Var konservatismen og den danske offentlighed som helhed præget af manglende internationalt udsyn og tung guldalder ind til Brandes bragte lys? Nej, siger Jon Gissel i bogen Konservatisme og kulturkamp, der her anmeldes af Nikolaj Bøgh: Gissel fortjener ros for grundigt at have dækket den glemte side af historien i en bog, der dog kunne have været skåret skarpere til.
Der går således en lige linje fra Brandes’ determinisme og strukturalisme til nyere tids studenteroprør, marxistiske dominans på universiteterne, norm- og historieløshed samt stadige kristendomskritik, som i dag er kommet så vidt, at kristendom, samfundskritik og socialisme for selv biskopper i den danske folkekirke er smeltet sammen til en stor pærevælling, hvor evangeliet kun vanskeligt lader sig identificere.
Sejren for Brandes franskinspirerede tænkning kan i høj grad læses ind i nederlagsstemningen efter 1864 og den dramatiske afstandtagen fra tysk kultur, sprog m.m., som var en del af den nationale overlevelseskamp efter krigen, og som 2. verdenskrig gjorde fuldkommen. At vælge en ”moderne” fransk tænkning frem for en traditionsbundet tyskinspireret tradition passede simpelthen som fod i hose til det nationale behov for at lægge afstand til alt tysk.
Printervenlig udgave
Du kan tegne gratis abonnement på Replique og få artiklerne leveret i din indbakke månedligt ved at trykke her.
Vil du læse mere borgerlig samfundsdebat? Årsskriftet Critique bringer artikler fra og om den konservative og borgerlige kultur-, idé- og samfundsdebat. Det udkommer hvert efterår og indeholder over hundrede siders forskning, formidling, essays, polemik, politik og debat. Du kan bestille det her.