Kampen for et Danmark i bedre balance

Udkantsdanmark Foto: Николай Семёнов

Danmark skal være et sammenhængende land. Den nyligt indgåede udligningsaftale er et skridt på vejen, men der er mere at gøre endnu mener månedens kronikør, formanden for Balance Danmark.

Af Kim Ruberg

Et godt første skridt på vejen mod et Danmark i bedre balance. Sådan kan den udligningsaftale, som et bredt flertal af Folketinget indgik i begyndelsen af maj, bedst beskrives. Revisionen af udligningsordningen er helt nødvendig. Det nuværende system har i alt for mange år været fyldt med fejl, skævvredet Danmark og inddelt kommunerne i et A-hold i hovedstadsområdet og et B-hold i resten af Danmark.

Hovedstaden og resten

Systemet har ikke været gearet til virkeligheden i størstedelen af landets kommuner. Det har bl.a. betydet, at hovedstadskommunerne i dag kan bruge 28% mere pr. barn på dagtilbudsområdet, 11% på folkeskolen og 13% på ældreområdet. Læg dertil, at kommuner uden for hovedstadsområdet i gennemsnit bruger flere penge på lovpligtige overførselsindkomster og har en højere kommuneskatteprocent, og vi har billedet på et helt skævt velfærdsdanmark. En LO-familie på Langeland betaler f.eks. 40.000 kr. mere om året i kommuneskat i dag end en LO-familie i Rudersdal.

De enorme forskelle, vi i dag er vidner til, kan ingen politikere forsvare. Forskellene viser, at det nuværende udligningssystem har spillet fallit og ikke lever op til sit formål: at sikre alle landets kommuner nogenlunde lige muligheder for at tilbyde borgerne god velfærd ved et nogenlunde lige beskatningsniveau. Revisionen af udligningsordningen sikrer et Danmark, der nu bliver mindre skævt. Hvor borgerne i en lang række kommuner vil kunne mærke, at velfærden bliver forbedret. Og hvor der nu er sikret ro om kommunernes økonomi de næste år. Det skal politikerne have ros for.

Men samtidig skal vi huske, at vi har fået en revision af udligningsordningen – ikke en ny udligningsordning. Den bagvedliggende motor er stadig den samme. Derfor frygter vi i Balance Danmark, at den revision, der netop er blevet indgået, om nogle år vil komme i lige så store problemer som det udligningssystem, der er gældende i dag. Ganske enkelt, fordi det ikke er fleksibelt nok og dermed ikke automatisk følger med udviklingen.

Vækstinitiativer

Dernæst er det helt afgørende, at politikerne på Christiansborg nu begynder at interessere sig for en række vækstinitiativer målrettet det Danmark, der ligger uden for de store byområder. Behovet for øget udligning mellem landets kommuner er jo ikke opstået af sig selv. Det er opstået, fordi Danmark bliver trukket skævt på en lang række områder. Fordi vi har været vidner til en galoperende centralisering, hvor staten med Finansministeriet i spidsen i alt for mange år har ført en ’stort er godt, småt er skidt’-politik. Uden at skelne til de alvorlige konsekvenser den politik får for store områder af Danmark – og for dansk økonomi.

I den sammenhæng må vi nemlig ikke glemme, at Danmarks reelle værdiskabelse er den overskudsgivende nettoeksport. Den eksport og produktion, der konkurrerer med varer, vi ellers skulle importere, ligger i overvejende grad i Danmarks mellemstore byer, på landet og på verdenshavene. Derfor er kampen for et Danmark, der hænger sammen, og hvor der er gode vækst og udviklingsmuligheder overalt, også en kamp, som hele Danmark bør støtte op om. Det handler i sidste ende om hele Danmarks økonomi, om hele Danmarks velfærd.

Mere decentralisering

I Balance Danmark er vores vision at skabe lige vilkår for at kunne bo, leve og drive virksomhed i hele Danmark. Vi ønsker at skabe et mere decentralt Danmark, hvor vi fordeler beslutningskompetencerne, giver spillerum til regionale og lokale enheder og styrker nuværende og nye erhvervsklynger i hele landet. Derfor har vi også udgivet en række såkaldte balancemål, som skal realiseres ved konkrete initiativer.

Heri foreslår vi bl.a., at Folketinget vedtager en samlet vision og strategi for et Danmark i balance og ikke mindst erstatter centralisering med et cost-benefit-princip. At vi igangsætter en strategisk flytning af statslige arbejdspladser, ligesom alle nye statslige arbejdspladser som udgangs-punkt bør placeres uden for hovedstadsområdet. At vi investerer massivt i både fysisk og digital infrastruktur i hele Danmark. At de kulturelle tilbud styrkes uden for de store byområder. At byfornyelsesmidlerne øges og målrettes de mindre bysamfund, samtidig med at nedrivningspuljen styrkes. At vi sikrer lige långivning i hele landet og en differentieret skatte- og afgiftsstruktur i de tyndtbefolkede områder, hvor befolkningstallet er faldet i en årrække, som vi kender fra bl.a. Norge og Sverige.

Uddannelsessektoren

Helt afgørende for udviklingen af hele Danmark bliver dog, om politikerne på Christiansborg vil leve op til løfterne om at sikre flere decentrale uddannelser. Stort set alle partier på Christiansborg har nu i en årrække talt varmt om flere uddannelser uden for de fire store byområder. Men meget lidt er sket. Det skal ændres nu. Ønsker vi reelt at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, skal vi etablere langt flere uddannelser i hele landet.

81 pct. af alle uddannelsespladser på de videregående uddannelser med optag i 2019 ligger i de fire store byområder. I Balance Danmark har vi en målsætning om, at 50 pct. af alle uddannelsespladser på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne placeres uden for de fire store byområder, mens klyngeunderstøttende universitetsuddannelser skal placeres i de relevante klynger og bringe andelen af universitetsuddannelser i de fire store universitetsbyer ned fra 96 pct. til 90 pct.

På baggrund af den målsætning har vi foreslået, at Folketinget vedtager en politisk plan og strategi for et decentralt uddannelsesdanmark, hvor udbuddet af videregående uddannelser i langt højere grad skal tage udgangspunkt i et regionalt perspektiv, så vi får de erhvervsmæssige styrkepositioner, der varierer fra område til område, til at spille bedre sammen med uddannelserne.

Ved at kortlægge de aktuelle og fremtidige behov for uddannelser og arbejdsmarkedsprofiler regionalt og lokalt kan Danmark via et samarbejde mellem staten, regioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skabe klynger i verdensklasse. Det vil alt sammen i sidste ende komme hele Danmark til gode og sikre vores fremtidige velfærd. En revision af udligningsordningen kan og må ikke stå alene.

Kim Ruberg er formand for Balance Danmark.