Gode råd til en ny konservativ uddannelsesordfører

11. juni 2019
3 minutters læsetid

Kære nye uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti.

Du står nu over for en vigtig og monumental opgave: Du skal forsvare den danske Folkeskoles sjæl og den vestlige civilisations fortsatte beståen gennem de almene danske gymnasier.

OK, det er måske lidt overdrevent, men du skal ikke være i tvivl om, at den kommende socialdemokratiske undervisningsminister, samt ikke mindst de kommende uddannelsesordførere på venstrefløjen, vil benytte enhver lejlighed til at angribe søjler der for enhver borgerlig sindet må udgøre vigtige dele af fundamentet i det danske uddannelsessystem.

Klima og lighed

Du kan som det første godt forberede dig på, at selve skolens formål vil komme under kraftig beskydning. Du tror måske, at skolen først og fremmest skal give eleverne nyttige og brugbare kundskaber, sådan at de selv kan dannes som myndige og frie borgere, og derefter finde en god vej i deres eget liv. Og måske tror du, at skolen skal være med til at skabe karakter og personlighed hos eleverne ved at udsætte dem både for hårdt arbejde, og skabende og åndelige sysler.

Der vil du dog få fortalt, at du tager fejl. Skolens rolle vil i stedet blive forsøgt defineret som et instrument til at skabe social lighed. ”Jamen, det gør skolen jo allerede helt af sig selv”, vil du måske indvende, når vigtige mekanismer som meritokrati og lige muligheder, bliver forsøgt erstattet med kvoter, undtagelsesregler, gruppeprivilegier, lavere krav og andet i den dur.

Du vil måske også finde, at nogen vil definere skolens rolle som klimaproblemløser eller integrationsmaskine, og at disse emner vil blive præsenteret til eleverne som sandheder der skal accepteres, og ikke som noget man skal arbejde kritisk og flersidigt med i forskellige fag. Ja, måske vil du finde, at de ligefrem skal være fag på skemaet, der afløser klassiske fag som fysik, kemi eller samfundsfag.

Fagene

I det hele taget kan du forvente et angreb på fagene, og dermed også fagligheden. Måske troede du, at fagene var en ret god måde at tilgå vores viden om verden, fordi fagene gennem mere end tusind år har ordnet vores viden og skabt stærke videnskabelige traditioner for, hvordan man opnår gyldig viden om vores verden.

Der vil du formodentlig opdage, at den form for stærke videnstraditioner på forskellige måder er i vejen for de ideologiske projekter, der driver venstrefløjens uddannelsespolitik: F.eks. er der en stærk strømning i partier som Det Radikale Venstre, der gerne vil fremelske en slags akademisering af uddannelsessektoren. I den akademisering skal fokus helst flyttes fra viden og kundskaber, og i stedet til noget der hedder kompetencer, som er en art instrumentalisering af kundskabsbegrebet, hvor kundskaber kun tæller hvis de kan bruges i praksis.

Det lyder måske umiddelbart fornuftigt, men der er to problemer med ideen om kompetencer: For det første er det lidt en stråmand at dygtige, vidende mennesker i tidligere tider havde svært ved at bruge deres viden i praksis.

For det andet har fokus på kompetencer ført med sig, at fagene er blevet nedprioriteret i en sump af tværfaglighed og metodefokus, der i store hele altid gør det faglige udbytte og det faglige projekt langt ringere end det ellers kunne have været. Tværfaglighed og kompetencefokus giver sjældent mening hos elever der ikke er i nærheden af at have tilegnet sig en faglighed endnu.

Det stopper ikke der

Således informeret om nogle af de angreb du skal afværge, tænker du måske, at det ikke var så slemt endda. Der tager du desværre fejl, for listen kunne fortsættes længe endnu.

Man kunne advare dig om de angreb der vil komme på faget Kristendom i Folkeskolen, fordi det er en træls påmindelse om at Danmark er et nationalt fællesskab baseret på en bestemt tradition, sprog og værdier, når nu man hellere ville have at Danmark var en ren tavle, hvorpå man kunne skrive en ny, utopisk vision.

Man kunne advare dig om at venstrefløjens ligemageri vil medføre angreb på selve det faktum, at gymnasiet faktisk kræver visse evner for det boglige arbejde. Man vil pille ved adgangskrav for at få alle med, og man vil ændre på niveauerne sådan at åbenlyse forskelle sløres – ikke mindst når der er tale om gymnasier med store andele af elever med ikke-dansk baggrund.

I forlængelse heraf vil der komme pres på karaktererne – de skal helst forsvinde, fordi de efter sigende ’presser’ eleverne i vores tid, på trods af at generationer efter generationer har levet fint med at få deres arbejde i skolen klart bedømt. Bag ved denne tilsyneladende omsorg vil der ligge mere ideologiske ræsonnementer: Lighed er nemmere at skabe, hvis det bliver sværere at få øje på forskellene.

Endelig må man nok forvente at tidens mest omtalte venstrefløjstendens: den omsiggribende krænkelseskultur og den medfølgende identitetspolitik, vil stikke sit grimme hoved frem på den ene eller den anden facon. Det kan ske på utallige måder, og det eneste du skal have fokus på i sådanne tilfælde, er det klare forsvar, at det meget, meget sjældent handler om følelser, men stort set altid om ideologi. Når det er tilfældet, er forsvaret ikke omsorg, men ligeledes ideologisk: Du skal stå fast på dit konservative grundlag.

Stefan Agger

Stefan Agger er lektor på Lemvig Gymnasium, samt tidligere kommunalpolitiker og folketingskandidat. Han skriver på Aarsskriftet-Critique.dk om uddannelse, dannelse og beslægtede emner.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside