget vedkommende pege på de artikler om populisme, jeg har skrevet i hhv. Baggrund og Information samt en lille kronik om den konservative kritik af Trump i Berlingske Tidende. Samt endelig det store interview med undertegnede i samme avis fra forleden, hvor jeg peger på de problemer Republikanerne står i, uanset, hvordan valget falder ud.

Christian Egander Skov

Christian Egander Skov er historiker og ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er forfatter til bogen “Borgerlig Krise” (2022) samt Konservatisme i Mellemkrigstiden (2016). Han forsker i efterkrigstidens centrumhøjre-tænkning og er fast bidragsyder til Berlingske Tidende og Altinget. Desuden modtager af Weekendavisens litteraturpris 2022

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside