Selenografi og uendelighed

9. maj 2012
1 minuts læsetid

Vi indleder 2. årgang af Replique som vi indledte første, nemlig med en review article af en hel bogserie, igen af Loránd-Levente Pálfi, der anmelder Hvad-er-serien, bestående af 13 bøger om alt fra matematik til islam. I artiklen gives der et grundigt overblik over de enkelte værkers kvaliteter og mangler, og serien forstås ud fra et almindeligt dannelsesideal, hvor udgangspunktet er, hvad en lægmand kan få ud af læsningen af værkerne – og der er stor forskel på, hvor vellykkede bøgerne er.

Kap. 5, ’Euro-islam og islam på dansk’, burde efter min mening have været strøget eller helt omskrevet, for emnebehandlingen her er naiv i en grad, så det ligefrem virker beskæmmende hos en intellektuel læser, som vel at mærke ikke er Rune Engelbreth Larsen eller discipel af samme. Bæk Simonsen har i dette kapitel fundet fløjlshandsker frem af en sådan kvalitet, at lekturen ligefrem kan bruges som emetikum […] i Bæk Simonsens streg fremstår islam i en form, så den læge læser nærmest ikke kan se, hvad der er tale om – var det ikke, fordi nogle af tingene blev nævnt ved navn.

Ludvig Holberg (1684–1754) sagde engang, at hvis én lærer teologi, før han lærer at blive menneske, bliver han aldrig menneske. Og det er ikke tilfældigt, at det var en oplysningsfilosof, der bemærkede dette, for teologien fører til en form for tænkning, der sætter sig på hjernen og gør den uimodtagelig for fornuftargumenter, som de fleste mennesker ellers reagerer på.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside