En gnist af din magt

Af Jon A.P. Gissel

Da jeg fortalte en gammel dame, der bor på plejehjem, om titlen på min bog, Gud, Livet og Menneskene, sagde hun: ”Det er en trekant, som er sammenhængende.” Se det var én, der forstod, hvad det går ud på. Det er vigtigt, at de tre temaer hænger sammen. Titlen spiller selvfølgelig på Gud, konge og fædreland, samtidig med at titlen karakteriserer de ni forfatterskaber. Jeg skriver bevidst ”menneskene” om de konkrete mennesker, ikke ”menneskeheden”, som er mere abstrakt. Bogen handler om forfattere, der levede i en anden tid; dermed er den også indirekte en kommentar til nutiden. Den er en mulighed for at møde stemmer, der blev skubbet ud i mørket af den senere historieskrivning om litteraturen i Danmark.

Det er vigtigt at tænke over, hvad historien handler om, hvilke domme der fældes over fortidens personer og begivenheder, og endelig vil jeg gøre opmærksom på, at denne bog lige som sin forgænger Konservatisme og kulturkamp bygger på kilder, på tekster som Plougs Universitetskantate, der dels udsiger noget alment, dels indeholder en historisk situation. Denne forbindelse er for mig at se netop interessant; det er ikke destilleret vand. Jeg håber med denne bog at kunne bidrage til en bredere og mere dybtgående opfattelse af konservatismens historie; dels ved at gå ind på emnet på en positiv måde, hvilke ellers har været en mangelvare, dels ved at lægge vægten på den kulturelle side af den konservative bevægelse snarere end ved det politiske parti, dels ved at bygge på et stærkt grundlag af disse forfatteres værker, altså kilder.

Konservatisme i Danmark

Gennem en årrække har jeg arbejdet med projektet Konservatisme i Danmark. Formålet har her været at beskrive åndslivets konservatisme, at vise at der hele tiden har været et lødigt og fyldigt alternativ til radikalisme og socialisme, til naturalisme, ateisme og verdsliggørelse og inden for det borgerlige Danmark til liberalisme og individualisme.

Dette alternativ skulle så dokumenteres, og arbejdet fik efterhånden form af en trilogi. I 2014 udkom bogen Konservatisme og kulturkamp, også på forlaget Munch og Lorenzen, som jeg har haft fornøjelsen af at følge, så at sige fra før det eksisterede. Bogen tegner linjen op mellem konservatisme og radikalisme i kulturkampen i sidste tredjedel af 1800-tallet og går i særlig grad ind på emnet viden og videnskab, det vil sige: Hvad var de konservative kulturpersonligheders syn på viden og på forholdet mellem tro og viden? Nu kommer bogen om de forfatterskaber, der især var skønlitterære: Hvad blev der skrevet fra konservativ side af drama, roman, fortælling og lyriske digte? Hvad skrev de, der fastholdt forbindelsen med kristendommen og ikke afbrød forbindelsen med den litterære romantik? Med Guldalderens kultur?

Dette præsenteres gennem ni temmelig forskellige forfattere, fra den lærde og markante præsteskikkelse Johannes Fibiger til den aktive politiker og redaktør Carl Ploug, fra teologen ved Københavns Universitet Henrik Scharling til den klassiske filolog Thor Lange, der levede det meste af sit liv i Rusland og samtidig gjorde en stor indsats for dansk kultur; fra den stilfærdige lyriker Chr. K.F. Molbech til den centralkonservative K.G. Brøndsted, der var skolelærer, først i Rønne, siden i Aarhus. Sommetider danner deres skæbne en oplagt modsætning som Thomas Lange, der på mange måder viser os et lykkeligt liv, og Rudolf Schmidt, der repræsenterer et ulykkeligt. Til tider samler forfatterskaberne sig naturligt i store temaer som referencerne til Bibelen hos Schmidt og kvindeskikkelserne hos Brøndsted. Ernst von der Recke var både digter og videnskabsmand inden for samme felt, metriker og folkeviseforsker, og han har skrevet det bedste, som er skrevet om Ploug som digter.

Planen er, at trilogien skal afsluttes med en bog om den kirkelige konservatisme. Dette ligger noget længere ud i fremtiden, men der findes et rigt kildestof til belysning af emnet konservatisme og af dansk åndshistorie i det hele taget i forbindelse med Folkekirken og ikke mindst i ligtalerne i den periode. Projektet Konservatisme i Danmark har desuden båret frugt i form af en række artikler, hvoraf jeg her især vil nævne den om ”Arbejdet”, som går ind på biskopperne Martensen og Monrads udtalelser og uenighed om det sociale spørgsmål. Desuden har jeg arbejdet med emnet familien og udtalelser herom fra både mænd og kvinder i perioden og senere. Dette bliver måske også en lille bog. Alt i alt skulle projektet gerne tegne omrids og indhold af en konservatisme, som forsvarer livsfællesskaber og indhold af liv og ånd, som disse personer ser under angreb, men som handler om andet og mere end at forsvare status quo. Det handler om at gribe dybere end de sidste årtiers politisk korrekte meninger; dette fører, ikke mindst hos K.G. Brøndsted, til en kritik af en overfladisk, en opportunistisk konservatisme.

Vil du læse resten. Bestil Årsskriftet Critique her