Per Stig Møller: Hvad fremtiden bringer

25. marts 2013
1 minuts læsetid

Per_Stig_MoellerFolketingsmedlem, dr.phil. Per Stig Møller

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad vi skal stille op med os selv, ser omverdenen mere og mere undrende på os. “Kan de dog ikke snart finde deres ben?” spørger de og betragter os, som man bekymret betragter en gammel arvetante. Hun har godt nok fortsat omverdenens bevågenhed, men der er ikke længere fortidens forventninger til hende og respekt for hende.

Europa kan ikke vænne sig til sin nye situation, der ellers meget nøjagtigt kan aflæses af statistikken.
Lad os se på Europa, dengang Europa var på sit højdepunkt, og lad os sammenholde med Europa lige nu: Omkring af 1900 kontrollerede de europæiske lande 49 procent af verdens territorium. I dag kontrollerer vi 24 procent. Dengang rummede vi 48 procent af verdens befolkning. I dag 10 procent.Dengang dækkede vi 70 procent af verdens-økonomien, I dag dækker vi 30 procent. Dengang stod vi for 84 procent af verdensproduktionen. I dag står vi for 25 procent. Dengang var 45 procent af verdens militær europæisk. I dag er det 10 procent.

Det er klart, at Europa ikke kan have samme dominerende status som før, skønt vi fortsat er verdens største marked. Og det er lige netop derfor, omverdenen ser med ængstelse på os. I den globaliserede økonomi går det jo ud over alle, hvis bunden ryger ud af en af de store spillere i verdensøkonomien. Men vi står foran en stribe trængsler, som griber ind i hinanden. Kunne vi løse dem én af gangen, kunne vi nok klare det som tilforn. Det ubehagelige er, at de, fordi de er sammenknyttede, skal løses nogenlunde samtidigt. De store problemer består i demografien, økonomien, økologien og slutteligt demokratiet.

Vil du læse resten? Bestil Årsskriftet Critique 2012 for kun 100 kr. Årsskriftet sendes direkte til din adresse og indeholder over 150 siders artikler om den borgerlige og konservative idé- og samfundsdebat.

Per Stig Møller (f. 1942) er medlem af Folketinget (C) og forhenværende udenrigsminister. Han er dr. phil. i litteraturvidenskab og forfatter til adskillige bøger om politik og litteratur.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside