Sagen burde være klar: Faderen myrdet og datteren voldtaget, og Don Giovanni er den skyldige. Sådan udlægger i hvert fald Leporello hændelserne i og omkring Donna Annas værelse, der finder sted i starten af Mozarts Don Giovanni (1787), der opføres i Aarhus netop nu af Aarhus Sommeropera i Den Gamle By som Don Juan – det navn som den berømte/berygtede skørtejæger bedst er kendt under herhjemme.
Men hvad der egentlig skete i værelset ved vi ikke. At det ikke beskrives helt klart i operaens handling, er en af de mange fascinerende detaljer ved Mozarts opera. Det hele er langt trygt i hænderne på vores fantasi. Der er rigeligt med stof, som en dygtig instruktør kan arbejde med. Donna Anna kan udlægges som både offer og medskyldig. Mere om det i del II.
I Aarhus er hun det sidste i Anders Ahnfelt-Rønnes iscenesættelse. For vi ser hende pleje endog særdeles intim omgang med Don Giovanni i det værelse, hvor librettoen ellers ikke lader os kigge ind. Og hun ser også ud til at nyde det i fulde drag. Overgrebet består altså mere i, at Don Giovanni stikke af efter akten, og hun derfor alligevel må nøjes med den dødkedelige trolovede, Don Ottavio.
Kvinden ses altså ikke som et passivt, aseksuelt væsen, der kun er genstande for overgreb. Vi ser hende som selvstændigt, seksuelt væsen, der kan finde på at udnytte sin seksualitet for at opnå en eller anden fordel. Eller måske bare udnytte den uden anden grund end den seksuelle tilfredsstillelse i sig selv.
Donna Anna blev godt sunget og spillet af Signe Sneh Durholm, der gjorde hendes store arie i akt 2 til det naturlige højdepunkt i operaen, som den skal være. Den høstede også – fortjent – det største bifald.
Den letlevende bondepige, Zerlina, er en noget mindre tvetydig størrelse end Donna Anna. Zerlina er utvivlsomt ikke særlig kvik, og hun lader sig velvilligt forføre af Don Giovanni på selveste sin bryllupsdag – til brudgommen Masettos store fortrydelse. Et charmerende temperament har hun også! Nok til at blive særdeles fornærmet, når Masetto påpeger sin utilfredshed med hendes udskejelser. Hun blev bragt både letlevende og temperamentsfuldt til live af Berit Barfred-Christensen, der også sang og spillede fornemt sammen med Thomas Storm som Don Giovanni i den store forførelsesscene, ”Giv mig din hånd, du kære!” Storm gjorde i øvrigt også en både velsyngende og velspilende Don Giovanni. Tilsvarende med hans lakaj, Leporello, der blev sunget glimrende af Jesper Mikkelsen.
I det hele taget var samspillet godt og levende mellem alle de involverede. Man fornemmede tydeligt, at de nød at spille sammen, og det gav en god følelse af nærvær i det lille, hyggelige Helsingør Teater i Den Gamle By.
Den sidste af de tre kvinder er den forsmåede Donna Elvira, der er dybt ulykkelig over, at Don Giovanni har forladt hende. Hun blev herligt bragt til live af Stina Schmidt.
Endelig skal fremhæves de to lidt mindre partier som henholdsvis Donna Annas far, Komturen, og hendes trolovede, Don Ottavio. Førstnævnte blev sunget glimrende og mørkt af Jens Bruno Hansen, der også havde den rette snært af uhyggelig fremtoning, da han vender tilbage fra de døde for at straffe Don Giovanni for hans ugerninger.
Don Ottavio blev også godt sunget af Anders Christensen, der satte sig ud over det lidt kendelige i denne karakter ved at synge dennes store arie smukt og flot, men samtidig uden at forlade det udtryksløse, som denne dødbider af en karakter skal have.
Aarhus Sommeropera havde lavet en enkel og velfungerende scenografi, der vist henlagde handlingen til 1920’erne, uden at det rigtigt fremgik klart hvorfor. Dette gjorde dog ikke så meget, da det ikke gik i vejen for historien og personerne. Man havde tillige valgt at tage den undertiden udeladte slutscene med, der følger efter Don Giovannis død og understreger stykkets moralske pointe om, at der venter bål og brænd efter døden, hvis ikke man lever et anstændigt liv.
I hvert fald tilsyneladende. For det kan lidt være det samme, at Mozart/da Ponte understreger det slette i Don Giovannis levevis i de sidste scener, når man umuligt kan se og høre Don Giovanni uden at fornemme en vis form for fascination af karakteren hos værkets skabere! Som allerede påpeget ovenfor er pigerne langt fra kun at være passive ofre. Don Giovannis morale er lige så tvetydig som hovedparten af karaktererne. Vil man se lovprisning af dyd og anstændig levevis m.v. skal man se Beethovens Leonore/Fidelio, der nærmest må anses som Don Giovannis modsætning. Beethoven var da også forarget over, at Mozart spildte sit geni på så letfærdigt stof som Don Juan.
I orkestergraven sad Randers Kammerorkester i form af 16 musikere under ledelse af David Riddell, der viste sig at være opgaven voksen på trods af sygdom.
Det er derfor meget svært ikke at være tilfreds med Aarhus Sommeroperas Don Juan. Der synges klart og tydeligt på dansk, hvilket en fin tradition at holde ved lige. Spiller frem til og med den 4. september 2019.
Wolfgang Amadeus Mozart, Don Giovanni. Libretto af Lorenzo da Ponte. Aarhus Sommeropera, Helsingør Teater, Den Gamle By, den 24. august 2019
Referencer
Forestillingens hjemmeside med information:
http://www.aarhus-sommeropera.dk/season.html
Bemærkningerne om Beethovens syn på Don Giovanni stammer fra bogen Beethovens 9. symfoni og træk af dens historie i Danmark af Torben Krogh og Sigurd Berg (1949).
En skøn indspilning af Don Giovanni findes på Harmonia Mundi med Freiburger Barockorchester under ledelse af René Jacobs:
