Tid til at adskille Trump og Trumpismen

20. oktober 2016
2 minutters læsetid

Efter nattens debat står det klart, at Trump er en budbringer, anomalien, der har forspildt en gylden chance for at sejre over en historisk svag kandidat, Hillary Clinton, hvis fravær af folkelighed selv hendes egne tilhængere erkender som et problem.

Måske opstår et mirakel, hvormed Trump vinder, eksempelvis at alle meningsmålinger konsekvent har været skæve. Men sort ser det ud. Trumps chancer faldt efterfølgende på bettingmarkederne fra 17,9 til 16,1 pct. Pengene siger altså, at slaget er tabt. De kommende 3 uger vil Trump formentlig hale lidt på Hillary, men som sagt: Med mindre der sker noget helt bemærkelsesværdigt, så vinder Clinton.

Derfor er opgaven for konservative og klassiske liberale nu klar: Det er på tide at adskille Trump og Trumpismen.

Trumpisme er budskabet, der muliggjorde Trump, og som han selv som budbringeren formidlede på ringeste vis.

Et budskab, der rummer væsentlige betragtninger, som republikanerne i USA, og konservative verden rundt, i en misforstået antagonisme over for klassiske venstrefløjsmærkesager såsom velfærd og tryghed, og en misforstået begejstring for standardresultater fra nationaløkonomisk handelsteori, hidtil har afvist, men som rummer den eneste formel på, hvordan republikanerne igen kan samle en bred koalition, der kan sikre dem en generation ved magten i USA.

Trumps mangler i debatten

Donald Trumps absolut stærkeste kort, den uønskede revolution fra oven, nemlig den af etablissementet påtvungede indvandring, undlod han at spille effektivt på i debatten.

Han fik ellers hjælp fra værten, Chris Wallace. For første gang under en præsidentdebat i denne valgkamp blev indvandringsspørgsmålet rejst – et emneområde, hvor Trump nemt kunne have udraderet Hillary. I stedet lod han Hillary spore debatten ind på, hvorvidt han var Putins marionet, når den i stedet burde have drejet sig om, hvorvidt amerikanerne ønsker at se underklassen presset på deres lønninger, eller om den politiske korrekthed skal stå i vejen for, at man selv bestemmer, hvem man lukker ind i sit land. Post-debat diskussionen kommer nu i stedet til at dreje sig om Trumps uheldige bemærkning, at han nægter at sige, hvorvidt han vil acceptere valgresultatet. Det kan kun få ham til at fremstå som en dårlig taber, et imageproblem han i forvejen lider under.

Trumps manglende evne til at formulere et sammenhængende og logisk argument under en debatsituation, med et væld af pronomener, som ingen ved, hvad referer til, forstærker blot vælgernes fornemmelse, at Trump ikke er klar til jobbet som den frie verdens leder.

Trumpismen som politisk filosofi rummer enormt mange forbedringer i forhold til de nulevende afstøbninger af konservatisme og liberalisme, men Trumps største bidrag er at have vist, at budskabet er levedygtigt uafhængigt af kandidatens kvalitet. Dét, at en så intellektuelt svag kandidat som han selv, var i stand til at slå seksten republikanske kandidater til plukfisk, er tegn på at det republikanske parti i USA  siden Den kolde Krigs afslutning har været i en dyb politisk-filosofisk krise, der har gjort dem ude af stand til at formulere effektive løsninger på nutidens udfordringer. De løsninger, der ofte præsenteres, nyder ikke den fornødne folkelig appel, og i øvrigt ofte er kendetegnet ved intellektuel dovenskab.

Selvom Trump udøvede større selvkontrol end i tidligere debatter, formåede han ikke at udnytte det faktum, at det faktiske indhold i Clintons budskab er ganske upopulært, selv når det er svøbt i klassisk floskelretorik.

Clinton går ind for mere indvandring fra kulturer, der er svært forenelige med det liberale demokrati og flere udenrigseventyrer, der med sikkerhed vil mislykkedes. Det er hendes mærkesager. Men valget kom til at dreje sig om Trumps personlighed. Sørgeligt.


Thomas Gress cand.polit fra Københavns Universitet, dansk-amerikaner, og er vokset såvel ”over-there” som herhjemme. Han har en brændende interesse for samfundsvidenskaben, amerikansk og europæisk historie, og bidrager med sit brede kendskab og interesse for amerikanske samfundsforhold og USA’s internationale rolle.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside