I woke-moralismens tidsalder

2. juni 2021
9 minutters læsetid

2020’erne vil uden tvivl gå over i historien som corona-pandemiens, men beklageligvis nok også som woke-moralismens årti.

I 1980’erne var det det religiøse Moral Majority i USA, der med nær tilknytning til det yderste højre påberåbte sig moralsk overlegenhed, når det tordnede imod porno, førægteskabelig sex og abort. Lige indtil bevægelsen gik i opløsning på grund af indre splid og diverse – udenomsægteskabelige – skandaler, der afslørede bevægelsens dobbeltmoral og hykleri.

I dag findes moralisterne ofte på venstrefløjen. Det har nemlig vist sig som et magtfuldt (politisk) våben at løfte den moralske pegefinger og udskamme dem, der nægter at bekende sig til tidens ortodoksi udi krænkelser, kvoter og klima. Skam få dem, der hverken vil gøre knæfald for wokeratiet eller taler flydende woke om – påstået – strukturel hverdagssexisme og racisme, ubevidste fordomme, hvide privilegier, reparations og – ikke at forglemme – akut klimakrise; men vover at kritisere den identitetspolitiske raptus og måske endda forfægter det synspunkt, at særrettigheder til – udvalgte – minoriteter ikke er vejen til et bedre og mere retfærdigt samfund. Ligesom et opgør med traditionelle familiemønstre med far, mor og børn ikke er det. Heller ikke selvom den nærmeste allierede, Black Lives Matter-bevægelsen, bl.a. kæmper for det, de selv har kaldt en befrielse fra den heteronormative tankegangs faste greb. (Nu slettet fra bevægelsens hjemmeside, men et uddrag kan ses her)

Woke-bevægelsen havde allerede fået et solidt tag i den svenske regering, og i partierne på den værdipolitisk yderste venstrefløj i Danmark, inden den flyttede med ind i Det Hvide Hus i januar i år. Wokeness er på – foruroligende – fremmarch. Men som det allerede har vist sig, er dens fjende nr. 1 farisæisme og hykleri. Nøjagtig ligesom det var tilfældet med The Moral Majority.

Bidens Amerika

I sin indsættelsestale lovede Joe Biden, at han ville være præsident for ALLE amerikanere. Han ville forene amerikanerne og – efter næsten 50 år på Capitol – skrive et splinternyt kapitel i amerikansk historie. Hvordan Biden-administrationens affirmative action-planer om at prioritere genåbning af små virksomheder ejet af sorte, latinoer og kvinder, skal forene og samle ALLE amerikanere bliver sværere og sværere at se.

Tilbage i oktober udtalte præsidentkandidat Biden, at der er visse ting, man ikke kan gøre per dekret, medmindre man er diktator. Præsident Biden har underskrevet over 40 dekreter, flere med et identitetspolitisk tilsnit, altså med særrettigheder for visse minoriteter. Så illegale unge migranter, såkaldte dreamers, kan blive i landet og transkønnede kan dyrke pigeidræt. Det har Caitlyn Jenner, der hed Bruce, dengang han vandt OL-guldmedalje i tikamp for mænd, og nu opstiller som kandidat til guvernørposten i Californien, opponeret imod. Det er ikke fair, mener Jenner, mens woke-segmentet beskylder hende for at være ”anti-trans”.

Præsident Trumps 1776-kommission blev fluks nedlagt af den just edsvorne præsident. For den historieopfattelse, den var sat i verden for at promovere i skolerne, er krænkende og kontrafaktisk ifølge Biden. I modsætning til New York Times’ 1619-projekt, hvis fokus er på USA’s fortid som slavenation. For at være med på noderne har flere skoler indført kritisk raceteori på skoleskemaet. Det har ikke vakt udelt begejstring hos alle forældre og næppe heller øget søgetallet til fx den progressive privatskole Brearley på Manhattan, at skolebørn skal belæres om deres ”hvide” privilegier. Tværtimod har det resulteret i en modbevægelse bestående af ellers overvejende liberals, altså traditionelt demokratiske vælgere, der er noget lorne ved den nye – højpolitiske – didaktik.

I samme ånd har et lovforslag om at betale erstatning, reparations, til efterkommere af slaver, vundet momentum på Capitol Hill. Men hvem skal betale erstatningerne, hvis det bliver vedtaget af Kongressen? Sydstaternes plantage- og slaveejere er for længst døde. Så de – tilsyneladende – gode hensigter bygger på en ide om arvesynd. Hvem skal bære den? Og hvem skal egentlig have erstatning?

Woke lingo

Ord betyder noget ifølge præsident Biden. Derfor vil medarbejdere i hans stab også blive fyret på stedet, hvis de taler grimt til nogen, fastslog præsidenten som noget af det første. Mon det betyder, at det er et faux pas at kalde en fabriksarbejder horse’s ass? Eller kalde republikanerne for racister og klovne og bede dem holde kæft, ligesom Biden gjorde i en debat mod Trump?

En af Biden-Harris-administrationens mærkesager er at ændre den angiveligt umenneskelige immigrationslovgivning. Og det gælder også ordvalget. Det anses nu for dehumaniserende at sige illegal alien. Det hedder noncitizen. Gad vide om, det betyder, at Sting ikke må synge I’m an alien, I’m a legal alien… de næste fire år?

Tilbage i 2019 svarede daværende senator og præsidentkandidat Kamala Harris direkte adspurgt, at illegale migranter skulle have ret til uddannelse og gratis sundhedspleje, hvis hun fik magt, som hun havde agt. Det har hun nu. For præsident Biden har overladt ansvaret for at løse migrantkrisen, hvor ikke mindst uledsagede mindreårige er et støt stigende problem ved den mexicanske grænse, til hende.

I skrivende stund har hverken Harris eller Biden vist sig ved grænsen. Men Biden har givet en meget klar og tydelig besked til de håbefulde migranter: Lad være med at komme herover. Lad være med at forlade jeres hjemby eller landsby eller lokalsamfund.

Krigen mod – højreekstrem – terror

Fjendebilledet er skarpt trukket op i præsident Bidens fortælling om Amerika. Biden-administrationen vil sætte hårdt ind overfor såkaldt indenlandsk terror. Ja, ikke Black Lives Matters-demonstrationer, hvis man skulle forledes til at tro det. Uanset, at de har resulteret i både vold og vandalisme og kostet adskillige mennesker livet, kaldes de for hovedsageligt fredelige.

Det er heller ikke Antifa. Antifa er en ide, ikke en organisation, som Biden sagde under præsidentvalgkampen i en debat med Trump, der responderede med et: You gotta be kidding.

Nej, det er dem, der deltog i stormløbet den 6. januar. De påståede højreekstreme tilhængere af hvidt overherredømme, som ikke anerkender præsidentvalget. I 2016 tweetede Nancy Pelosi selv, at præsidentvalget var blevet kapret. Og Hilary Clinton, der tabte til Trump, kaldte ham for en illegitim præsident. Joe Biden erklærede sig enig.

Et flertal i Kongressen mente, at Trump med sin tale anstiftede indtrængningen på Capitol. Men hvis man ulejliger sig med at høre hele talen, opfordrede Trump til at demonstrere fredeligt og patriotisk.

Da kongresmedlem og demokrat Maxine Waters ved en demonstration i Minnesota opfordrede demonstranterne til at blive på gaden og være mere ”konfrontatoriske”, hvis dommen i George Floyd-sagen ikke faldt ud, som de håbede, var der ingen grund til – så meget som – at undskylde, ifølge Nancy Pelosi, lederen af Repræsentanternes hus, der også kategorisk afviste, at Waters havde opildnet til vold.

Derimod mente hun, at det var Lisa McClain, republikansk kongresmedlem, eller ”that woman on the floor”, som Pelosi så ublu kønsspecifikt titulerede McClain, der skulle undskylde for overhovedet at rejse spørgsmålet i Kongressen.

Den 2. april kørte 25-årige Noah Green sin bil ind i en afspærring mod Capitol, hvor han steg ud bevæbnet med en kniv. Det er ikke noget, der har fået ret megen omtale. Selvom han dræbte en politibetjent og sårede en anden. Han var tilhænger af Nation of Islam.

Green New Deal

Efter Biden-planen, der ifølge ham selv ikke er den samme som den kontroversielle Green New Deal, skal grøn omstilling skabe arbejdspladser og ikke forbyde fracking – altså udvinding af gas og olie. Men præsidenten har per dekret standset en gas- og olieledning til Canada. Titusindvis er blevet fyret, og skeptikere frygter, at USA’s bliver afhængig af olie fra Mellemøsten. Benzinpriserne er steget voldsomt i USA i den seneste tid.

Transportminister Pete Buttigieg, der var en stor fortaler for Green New Deal, da han selv stillede op til primærvalget mod Biden, er for nylig blevet filmet. Mens han iført jakkesæt steg ud af en stor firehjulstrækker, en SUV, såmænd. Assisteret af sikkerhedsfolk blev han udstyret med cykelhjelm, så han højt til (jern-)hest kunne køre det sidste stykke vej til sit arbejde i Biden-Harris-administrationens tjeneste på to hjul. Episoden er ikke gået ubemærket hen.

For med hedengangne Kirsten Birgits ord: det er hårdt at være en hellig-Frans. Og det skal det vel også være.

Den humanistiske woke-stormagt

Den feministiske regering i Sverige er nordisk mester i woke-moralisme. Sveriges statsminister Stefan-mit-Europa-bygger-ikke-mure-Löfven taler ligesom den amerikanske præsident andægtigt om den gode tone i debatten og om at mindske polariseringen, om alla människors lika värde. Men det er ikke alle, der er inkluderet i sossarnas filantropi. Landets forsvarsminister har fx refereret til de i meningsmålingerne ellers så populære Sverigesdemokrater som grise.

Sverige er – med en bekvem henvisning til angrebet på Capitol – også truet af højreradikale kræfter ifølge Löfven. De støt stigende problemer med indvandringen og bandekriminaliteten taler han helst ikke om. Det er klimaet, der er statsministerens hjertesag og ifølge ham også Sveriges største ödesfråga.

Statsministeren, der ikke ønskede Donald Trump tillykke med præsidentvalget tilbage i 2016, har gratuleret Joe Biden, som han betegner som: En genuin person med begge ben på jorden og med den rigtige holdning til ”klimatfrågan”. Nu går Stefan Löfven til 2022-valg på et slogan om at bygge et bedre Sverige, built back better, som Joe Biden ville sige.

Black Lives Matter er populær i Sverige og har lige modtaget en pris fra Olof Palmes minnesfond og er også blevet indstillet til Nobels fredspris.

Den kontroversielle bevægelse er ellers i vælten igen, ikke bare for sine langt fra altid fredelige demonstrationer, men fordi en af dens selvudnævnt marxistiske grundlæggere, Patrisse Cullors, er blevet boligejer i stor stil. Ikke mindre end fire luksusejendomme er det blevet til, hvoraf den ene ligger i en californisk idyl befolket af hovedsageligt hvide amerikanere. Karl Marx må rotere i sin grav.

Danske woke-værdier

Her i Danmark er det primært partierne på den værdipolitisk yderste venstrefløj, der agiterer for deres – bedre end andres, må man forstå – moralske værdier. For det, de ofte kalder humanisme og medmenneskelighed og tolerance. Og med udskamning af alle dem, der tænker ilde derom. Eller er det bare dem, der har hjerte for nogle andre og noget andet?

Måske inspireret af søsterpartiet Venstres højt til loftet og langt til døren-argot, skrev Sofie Carsten Nielsen Vi er et parti med plads til både forskellighed og uenighed i sit Facebook-opslag om Ida Aukens – og efter Jens Rohdes – exit, for derpå fluks at understrege, at klimakampen skam fortsætter ufortrødent. For som lederen udtrykte det: Vores stærke værdier, dem står vi fast på. Og – som taget ud af den svenske socialdemokratiske statsminister Löfvens mund – For alle mennesker er lige meget værd.

De smukke ord til trods har Ida Auken nu valgt at fortsætte klimakampen på liste A, hvor Agenda 2030 ellers synes at spille en langt mindre rolle end på liste B. Morten Østergaard har vist sat sin kamp for køn, klima og multikultur i bero. Den frafaldne Rohde har fundet vejen til Kristendemokraterne, hvor han slår et slag for, eller er det i luften, kunne man fristes til at spørge, abort i Danmark.
Også Enhedslisten bekender sig tydeligvis til den nye woke-vækkelse, og tordner mod ”klimaboomers”, racister og sexister, mens de samtidig slås for social retfærdighed. Måske ikke så meget for danskernes som for verdens. Der er i hvert fald stor veneration for Palæstina og dansk skatteborgerbetalt abort – til polakker – hos partiet på den yderste venstrefløj.

Verdensmål

Præsident Biden har lovet, at hans administration vil genindføre moralsk lederskab – og være et eksempel for resten af verden.

EU, under Ursula von der Leyens lederskab, bekender sig til nogenlunde samme dagsorden – og moralske værdier. EU’s motto er som bekendt Forenet i mangfoldighed. Og unionen har både en 2020-2025-strategi for ligestilling mellem kønnene og for anti-racisme. Og det lyder jo umiddelbart forjættende. Problemet er, at de gode hensigter er skrevet på flydende woke. En European Green Deal er naturligvis også iværksat. Målet er, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent i 2050.

Meget tyder desværre på, at – moralsk – lederskab anno 2021 er lig med woke-moralisme. De vantro og frafaldne, altså dem, der nægter at gøre knæfald og lade sig omvende og som måske også har et blik for falske profeter, kan ikke forvente nogen nåde.

For woke-guden er en vred og hævngerrig gud.

Helle Birk

Helle Birk er cand.jur. et mag., gymnasielektor og lærebogsforfatter.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside