KU gør op med kulturkonservatismen

19. marts 2016
3 minutters læsetid

Konservativ Ungdom slår ned på den kulturkonservative fraktion “hvid fløj” og kaster organisationen ud i krise.

Det skulle have været en festlig begivenhed i Konservativ Ungdom, da politisk interesserede fra hele landet i går stimlede sammen til ungdomsbevægelsens årlige Landsråd. Men som følgere af hashtagget #kulr16 har konstateret, er Landsrådet endt i farceagtige tilstande på grund af ledelsens pludselige beslutning om at ekskludere flere medlemmer af organisationen.

På en internetafstemning på Konservativ Ungdoms lukkede gruppe på Facebook havde en del af KU’s medlemmer tilkendegivet, at de ikke ville stemme på Det Konservative Folkeparti, hvis der var valg i dag.

Det skulle man ikke kunne fortænke dem i, i hvert fald er det en holdning, disse KU’ere deler med 97 procent af de danske vælgere. Alligevel vakte afstemningen en sådan vrede, at KU’s ledelse, Forretningsudvalget, truede de dissenterende medlemmer med øjeblikkelig eksklusion, hvis de tilkendegav at støtte andet end Det Konservative Folkeparti.

En pikant detalje ved affæren er, at et medlem af Forretningsudvalget måtte forlade lokalet under drøftelsen af eksklusionerne, fordi han var ”inhabil”. Årsagen var, at også han havde tilkendegivet, at ville stemme på et andet parti end Det Konservative Folkeparti. Det pågældende medlem af Forretningsudvalget blev ikke ekskluderet, men modtag en meget kraftig advarsel af resten af ledelsen. Reelt set en trussel om eksklusion.

Tre medlemmer af KU var mindre heldige. De blev slet og ret ekskluderet. En af disse, en driftig lokalforeningsformand i Vejle KU, deltog endog i Landsrådet, som han havde tilmeldt sig og betalt uden at ane, hvad der var i vente. Han måtte se sig udelukket fra Landsrådets forhandlinger. En anden havde angiveligt slet ikke deltaget i den omtalte afstemning, men blev altså alligevel ekskluderet.

Landsformandskandidaten ekskluderes

Eksklusionerne blev mødt med store vrede hos mange af de KU’ere, der stod fast på den traditionelle opfattelse af KU’s selvstændige rolle over for partiet. Særligt vrede var man i Konservativ Ungdom i København, en af landets største lokalforeninger.

KU’s landsformandskandidat Andreas Weidinger, der har støttet eksklusionerne og i det hele taget står for en stadig tættere tilslutning til Det Konservative Folkeparti, var medlem af Konservativ Ungdom i København. Det betød, at lokalforeningen kunne svare igen på eksklusionerne ved at ekskludere landsformandskandidaten, som dermed stod uden lokalforening.

Uden lokalforening ville han reelt set ikke være medlem af KU og ikke valgbar til landsformand. KU i København havde altså hermed alvorligt udfordret landsorganisationens ledelse. Heldigvis viste det sig, at landsformandskandidaten også lige var medlem af en anden KU forening, i Allerød. Dermed var problemet løst.

På dette tidspunkt opstod rygter om, at FU ville ekskludere hele KU i København og dermed eskalere konflikten. Rygterne, der løb i omkring en halv time, viste sig dog at være grundløse. I hvert fald blev KU i København ikke ekskluderet.

Partiets rolle?

Partiets rolle i eksklusionerne er et åbent spørgsmål, og der spekuleres heftigt i sammenhængen. Fakta er, at der var omkring 30 KU’ere der på Facebook havde tilkendegivet at støtte et andet parti end Det Konservative Folkeparti. Derfor er spørgsmålet, hvorfor kun blev tre ekskluderet, hvoraf den ene slet ikke havde deltaget i afstemningen.

Nogle af de implicerede har peget på, at en plausibel forklaring er, at den hårde linje mod dissidenterne i sidste ende kan føres tilbage til et krav fra Det Konservative Folkeparti selv. De tre ekskluderede er i hvert fald kendt som ”ballademagere” i Det Konservative Folkeparti, fordi de med skarpe nationalkonservative standpunkter har markeret sig i den interne debat i partiet.

Partiet har tæmmet KU

Det kan ikke afgøres om dette er forklaringen og måske er det også ligegyldigt. For uanset hvad taler hele sagen om en markant udvikling i KU, der i de seneste år er gået fra at være en slagkraftig selvstændig organisation, der var kendt for sin frækhed, til at være en absolut partiloyal gruppering inden for den konservative bevægelse.

Eksklusionssagerne antyder et markant forsøg på en ideologisk strømligning af Konservativ Ungdom, et forsøg på at bevæge organisationen i retning af Det Konservative Folkeparti. Dette indebærer dels et opgør med traditionen for rummelighed i organisationen, dels et opgør ikke blot med den meget synlige nationalkonservative fraktion, der kalder sig ”hvid fløj”, men på længere sigt måske også med den såkaldt ”sorte fløj”, de liberalkonservative KU’ere.

En personlig bemærkning

Hvad der vil ske, ved ingen. Men tendensen og retningen er klar. Partiloyalitet er blevet et krav for aktive medlemmer af KU. Dissens er blevet en tankeforbrydelse. Unge konservative af typen ”Gud, konge og fædreland” må spørge sig selv, om der overhovedet er palds for dem i KU, og om ikke deres kræfter er brugt bedre andetsteds.

Selv har jeg truffet konsekvensen og meldt mig ud efter ca. 12 års medlemskab.
Ikke at det betyder det store. Min aktive KU-tid var i årene 2004-2009 og siden har min eneste tilknytning til foreningen været, at jeg har betalt mit kontingent. Sådan havde jeg vel regnet med, at det skulle vedblive i mange år, men sådan blev det altså ikke.

I sandhed en mærkværdig dag.

Christian Egander Skov

Christian Egander Skov er historiker og ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er forfatter til bogen “Borgerlig Krise” (2022) samt Konservatisme i Mellemkrigstiden (2016). Han forsker i efterkrigstidens centrumhøjre-tænkning og er fast bidragsyder til Berlingske Tidende og Altinget. Desuden modtager af Weekendavisens litteraturpris 2022

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside