Ansvar og ideal: Harald Nielsens parlamentarismekritik

1. januar 2013
1 minuts læsetid

Harald Nielsen var en fremtrædende dansk litteraturkritiker fra begyndelsen af det 20. århundrede og op til 1930′erne, hvor han gradvis blev marginaliseret. Han blev tillige en fremtrædende konservativ ideolog, og en af dem, der var med til at vække en ny generations konservatisme. Dette skete blandt andet gennem tidsskriftet Ugens Tilskuer som udkom i en længere årrække. Harald Nielsen udgav også en lang række bøger, der behandlede æstetiske og politiske emner.

Harald Nielsen opfattes typisk som kritisk over for demokrati og parlamentarisme, og var da også modstander af konservatismens forvandling til en folkelig, demokratisk bevægelse. Men Harald Nielsen var ikke, forsøger historikeren Jacob Aarslev at vise, partout udemokratisk. Hans synspunkt holdt sig i hvert fald i forbindelse med debatten op til 1915-grundloven inden for en demokratisk begrebsverden.

“Omkring 1913 udviklede han sine synspunkter på folkeafstemninger i forbindelse med debatten om grundlovsrevisionen, der kom 1915. Inden for demokratiets rammer var det den eneste måde, hvorpå man kunne omgå partivæsenets skadelige indflydelse og tvinge saglighed og ansvar ind i lovgivningen. Hvis borgerne som i Schweiz kunne kræve referendum, var en stor del af initiativet taget ud af Rigsdagens hænder. Andre partier kunne samtidig heller ikke påstå, at det var udemokratisk. Til gengæld, mente han, kunne de konservative partier så stille modkrav, om at tænkeligekonservative garantier blev tilgodeset i Landstinget, som det havde været hensigten oprindeligt.Omend motiveret af klare konservative hensyn, forholdt Harald Nielsens parlamentarismekritik sig i enhver henseende inden for rammerne af den demokratiske begrebsverden.”

Selvom Harald Nielsen røg i unåde på grund af sin tiltagende radikalisme, som blandt andet gav sig udtryk i en eskalerende antisemitisme, har han udøvet indflydelse også på mere gængs konservatisme. En hel generation af unge konservative var stærkt inspireret af hans nationale synspunkter, og efter sin død blev hans forfatterskab taget op af blandt andre Søren Krarup og litteraten Nina Bjørneboe.

Printervenlig udgave

Jacob Aarslev (f. 1985) er BA, stud. mag. i historie på Syddansk Universitet.

Årsskriftet Critique bringer artikler fra og om den konservative og borgerlige kultur-, idé- og samfundsdebat. Det udkommer hvert efterår og indeholder over hundrede siders forskning, formidling, essays, polemik, politik og debat. Du kan bestille det her.

Jacob Aarslev

Jacob Christian Aarslev er cand.mag. i historie og religionsstudier fra Syddansk Universitet i Odense, hvor han har skrevet speciale om den kirkelige filantropi, der udgik fra Indre Mission, og de politiske holdninger i bevægelsen. Til daglig er han beskæftiget som tekstforfatter. Jacob Christian Aarslev er redaktør ved tidsskriftet Replique.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside