Sverige, Sverige

Du vidtstrakte svenske land. Det mistede land i syd, det ligner også vores til forveksling. Smukt i midten, kalk og vand bliver til granit; slugter, søer og skove som vi ikke har dem. Et hovedstadshjerte med de kloge hoveder, de mange med mange penge og deraf følgende mange planer, alle de gode hensigter. Så følsomt som noget for de der er uden hjertebånd, men prægede af en råhed i sindet, der er landets børn fremmed.

Nordpå det store og ukendte, lange, lange land, det altid har knebet for nogen at holde interessen for fangen over længere tid. Tyndt befolket, Europas virkelige udkant, få har været dér, og for en stor del af årets vedkommende er det stadig dybt præget af elementære forudsætninger. Sne, frost, mørke.

Er du noget, Sverige, så er du deltagerne i en verdensbegivenhed i den forgangne uge. Sverige er personificeret ved den korrekte dame, krydsningen af en bibliotekar og en ekspeditrice, der får næsten alting til at fungere. Dertil ved en overvintret bureaukratisk overlegenhed. Jakkesætklædt og rørende tvedelt: den ene ligner skipperen på en lystyacht i skærgården, den anden en kontorchef i en for længst glemt afdeling for særlige anliggender. Fælles for de tre er fasen i livet: solidt forbi midtpunktet, længsel efter en statsgaranteret pension og et lydigt land med en lydig befolkning.

Dette mægtige land, der engang talte virkefelter, hvor man var bedst i verden. I dag et land, hvor vi ved myndighederne er urolige for det såkaldte Sverigesbillede: hvordan ser de andre på os? Man taler åbent om et psykologisk forsvar, man har tilmed en myndighed med ansvar for det. Det er måske fordi man intet fysisk forsvar har. Engang systematisk efterlignet, fra sociallovgivning til færdselssikkerhed, i dag et slumrende, i disse tider for mange nabolande noget afskrækkende land, dog med en tillokkende vekselkurs.

Et sted på vejen fra 1986 til 2020 havarerede det hele. Man kan ikke placere et ansvar, for det er svært i den moderne verdens fusion af repræsentativt demokrati og uoverskuelig bureaukratisk kompleksitet. Men man kan iagttage konsekvenserne, når denne fusion har nået sit bristepunkt. For eksempel ved at iagttage det officielle Sverige være fanget i et labyrint af løgne, ingen kan finde ud af.