Koncert: Klenaus 9. symfoni

6. april 2014
4 minutters læsetid

Det danske musikliv forekommer nogle gange at være en spøjs størrelse. Omkring år 1800 var det frygtelig konservativt og rynkede på næsen af nye komponister, som eksempelvis Beethoven, hvis musik gav følelser en alt for central placering. Så hellere Haydn og Mozart, hvor idealet var, at følelser aldrig skulle udtrykkes til et punkt, hvor de blev mere centrale end udviklingen af melodik og tematik. Større tolerance over for føleriet blev ikke udvist, da Verdis operaer nåede København et godt trekvart århundrede senere. Efter 1. verdenskrig blev det – meget groft sagt – lige omvendt. Nu var det de komponister, der orienterede sig imod den (”gammeldags”) tyske senromantik, der ikke var stuerene, eksempelvis Rued Langgaard. En anden komponist, der blev ramt af det danske musiklivs luner, var landsmanden Paul von Klenau (1883-1946).

Klenau var født i Danmark og studerede på musikkonservatoriet i København, men i 1902 besluttede han sig for at studere videre i Tyskland, hvor han studerede under blandt andet Max Bruch, og det var da også i Tyskland og Østrig, han gjorde karriere og virkede som dirigent. Efter oprindelig at have været inspireret af senromantikken, begyndte han senere at anvende tolvtoneteknik i sine værker. Han vendte hjem til Danmark i 1939, hvor hans værker egentlig blev pænt modtaget, men efter krigen var det blevet politisk ukorrekt at være tysk-orienteret, og Klenau blev herefter mødt med mistænkeliggørelse, og efter hans død i 1946 blev hans værker stort set ikke opført, og der findes kun få indspilninger af dem.

Nu ser det imidlertid ud til, at dansk musikliv er begyndt at røre på sig. I 2005 lykkedes det for Det Kongelige Bibliotek at erhverve en stor samling musikmanuskripter og andre papirer fra nogle af Klenaus arvinger i Wien. Blandt papirerne fandt man partituret til en hidtil ukendt symfoni, nemlig hans 9. symfoni fra 1944-1945 for kor, solister og orkester. Med en spilletid på omkring 1½ time er det den største og længste symfoni, der er skrevet af en dansk komponist. Den blev uropført forrige torsdag af DR SymfoniOrkestret under Michael Schønwands ledelse. I forlængelse heraf vil symfoni blive indspillet og udgivet på cd af Dacapo.

Symfonien veksler mellem rene orkestersatser og satser med deltagelse af kor og solister. Værket minder i formatet senromantiske symfonier fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, men lyden er lidt en anden, for den har ikke helt den samme varme og fyldige orkesterklang, som man finder i disse værker. Lyden er mere ”tør”; og det var mere engelske Havergal Brians symfonier fra 1920’erne og frem, jeg fik i tankerne, da jeg hørte den, end Richard Strauss’ tonedigte og Gustav Mahlers symfonier. Med undtagelse af adagion i 6. sats er tempoet højt og insisterende. Ofte er satserne polyfone, og det hele får derfor lidt præg af en barok messe.

Mest markant er dog brugen af latinske tekster, der understøtter associationerne til en messe. Teksterne er hovedsageligt fra katolske messer, men der er også tekster af ukendt oprindelse, der formentlig er skrevet af Klenau selv. Efter en stormfuld førstesats er det således en redigeret udgave af Requiem-teksten, der anvendes, og efter endnu mere stormfuld tredjesats er vi i fjedre sats inde ved værkets kerne (på dansk):

”Er det Livets evige Modsigelse:
at vi bliver trætte af Fredens Aar og –
sværmende for Heltedaad –
kaster os ud i Krigen
for kæmpende at længes efter Freden?

Dette er Livets evige Modsigelse:
sværmende for Heltedaad – kaster vi os ud i Krigen
for kæmpende at længes efter Freden.

Lær Ærefrygt for Livet.
Ærefrygt for Livet er Ærefrygt for Gud.”

Det er altså krigen, det handler om. Ikke som sentimental resignation over al ødelæggelsen, sådan som eksempelvis Benjamin Brittens ”War Requiem” (1962), eller som storladen hyldest til sejren over fjenden, sådan som eksempelvis Sjostakovitjs Leningrad-symfoni (1941-1942), men som udtryk for menneskets destruktive kræfter og konfliktfyldte natur. Vi er altså havnet samme sted som i Stanley Kubricks ”Rumrejsen 2001” fra 1968, der beskæftiger sig med samme temaer. Menneskets drifter og stræben efter noget højre, noget guddommeligt, er på en gang det, der driver udviklingen frem, men samtidig det, der skaber ødelæggelse og død. Klenaus værk synes at stille spørgsmålet, om der er en eller anden grundlæggende orden bag det hele, noget styrende, en gud. Selvom værkets forhold til Gud er mig noget uklar, er svaret formentlig bekræftende, for den sidste sats starter med en lang tone fra en solotrompet, et kraftigt lysglimt. Her er teksten følgende (igen på dansk):

”På himlen lyser en stjerne.
Gud er Gud
Han er det lys, som fordriver åndens mørke,
For at vi vidende kan skue.
Alt, hvad der har værd, kommer fra Gud.
Kun vanvittige vender sig bort fra ham.
Dyr og planter véd, at han er til.
Ingen kan fatte den anvnløse.

Velsignet være han, som kommer i Herrens navn.
Hosanna i det høje. Lad lyset lyse!

Himmel og jord er fulde af din herlighed.
Giv os fred.

For os er den evige lov over os
Sjterneskarerne.”

Solotrompeterne bruges flittigt og bruges som bekendt ofte i religiøs musik til at signalere tilstedeværelsen af Gud. Der synes altså, at være en styrende kraft, der lyser over det jordiske kaos og livets evige modsætninger. Det kan godt være, at alting for mennesket ser håbløst og tilfældigt ud, men dette illustrere bare, at mennesket er svagt. Styrke og sandhed findes i troen på Gud, som den styrende kraft, der giver alting mening og lovmæssighed.

Jacob Levins påpeger i Weekendavisen fra sidste uge, at det forhold, at værket har været glemt i 70 år ikke gør det hverken nyt eller originalt i forhold til sin samtid. Han vel fat i noget, men det ændrer ikke ved, at der stadig er tale om et fornemt og ambitiøst stykke dansk orkestermusik, som heldigvis nu er kommet frem i lyset.

Referencer

P2 Koncerten, hvor koncerten med symfonien kan høres:

http://www.dr.dk/p2/p2-koncerten/artikel/2014/20140318143117.htm

Dansk Center for Musikudgivelse, Det Kongelige Bibliotek:

http://www.kb.dk/da/nb/dcm/udgivelser/klenau/klenau_9_symfoni.html

Dansk Bibliografisk Leksikon:

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Musik/Komponist/Paul_v._Klenau?highlight=klenau

Diverse indspilninger af Klenaus værker samt værkgennemgange fra Dacapo, hvor forsidebilledet også er lånt fra:

http://www.dacapo-records.dk/da/artist-paul-von-klenau.aspx

Koncertprogram fra koncerten den 20. marts 2014, hvor de citerede tekster er taget fra

Jacob Levinsens anmeldelse af uropførelsen af symfonien, Weekendavisen, 28. marts 2014, Kultur, s. 10

Torben Krog og Sigurd Berg, Beethovens 9. symfoni og træk af dens historie i Danmark (1949)

Lewis Lockwood, Beethoven, The Music and the Life (2005), kapitel 8

P.N.

P.N. er vores anmelder og polyglote kulturskribent ved aarsskriftet-critique.dk.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside