Kultur tæller

1. oktober 2014
3 minutters læsetid

Kultur tæller, og kulturel identitet er det, der er mest betydningsfuldt for de fleste mennesker.

Sådan bemærker Samuel Huntington i indledningen til det berømte og berygtede værk om civilisationernes sammenstød, og det er med et lysglimt gennem denne prisme, at det følgende om den dansk-amerikanske kulturhistorie er skrevet.

USA er, som de fleste vil vide, et særegent land, der skønt et historisk ophav i Europa adskiller sig meget markant fra sit kulturhistoriske arnested. Som det indvandrerland, det er, har USA og dets indbyggere et andet forhold til historie og kultur end Europa, men på trods heraf fornægter det fællesmenneskelige behov for kulturel identitet sig ikke.

Jeg har af forskellige grunde igennem mit endnu korte liv haft en levende interesse for den dansk-amerikanske kulturhistorie. Det er en interesse, som jeg navnlig har overtaget fra min far, der som ung var udvekslingsstudent i Nebraska og herefter blev levende optaget af den dansk-amerikanske historie. Det følgende er ingen afhandling, men en livsfilosofisk tankestreg, der glider ind og ud af historien om de danske udvandrere og forsøger at knytte ende til et almenmenneskeligt behov for kulturel identitet, sammenhæng og mening.

Push and Pull

Udvandringen til Amerika, der tog fart i sidste halvdel af 1800-tallet, er ikke bare en altafgørende periode i den amerikanske historie; også for de europæiske udvandrerlande er denne folkevandring et kapitel af historien, der er værd at skrive hjem over Atlanten om. Den befolkningseksplosion, der fandt sted i USA, navnlig efter at man havde indstillet skydningen i borgerkrigen, den blodige og for det amerikanske folk hjerteskærende konflikt mellem syd- og nordstater, dannede udgangspunktet for den kolonisering af USA, som også Danmark og danske lykkejægere kom til at sætte deres præg på.

Den danske udvandring var ikke så massiv som mange af vore nabolandes. Selvom der også i Danmark var trange kår, var fattigdommen i f.eks. Sverige væsentligt støre i anden halvdel af 1800-tallet, og derfor var udvandringens omfang større her, ligesom den emigration, der skyldtes religiøs og åndelig chikane eller restriktion på tankernes friløb, var mere udbredt i f.eks. Storbritannien. En bedre økonomi og en fri forfatning (anno 1849) begrænsede i disse henseender udvandringen fra Danmark. Ikke desto mindre udvandrede fra 1850-1920 godt 300.000 danskere til USA; en meget stor del af en befolkning, der – omend i eksplosiv vækst – omkring år 1900 kun talte knap 2½ millioner.

Katalysatorerne for udvandringen var forskellige og kom fra begge sider af Atlanten. Man taler om såvel en push- som en pull-effekt. Dels var der i hjemlandet f.eks. kun få muligheder for social opstigning (push-effekt), dels begunstigedes amerikanske nybyggeres muligheder gennem forbedret infrastruktur og lettere adkomst til arbejde og landbrugsjord (pull-effekt).

Trods disse umiddelbart forjættende udsigter var livet i den nye verden langt fra nogen dans på prærieblomster for nybyggerne. Og bare rejsen over Atlanten var på dette tidspunkt endnu forbundet med ikke så få farer. Forholdene på de transatlantiske skibsfarter var kummerlige – især mange børn døde og måtte begraves til søs – og modtagelsen, som efter 1892 fortrinsvis foregik på Ellis Island ud for Lower Manhattans kyst, var alt andet end behagelig. Man blev hundset rundt med som kvæg, og for de flestes vedkommende var kommunikationen voldsomt besværliggjort, fordi man ikke kunne tale engelsk. Desuden var der klare restriktioner for indrejse: Var man syg, eller var ens straffeattest tilsmudset, strandede man ofte her, indtil et passende skib – her få hundrede meter fra målet – kunne sejle en tilbage den vej, man kom fra. Der fandtes ingen ankeinstanser eller internationale konventioner at holde myndighederne oppe på.

Efter at være nået igennem denne brutale flaskehals på Ellis Island tog hovedparten af de danske udvandrere videre mod nordvest. Mange danskere nåede til Chicago, Illinois, hvor de slog sig ned, mens endnu andre fortsatte den håbefulde færd vestpå ud på den amerikanske prærie i stater som Michigan, Iowa, Minnesota og Nebraska. De fleste blev hurtigt opslugt i den almindelige amerikanske kultur, mens andre slog sig ned i nærheden af eller direkte sammen med andre brødre og søstre fra det gamle land. Og det er nogle enkelte blade af disse dansk-amerikaneres historie, jeg her vil fortælle om.

Vil du læse resten? Bestil Årsskriftet Critique 2014 for kun 125 kr. Årsskriftet sendes direkte til din adresse og indeholder over 170 siders artikler om den borgerlige og konservative idé- og samfundsdebat.

Hans Nørkjær (f. 1987) er stud.theol. på Aarhus Universitet og redaktør for tidsskriftet Studenterkredsen.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside