Kilde: Bill Kerr, Flickr.

Venstrefløjen: Ytringsfriheden gælder ikke stødende udtalelser

28. april 2021
2 minutters læsetid

 

Af Stig Høgh Rasmussen

Kender De navnet Kieran Bhattacharya?

Kieran Bhattacharya er navnet på en medicinstuderende på University of Virginia (herunder UVA). Hans sag med universitetssystemets politiske korrekthed bør efterlade en dårlig smag i munden.

UVA arrangerede en paneldebat den 25. oktober 2018 omhandlende mikroaggressioner.

Bhattacharya dukkede op til paneldebatten, og stillede kritiske spørgsmål til fænomenet mikroaggressioner. Efterfølgende blev han meldt til universitetets ledelse, beskyldt for fjendtlighed mod panelets deltagere, udfrittet om sine politiske holdninger til en kammeratlig samtale og blev midlertidig bortvist med beskeden om, at han måtte vende tilbage når en psykolog havde foretaget en evaluering.

Kieran Bhattacharya sagsøgte efterfølgende universitetet, og fik den 31. marts 2021 medhold i, at han måtte fortsætte sit søgsmål mod UVA for krænkelse af ytringsfriheden (UVA var åbenbart af holdningen, at ”stødende” udtalelser fra studerende ikke understøttes af ytringsfriheden).

Langtfra en enlig svale

Bhattacharya har vundet første slag i kampen mod UVA. Men hele sagen taler ind i et større problem; at politisk korrekthed og fænomenet cancel culture nu har direkte konsekvenser på fredelige menneskers muligheder for uddannelse og karriere – alt sammen baseret på hysteriske overreaktioner, der alle er helt ude af proportioner i forhold til sagens fakta.

Eksempelvis var der sagen om Donald McNeil Jr. På en udlandsrejse i 2019 bliver han spurgt, om det var upassende, at en af de medrejsendes klassekammerater havde brugt ordet nigger. McNeil spørger, om pågældende havde brugt ordet som et led i et citat, eller om det blev brugt som et skældsord mod en anden person.

McNeils brøde? Da han stillede spørgsmålet, brugte han ordet, og blev efterfølgende fyret fra New York Times – to år efter hændelsen vel at mærke.

Hvem husker ikke også sagen om James Damore, der blev fyret af Google efter at have sendt et internt dokument hvor han kritiserer arbejdspladsens nyeste mangfoldighedsstrategi?

Herhjemme blev en dansk MEP’er så krænket over henvisningen til et studie omhandlende kønsforskelle, hun med alt sandsynlighed ikke havde læst, og fortalte personen der henviste til det, at hun ikke ville hyre hans arbejdsplads fremover. Når ret skal være ret (og det skal det, selvom regeringen mener noget andet), blev der givet både en personlig samt en offentlig undskyldning.

En farlig udvikling

Der er langt flere eksempler på fænomenet end de ovenstående, og de peger alle på en syg og skræmmende udvikling: At noget så uskyldigt som politiske synspunkter, henvisning til forskning og kritiske spørgsmål kan ende med en fyreseddel, bortvisning og offentlig udskamning, blot fordi intersektionelle BIPOCJAZTQ-whatever queerfeminister føler sig stødt på manchetten. Konsekvensen af fri tale, politiske synspunkter og henvisning til akademisk forskning i form af en fyreseddel eller en bortvisning burde slet ikke findes.

Woke-bevægelsen hævngerrige udfald og konsekvenserne heraf er et udtryk for en skræmmende tendens. Det er ikke uden årsag, ej heller ufortjent, at den er blevet sammenlignet med McCarthyismen.

Tendensen bør stoppes, før den for alvor får fodfæste i det danske samfund.

Stig Høgh Rasmussen er jurist fra Aarhus Universitet. Han er aktiv i Konservativ Ungdom og har bl.a. skrevet for tidsskriftet Paragraf. Derudover er han altid krænket af krænkelseskulturen. På aarsskriftet-critique.dk skriver han om bl.a. retsstaten, udlændingepolitik, de postfaktuelle indspark i debatten og naturligvis krænkelseskulturen.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside