Er nutidens forbruger blevet en nomade, i evig rastløs bevægelse?

Af Anne-Marie Vestergaard

Forleden var jeg i Magasin du Nord for at bytte en gave, jeg havde ikke sat mine ben i et stormagasin i flere år. Det bliver hurtigt for varmt, man kan ikke finde hvad man skal bruge, og er specialforretninger ikke mere charmerende? Men etagerne er smukt indrettet, alt er overskueligt og betjeningen både venlig og kyndig. Musikken fra højttalerne er lidt høj, men selve musikvalget er okay.

”Underlægningsmusik” er efterhånden blevet et must, i butikker, på caféer, hos frisøren og sågar i lægens venteværelse. Der er en lækkerhed over det hele i Magasin, og jeg tænker i mit stille, småborgerlige sind at balancen mellem eksklusiv kvalitet og mere prisbillige varer er perfekt. Jeg retter dog straks det ideologikritiske blik på mig selv, kan sagtens se hvordan jeg lader mig forføre af kapitalismens tryllerier…

Lykkeligt hjemkommet fra Magasin med et par stærkt nedsatte ruskindsstøvletter (et meget sjovere bytte end en stegepande) genlæser jeg Jørgen Bonde Jensens berømte essay ”Magasin du Nord” fra 1971. Også han retter et dobbeltblik på stormagasinet. Først skriver han henført (selvironisk?) om hvordan han nyder en tur i Magasin i fulde drag, krydret med forelskede, detaljerede beskrivelser af afdelinger og varer.

Dernæst skriver han om venstrefløjens kritik af varehuset – og om dyrkelsen af varer og forbrug hos almindelige mennesker der ikke ved bedre. Han udfolder en klassisk marxistisk kritik af den materielle lykkedrøm som almindelige mennesker er blevet hjernevasket med, og som gør dem blinde for den undertrykkelse og udnyttelse af følelser der reelt foregår.

Til sidst sætter han sin lid til de unge, som vist ikke gider stormagasiner mere. Få år efter Bonde Jensens essay åbner landets første store indkøbscenter, City 2, i Taastrup, inspireret af den amerikanske shopping mall, og nu har nærmest hver by i Danmark som bekendt et storcenter.

Mine egne børn, opvokset i Høje Taastrup, kunne genkende City2-logoet bøjet i neon længe før de kunne læse. Når de skulle besøge bedsteforældrene i Aarhus, var en tur i det nyåbnede Bruuns Galleri den største attraktion. Deres mor kan så alligevel ånde lettet op fordi de med tiden er blevet mere interesserede i små specialforretninger…

Den tysk-jødiske filosof Walter Benjamin er berømt for sine essays om Paris i 1800-tallet. Arkitektur og byplanlægning bliver analyseret med marxistiske briller, således også passagerne, de overdækkede indkøbsgader med luksusbutikker som man begyndte at bygge fra 1822, og som dannede mode i mange europæiske storbyer. Passagerne lignede rigtige gader i en by, og nu kunne pariserne gå på indkøb i et sikkert og tørt miljø. Det er den samme ”mimen” der foregår i det moderne indkøbscenter, udstyret som det er med ”gader” og et ”torv”.

City 2 betyder ”den anden by”, efter den oprindelige, København. Centres navne kan også have referencer til fortidens bykvarterer, som i tilfældet med Ros Torv og Fisketorvet. Mange børnefamilier laver da også en udflugt ud af deres indkøb, hvor man måske spiser på restaurant og går i biografen. Gratis optræden er også et tilbud, ligesom skøjtebane eller hoppeborg. Ikke nok med at man slipper for lunefuldt vejr, vagter sørger også for ens fysiske sikkerhed. Indkøbsturen bliver en kulturel aktivitet i egen ret i et nyt offentligt rum. Det forjættende ord ”shopping” siger det hele.

Tilbage til mine oplevelser i det statelige 150-årige Magasin, oprindeligt inspireret af de parisiske stormagasiner og deres kunstige paradiser: Da jeg slalomede igennem den store parfumeafdeling i stuen, fik jeg associationer til de efterhånden mange gange jeg har befundet mig i den moderniserede Kastrup lufthavn. Når man er kommet igennem sikkerhedskontrollen, befinder man sig durch i en ”grænseløs” toldfri forretning med en overflod af parfume, vin og spiritus.

Man skal være endog meget målrettet for ikke at lade sig friste af et tilbud. Resten af transitten ligner grangiveligt en shopping mall af den eksklusive type. Man kan lige så godt fordrive ventetiden med lidt shopping. Omvendt er der blevet noget lidt transitagtigt over underetagen i Magasin, med adskillige caféer og spisesteder mellem madafdelinger, samt direkte adgang til metroen (ligesom nævnte Bruuns Galleri i Aarhus har direkte adgang til banegården).

Hvilket leder mig til mit afsluttende spørgsmål: Er nutidens forbruger (mig selv inklusive) blevet en nomade, i evig rastløs bevægelse – hele tiden på vej, mentalt eller geografisk, til det næste forbrugsfix, den næste intense oplevelse?


Anne-Marie Vestergaard er cand.mag. i litteraturhistorie og filosofi. Underviser på HF-kursus og Folkeuniversitetet og har blandt meget andet skrevet artikler om idé- og værdikamp. Hun har skrevet afhandling om senmoderne litteratur, hermeneutik, pædagogik og dannelse. Hun er Optaget af modernitet og verdslighed og særlig sensitiv overfor poststrukturalisme, identitetspolitik og feminisme – og disse ideologiers blinde vinkler.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!