Lektor: Hvorfor ødelægger vi ungdomsuddannelserne i udkantsdanmark?

Af Stefan Agger

Den store historie i den forløbne weekend har været undervisningsministerens skandaløse besøg og efterfølgende retræte fra Ørestad Gymnasium. En episode der i den grad har fået det borgerlige Danmark op af stolen, med krav om bedre ledelse og mere disciplin og opdragelse af Ørestadens unge.

I det lys kunne man jo tænke sig at den borgerlige regering havde en særlig kærlighed til provinsens gymnasier som f.eks. i Vestjylland, hvor karaktererne er gode, fraværet er lavt, mange læser videre, og hvor et optrin som det på Ørestad Gymnasium ville være utænkeligt.

Desværre viser en ny analyse fra Danske Regioner at provinsens ungdomsuddannelsesinstitutioner er mere end pressede på grund af den giftige cocktail af meget mindre årgange og de årlige grønthøsterbesparelser på ungdomsuddannelserne på 2 procent.

Vi har dermed gang i en politisk udvikling, hvor en regering der ellers påstår at kæmpe for et Danmark i balance, i praksis skubber til den præcist omvendte udvikling: Øget affolkning og potentielt på sigt tabet af den lille rest af landbokultur der er tilbage i Danmark.

Kulturen er afgørende

Det har altid været lidt af en gåde for uddannelsesforskerne i Danmark at forklare hvorfor skoler og gymnasier virker så godt i store dele af Jylland. Nogle steder – eksempelvis på Sydsjælland og Lolland/Falster er der en klar sammenhæng mellem indikatorer som karakterer, fravær og trivsel, og så faktorer som forældreindkomst og om forældrene er fra såkaldte ”gymnasiefremmede” hjem.

Den sammenhæng er lang fra så tydelig i f.eks. Vestjylland. Svaret på gåden er formodentlig en stærk kulturel arv fra landbosamfundet, hvor dets normer om mådehold, omhu, flid og andre hjælpsomme normer giver eleverne et løft i statistikkerne også selv om forældrene ikke er hverken rige eller veluddannede.

En molboløsning

Eleverne fra provinsens gymnasier er dermed en ægte ressource for Danmark, som det danske samfund næppe kan undvære. På samme vis er selve gymnasierne og erhvervsskolerne og det liv de afstedkommer helt uundværligt for mange provinssamfund.

Nikolaj Bøgh har allerede tidligere i Critique flot beskrevet hvordan de senere års centraliserende reformer har medført et stort tab af liv i provinsen, og det er helt sikkert at en lukning af provinsens mindre gymnasier ville være et regulært dødsstød til flere af de berørte lokalsamfund.

Det pudsige er dog at Regeringen allerede lader til at være optaget af netop denne problemstilling, men altså på molboagtig vis med den ene hånd gør en smule godt, mens man med den anden hånd gør ondt værre.

En pletvis udflytning af statslige arbejdspladser kan være en fin ide, særligt hvis man flytter myndigheder der er naturligt tilknyttet til det område det flyttes til, men samlet set vil det have en langt mindre effekt på den vigtige balancering af Danmark i forhold til hvis det skulle gå så galt for provinsens ungdomsuddannelser, som Danske Regioner spår.


Stefan Agger er lektor på Lemvig Gymnasium, samt tidligere kommunalpolitiker og folketingskandidat. Han skriver på Aarsskriftet-Critique.dk om uddannelse, dannelse og beslægtede emner.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!