Nikolaj Bøgh, konservativ

Hvad skal valget handle om – kulturel sammenhængskraft og beskyttelse af Danmark

23. marts 2019
5 minutters læsetid

Hvad skal valgkampen handle om? Sådan spørger mange i disse uger, hvor valget snart må ligge lige om hjørnet, hvis Grundloven skal overholdes. Og svarene er ofte ret forudsigelige: Udlændinge, velfærd og klima. Det er bestemt vigtige temaer, men i grunden også lidt ”trætte”.

De regeringsbærende partier ønsker stram udlændingepolitik
Der er over de seneste år skabt en bred politisk enighed om en stram udlændingepolitik, hvis grundelementer næppe kommer til at ændre sig meget. Der er også en bred opfattelse i de store partier af, at det kan være nødvendigt at reformere den danske asylpolitik og sikre bedre muligheder for at repatriere flygtninge og skabe bedre muligheder for udvise kriminelle udlændinge. Så kun yderfløjspartierne har reelt afvigende synspunkter på udlændingepolitikken.

Alle vil have velfærd, masser af velfærd
Velfærd er et andet tilsyneladende hedt tema, men når det kommer til stykket er der også bred politisk opbakning til en generøs offentlig service på alle de centrale velfærdsområder. Der kan være uenighed om detaljer og ”hårrejsende” historier om kommuner, der administrerer på en måde, som man ikke bryder sig om på Christiansborg, men i det store og hele er der konsensus om et højt velfærdsniveau.

Det gælder for så vidt også spørgsmålet om mulighederne for tidlig tilbagetrækning for såkaldt ”nedslidte”, som er det store velfærdspolitiske tema i øjeblikket. Alle ansvarlige partier ved godt, at velfærdsaftalen fra 2006, der fastlægger en stigende tilbagetrækningsalder i takt med befolkningens længere levetid, er grundlæggende for at sikre stabiliteten i dansk økonomi. Diskussionen om bedre muligheder for tidlig tilbagetrækning vil sikkert resultere i bedre muligheder for tilbagetrækning for de reelt nedslidte, f.eks. gennem lettere adgang til at gå på seniorførtidspension, og derefter går verden videre.

Under en eventuel socialdemokratisk regering åbnes der ingen velfærdspolitisk gavebod, og kommunerne vil fortsat blive holdt i mindst lige så stramme økonomiske tøjler, som de bliver nu. Samfundsøkonomien kan ikke holde til andet, og socialdemokrater har en umiskendelig tilbøjelighed til at blive en del af en finansministeriel logik, når først de sidder på regeringsbænkene.

Vi skal være sunde, det kan der ikke være to meninger om
Det samme gør sig gældende for sundhedspolitikken, som i de fleste målinger kommer ud som det deltema inden for den offentlige service, som vælgerne er mest optaget af. Forståeligt nok, fordi det handler om den enkeltes liv og helbred. Men som partipolitisk tema er der reelt ikke meget energi i sundhed, hvilket regionsrådenes meget stille liv da også vidner om.

Der er generel enighed om at tilføre sundhedsvæsenet flere midler, navnlig til alvorlige livstruende sygdomme som kræft, hvilket løbende er sket. Samtidig er der bred politisk enighed om, at pengene skal bruges mere målrettet og effektivt, hvilket regionerne faktisk har haft ganske meget succes med. Men de store partipolitiske forskelle er svære at få øje på.

Klimaet er der i store træk konsensus om
Der er en udbredt politisk konsensus om, at klimaet er meget vigtigt, og en næsten lige så udbredt enighed om, hvad Danmark kan og bør gøre for at imødegå klimaforandringer. Der er indgået omfattende og bekostelige aftaler om overgang til vindenergi og anden CO2-venlig energiproduktion i storstilet skala, og der er ligeledes enighed om, at de store udeståender er CO2-udledning fra transport, landbrug og bygninger.

Der kan her være lidt variation i opfattelsen af, hvilke virkemidler, der er mest effektive, men i sidste ende er det nærmere praktik og teknologiudvikling, snarere end skåltaler, der afgør valget af virkemidler. Der er ingen tvivl om, at vi efter valget kommer til at opleve en opprioritering af klimapolitikken – formentlig med centralt fastsatte mål for CO2-udledning på et eller flere af de nævnte områder – uanset hvem der vinder valget. Men valgkampsretorikken om, at nogen sidder på hænderne, mens andre vil gøre en hel masse, den bliver efter alt at dømme afløst af mere dagligdags brede forlig om klimapolitikken, når først valglokalerne er lukkede.

