Brenton Tarrant: Når memes dræber

Af Kasper Haunstrup Madsen

“Well Lads, it’s time to stop shitposting and time to make a real life effort post”

Således indledte Brenton Tarrant sit sidste indlæg på det berygtede 8chan, inden han med skræmmende præcision og på brutal vis overfaldte og dræbte uskyldige mennesker i byen Christchurch. Mange har siden forbundet Tarrants afskyelige handling med den højreekstreme terrorisme, der også viste sit grimme ansigt på Utøya d. 22. juli for 8 år siden.

Han har endda uploadet et 70 sider manifest, der skulle forklare det uforklarlige. Manifestet giver fuld bingoplade i ekstremistisk, konspiratorisk sludder – en blanding af rejsebeskrivelser, poesi, anklager mod det bestående og udpegning af fjender og venner. Konservatismen udpeges som den store skurk, der har svigtet miljø, kultur, etnisk autonomi, nationen… og ja.. racen.

Men én ting er den tidstypiske højreekstreme samtidskritik, noget andet – og mere væsentligt – er det, der overskygger manifestets ideologi og som i uhyggelig grad træder frem i den videooptagelse, Tarrant selv sørgede for, imens han udførte sin grufulde gerning: nemlig memes.

Side om side med etnoideologisk bragesnak, henviser han konstant til popkulturelle internet referencer, såsom ”Navy Seal Copypasta”, at han skulle have arbejdet ved Bitconnect samt at playstationspillet Spyro 3 lærte ham herlighederne ved etnonationalismen.

For at blive i lingoen, repræsenterer manifestet en uhyggelig blanding af ideologi og shitposting. Videooptagelsen af ugerningen indledes med opfordringen ”remember lads, subscribe to pewdiepie”, hvorved Tarrant henviser til den verserende youtube-kamp mellem svenske Felix Kjellberg (bedre kendt som Pewdiepie) og det indiske produktionsselskab T-Series.

På vej mod gerningsstedet blæser Serbia Strong (også kendt som Remove Kebab), en hyldestsang til krigsforbryderen Radovan Karadžić, gennem anlægget. På vej derfra er det gas gas gas, imens han retter sit våben mod tilfældige forbipasserende.

Gennem brug af memes, hvoraf en del er relativt uskyldige og normaliseret bl.a. gennem youtubere, der har millionvis af følgere, har han ført et anslag i, hvad mange anser for at være deres populær(sub)kultur. Medierne er ikke altid lige gode til at forstå netop den kultur, hvorfor svenske Felix Kjellberg atter er kommet i mediernes søgelys.

Den internetkultur har ikke fyldt så meget i den danske mediedækning, men det er et centralt element i forståelsen af forbrydelsen. Berlingske slutter i sin leder p.b.a. anslaget:

Hvad vi skal være på vagt over for, er den ekstreme propaganda, som umenneskeliggør hele grupper af mennesker og opfordrer til vold.

Her har vi brug for efterretningstjenester, som holder øje med ekstremisterne. Og vi har også brug for et civilsamfund og nogle politikere, der klart siger fra over for hadprædikanterne.

Det er svært at være uenig i, men både den offentlige debat og de instanser, der skal imødegå fremtidige lignende anslag skal være opmærksomme på, at det Tarrant repræsenterer noget andet end den klassiske højreekstreme terrorisme.

Når man læser Tarrants manifest, så ser man ikke feberfantasier eller storhedsvanvid – nej, man ser slet og ret én lang shitpost. For i hvert fald 49 mennesker blev denne shitpost, der aldrig skulle have forladt den klamme, virtuelle kælder, på tragisk vis virkelighed.


Kasper Haunstrup Madsen er ph.d.-stipendiat i historie og bondsk vestjyde, der er blevet rørt af den grundtvigianske ånd.  Han er storforbruger af alt, hvad der kaldes populærkultur. På aarsskriftet-critique.dk skriver han bl.a. om politiseringen af denne populærkultur, om historien og den grundtvigianske arv.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!