Et tidsskrifts historie

Af redaktionen

Vi er nået til 10. årgang af Årsskriftet Critique. Da vi i sin tid startede, havde vi næppe turdet tro på, at vores lille eksperiment udi åndrig konservativ idédebat kunne holde så længe. På den anden side var vi vel også selvbevidste nok, eller måske bedre selvovervurderende nok, til at tro, at vi havde sat noget i søen, der faktisk havde et vist perspektiv. Vi vidste, at Årsskriftet Critique dækkede et behov, som var blevet forsømt i de kredse, hvor vi udgik fra, det vil sige det politiske miljø omkring Det Konservative Folkeparti. Så vi kastede os ud i det. Og her er vi så. (Og hvor her så er, skal vi vende tilbage til mod slutningen af denne artikel.)

At vi er her, og at vi er her endnu, forpligter. Tiden går hurtigt, og vi glemmer endnu hurtigere. Derfor må vi stoppe op og se tilbage på tidsskriftets historie. Her mener vi ikke bare Årsskriftet Critiques historie, men tidsskriftets historie i det hele taget. Selvom de fleste af vores læsere næppe er klar over det, borer Årsskriftet Critiques rødder sig dybere ned i historien end som så. Faktisk udkom først første nummer af tidsskriftet Critique helt tilbage i 1964. Siden gik det op og ned, og i lange perioder udkom Critique slet ikke. Engang skiftede det navn til noget andet. I en periode var det slet og ret et medlemsblad for en vis studenterpolitisk forening på Aarhus Universitet. Men ad krogede veje og halvt gengroede stier blev Critique til Årsskriftet Critique. Og det er den historie, vi vil dvæle ved her af den simple grund, at den er vores historie.

Studenterkonservatismen på Aarhus Universitet

Men før Critiques historie blev vores historie, var tidsskriftet først og fremmest en del af historien om Konservative Studenter på Aarhus Universitet. For Critique var fra 1964 og frem til 2011 udgivet af netop denne forening. Konservative Studenter selv var blevet stiftet i 1934 på det dengang ganske unge Aarhus Universitet. Forbilledet var den københavnske søsterforening, der selv havde rødder tilbage til 1903, og som i 1930’erne allerede kunne se tilbage på en stolt historie, hvor man havde fostret generation efter generation af ledende konservative politikere, intellektuelle, journalister og organisationsfolk. Studenterkonservatismen var en størrelse, man måtte regne med. Det var folk med rod herfra, der havde opbygget det hensygnende Konservativ Ungdom i 1910’erne. Det var folk herfra, der var gledet ind i Det Konservative Folkepartis ledelse, og det var også – og det er måske mere kontroversielt – fra studenterkonservatismen, at bevægelsen til 1930’ernes ideologisk selvbevidste og antiliberale konservatisme var udgået.

Vil du læse resten? Bestil Årsskriftet Critique her

Christian Egander Skov (f. 1985) er ph.d. i historie fra Aarhus Universitet. Han har i flere år været til-knyttet universitet som underviser og forsker. Han er senest forfatter til bogen Konservatisme i mel-lemkrigstiden (2016).

Jens Lei Wendel-Hansen (f. 1983) er ph.d. i historie fra Aarhus Universitet. Han har senest været ad-junkt ved Grønlands Universitet i Grønlands mo-derne politiske historie.

Rasmus Volthers Pedersen (f. 1988) er cand.mag. i filosofi og litteratur. Til daglig arbejder han som konsulent. Han er desuden ansvarshavende redaktør for Replique.