Kan der være andre mulige temaer?
Alle disse store politiske temaer er bestemt vigtige for det danske samfund, og vi kommer helt givet til at høre ikke så lidt om dem under valgkampen – og ofte i et ganske heftigt toneleje, som måske i nogen grad overbetoner de reelle uenigheder, i hvert fald blandt de store, regeringsbærende partier.

Kunne man forestille sig andre temaer, der var mindst lige så vigtige at diskutere? Enhver dansk politiker bør vel kæmpe for sit fædreland og for dets overlevelse på længere sigt. Og hvordan sikrer vi, at der også er noget, vi kan kalde for Danmark om 20, 30 eller 50 år? Så kunne gode bud på temaer være de faktorer, der sikrer vores indre sammenhængskraft og ydre sikkerhed. Med andre ord kultur, uddannelse og forsvar.

En aktiv og engageret kulturpolitik med fokus på vores fælles rødder
Vi er i disse år nødt til at værne om vores fælles kulturelle fundament og sikre, at vi fortsat kan have en meningsfuld samtale med hinanden – også selvom de mennesker, der bor i Danmark, bliver mere forskellige i disse år. Danmark er grundlæggende et godt og trygt samfund, men vi risikerer, at falde fra hinanden på grund af ydre og indre pres, hvis vi ikke fokuserer på det, som vi har tilfælles og fører en politik, der samler os som folk – i stedet for at splitte os.

Et vigtigt element heri må være, at vi beskytter og styrker bevidstheden om vores kulturarv og om de værdier og de begivenheder, der har skabt det Danmark, vi kender i dag. En vigtig del af det er også at klargøre, hvor mange mennesker med anden kulturel baggrund vi kan integrere – samt ikke mindst hvilke krav om kulturel integration vi ønsker at møde mennesker, der af den ene eller den anden grund bosætter sig i Danmark, med.

En uddannelsespolitik med fokus på dannelse og reelle kundskaber. Udover en aktiv og engagereret kulturpolitik, så er vejen til at opretholde landets kulturelle sammenhængskraft, at vi fører en uddannelsespolitik, der fokuserer mere på almen dannelse og på grundlæggende kundskaber, end tilfældet er i dag. Alt for meget i uddannelsessystemet er de senere år gået op i overfladisk besyngen af kreativitet og metodefokus, herunder en besættelse af, at IT skal indtænkes i alle fag – på trods af, at det ikke just er skærme, der mangler i børn og unges liv i dag. Men kun på et fundament af reelle kundskaber kan man være kreativ og nytænkende på en måde, der i virkeligheden skaber værdi, og som sikrer, at man kan bidrage til samfundslivet som et selvstændigt og oplyst menneske.

Et land der ikke vil forsvare sig, kan ikke forvente at overleve
Vores forsvar har været forsømt gennem mange år og er fortsat i en elendig forfatning, og vi lever langtfra op til de forpligtelser om at anvende 2 pct. af vores BNP på forsvaret, som vi selv har påtaget os gennem NATO. Men med en amerikansk regering, der synes træt af det forkælede Europa og i større grad synes at være optaget af andre dele af verden, der er det under alle omstændigheder vigtigt, at vi i højere grad skal kunne forsvare os selv i højere grad og vise vores NATO-partnere, at vi mener forsvaret af Danmark alvorligt. Det gælder også de nye trusler som bl.a. cybersikkerhed, som vi også skal have et langt bedre beredskab imod. Et land, der ikke vil forsvare sig selv, kan ikke forvente at overleve på længere sigt.

Valget bør handle om kulturel sammenhængskraft og beskyttelse af vores land.

Nikolaj Bøgh

Nikolaj Bøgh er cand.scient.pol. og kommunikationsrådgiver, konservativt medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og folketingskandidat på Frederiksberg. Han har skrevet bøger og artikler om politisk historie, herunder Brødrene Møller om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller. På aarsskriftet-critique.dk skriver han om kultur, dannelse, kirke og historiesyn.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside