Lad studenterhuen være studenterhue og håndværkeren gå med sabel

2. juli 2020
3 minutters læsetid

Af Morten Jarlbæk Pedersen

Den anden dag faldt jeg i snak med en god ven. Han er uddannet snedker og bygningskonstruktør, og i disse studenterfyldte tider gik han og undrede sig over, at der var så mange forskellige studenterhuer. Han havde jo aldrig haft (behov for) én, så han havde sat sig ned og spurgt den moderne tids svar på Oraklet fra Delfi: Google.

Og oraklets svar havde rystet ham. For det viste sig jo, at det langt fra kun er studenter, der hiver den vide hue på. Men bl.a. frisører, landmænd, pædagogiske assistenter, murere og gartnere kan også få sig en hue magen til – bortset fra farven – de fra gymnasierne så velkendte.

Og der er vel intet i vejen med, at også disse uddannelser lader sig fejre med et fysisk symbol? Nej, det er der bestemt ikke! Måske burde vi fejre det noget mere. Men der er, når man tænker efter, flere årsager til, at det synes endog ganske tankeløst og også problematisk sådan uden videre at kopiere gymnasiernes rituelle beklædning, således som man har gjort det.

En studentereksamen er tom. Den kan intet andet end at åbne døre til ”rigtige” uddannelser. Er man murer, derimod, så er man noget. Man kan noget. Man kan gå ud og gøre en forskel i verden.

Sådan helt praktisk og fysisk gøre en forskel. Og der er jo heller ingen, der bilder sig selv ind, at en studentereksamen og en uddannelse som pædagogisk assistent, frisør eller landmand tilnærmelsesvis ligner hinanden. Så hvorfor efterligne studentens symbolik, når forskellene er så store?

Et overakademiseret samfund

Svaret – som jo altså næppe kan lægges de nuværende generationer af huebærende sosu-assistenter til last – er, at man i visse fag øjensynligt har et behov for se ud ligesom studenterne, selvom man jo ikke er student.

Man kopierer en symbolik, man tilsyneladende ser op til – måske uden at ville indrømme det. Og måske er årsagerne til de mange hueplagiater endda endnu mere grundlæggende: Man har haft et behov for at skabe en symbolik, som ikke har været der før. Opbygge en overgangsrite og med den et fysisk symbol herpå. Og den eneste referenceramme, man har haft, er studenternes.

Uanset hvad bør det vække eftertanke. For årsagen til ovenstående skal naturligvis findes i årtiers (over)akademisering af samfundet – et uddannelsessnobberi, der er gået amok og bl.a. har ført til, at mange erhvervsuddannelser får stadig sværere ved at tiltrække elever.

Når al snak og politik om uddannelse i mange, mange år har drejet sig om værdien af viden og en universitetsuddannelses lyksaligheder, er det ikke så underligt, at resten af verden orienterer sig i den retning, og forsøger at komme til at ligne det, man som samfund har defineret som efterstræbelsesværdigt.

De falske huer er en fornedring af de praktiske fag

Og det skaber to ting. I første række skaber det en symbolforvirring i en tid, der er mere en rigeligt forvirret. Vi forstår ikke de mange huer, for de ligner alle hinanden – men vi forstår godt, at rigtig mange af dem ikke er ”ægte” studenterhuer.

De mange huer er dermed også et tegn på, at alle naturligvis kan blive (ligesom) studenter, selvom vi alle godt ved, at det ikke passer. Så vi smiler overbærende i stedet.

Og det medfører i anden række en devaluering af både studenterhuen – som nu ikke længere kan genkendes og derfor mister sin symbolværdi – og af de relevante og praktiske uddannelser, der skal fornedre sig til at kopiere studentens symbolik frem for stolt at stå ved deres egen særskilte faglighed.

Som også talte med min gode ven snedkeren om: I gamle dage fik flere håndværkere med deres svendebrev ret til at bære sabel om søndagen. Måske man skulle genindføre det i stedet for huer i stadig udflydende nuancer?


Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.

Morten Jarlbæk Pedersen

Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder.
Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside