Hvad kan du vente dig af Årsskriftet Critique 2018?

Årsskriftet Critique 2018 er endelig på trapperne. Vi bringer her forordet fra årets udgave af vores udgivelsesmæssige flagskib, så du ved, hvad der venter dig. Husk at tegne abonnement på Årsskriftet Critique. Så støtter du også denne hjemmeside.

Når du nu endelig sidder med årets udgave af Årsskriftet Critique i hånden, er det forhåbentligt stadig efterår. Ja, vi siger forhåbentligt, for vi er blevet noget forsinkede i år. Det har været et særdeles begivenhedsrigt år for forlaget, og senest har vi her i efteråret udgivet hele to bøger, nemlig Kasper Støvrings allerede meget omtalte Gensyn med fremtiden samt Arild Hald Kierkegaards posthume værk National identitet i Snorre Sturlusons Heimskringla. Der er i begge tilfælde tale om gedigne og tankevækkende værker, som utvivlsomt vil interessere Årsskriftet Critiques læsere. Men nok om undskyldningerne.

Én ting tør vi håbe – og det er i virkeligheden den eneste undskyldning, der kan gives for sendrægtigheden – nemlig at indholdet af årets udgave kan råde bod på de hårde trængsler, vi har budt vores læseres tålmodighed.

Ligesom det er tilfældet i de senere årgange, har vi ikke kunnet se bort fra den tid, vi står i netop nu, som i høj grad er en overgangstid, eller i hvert fald en tid, som er kastet ud i dyb usikkerhed. Det politiske opbrud var da også temaet på en velbesøgt konference i Århus i februar, og vi indleder dette års nummer med en stor artikel af redaktør ved Årsskriftet Critique Christian Egander Skov bygget over hans foredrag til konferencen.

Christian Egander Skovs artikel Det vitale centrum og postliberalismen udlægger en samlet opfattelse af, hvordan den konservative bør forholde sig til tidens to stærke politiske strømme, på den ene side et relativistisk opgør med internationale konventioner og samarbejder, på den anden side et globalistisk forsvar for den eksisterende orden. Det konservative svar skal balancere de to modpoler af individualisme og kollektivisme, og hvor opgaven for konservative historisk har været at forsvare individet, er det i dag det kollektive og fællesskabet, der er under pres. Men disse kollektiver kan – ja skal – beskyttes inden for rammerne af den liberale orden, som den konservative er forpligtet på.

Dette svar står i skarp kontrast til Johan C. Nords tankevækkende essay Vejen til Europa – usamtidig kortlægning af et endnu ungt århundrede. Johan C. Nord skulle have talt til konferencen i februar, men måtte melde afbud, i stedet bringer vi her hans radikale vision for et samlet postliberalt Europa, som den blev fremlagt på Studenterkredsens sommermøde i år. Inspireret af det nye højre i blandt Frankrig andet udfordrer Johan C. Nord i sin artikel konservatismens svar på tidens gåde.

Derefter beskæftiger germanisten Mads Lund Mikkelsen sig i sin artikel Konservatismens genfødsel ud af den tyske romantiks ånd? sig med de to kontroversielle forfattere Simon og Botho Strauss’ romaner Sieben Nächte hhv. Der junge Mann. Romanernes romantiske elementer har leveret et afgørende indspark i den nyere tyske litteratur – ikke mindst i forbindelse med nyere tids debat om Tyskland som nation.

Vi bevæger os til den anden side af verden, hvor Simon Hesselager Johansen i sin artikel Japansk højreradikalisme fra Yamagata til Abe beskriver det nye japanske højre og viser, hvordan det ligger i naturlig forlængelse af Japans omskiftelige historie. Et centralt omdrejningspunkt er den japanske forfatning fra 1947, i særdeleshed artikel 9, der begrænset Japans mulighed for at opretholde et selvstændigt militær og nu er blevet et vigtigt angrebspunkt for det nye højre, der ifølge Hesselager Johansen med Shinzo Abe er kommet til magten i Japan.

Og så tilbage til Europa – og endda det forenede Europa – men denne gang som det ser ud i virkeligheden. I Morten Jarlbæk Pedersens artikel Europas fremtid? – Drivkræfterne i EU’s integrationsproces om EU’s fortsatte integration gives en beskrivelse af den institutionelle logik, der driver EU’s fortsatte magt frem. En pointe er, at EU’s integration ikke skyldes hverken et autonomt lag af embedsmænd og dommere, der handler uden politisk opbakning, eller føderale politikere, der støtter en integration, men snarere en blanding af de to. Det er det uafklarede forhold mellem det juridiske og det politiske lag, der bærer en stor del af skylden for den fortsatte integration.

Sociolog Peter Bjerregaard tager i sin artikel På vej op ad naturens stige udspring i Oplysningstidens moralfilosofi i sit argument for, at det særligt må være en konservativ opgave at nå til en erkendelse af naturens tilstand og reagere på klimaforandringerne.

Og som på enhver god rejse slutter vi hjemme – i Danmark.

Brian Degn Mårtensson har været en af de centrale kritikere af udviklingen i folkeskolen, som han i artiklen Revolutionen i 2013 – da staten ikke ville vide af folket beskriver som en revolutionær udvikling, hvor borgerne ikke længere ses som mål i sig selv, men midler for en konkurrencestat. Dannelse og viden træder i baggrunden for snævrere begreber som læring og kompetencer, og undergraver dermed den danske og vestlige skoletradition til fordel for en teknokratisk tænkning, hvis langsigtede følger vi kun kan spå om.

Endelig; I artiklen Requiem for provinsens kulturborgerskab tager forfatter og kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg Nikolaj Bøgh fat på en af årets helt store debatter, nemlig Udkantsdanmarks udfordringer. Bøgh tager udgangspunkt i det hedengangne provinsborgerskab, der forsvandt med den centralisering, der som et produkt af både statslig rationalisme og globaliseringen har efterladt de mellemstore danske provinsbyer kulturelt udsultede.

Som sagt har 2018 været et begivenhedsrigt år for forlaget. Det startede lidt skidt med, at vi måtte konstatere et større underskud på regnskabet til generalforsamlingen i marts. Det endte i nærheden af 11.000 kr. Det var et slag for virksomheden, men vi klarer den. Ikke mindst fordi en del af vores læsere efterfølgende donerede penge til Årsskriftet Critique. Det blev til i alt ca. 6.000 kr. Vi er ikke helt på niveau med forventningerne, men til dem, der gav en skærv til den efterhånden store mængde af gratis stof, vi laver på aarsskriftet-critique.dk skal lyde en meget stor tak. Det er i høj grad takket være jer, at vi kan fortsætte.

Vi håber og tror på, at året i år bliver godt. Som sagt har vi udgivet to bøger Kasper Støvrings Gensyn med fremtiden – et essay om den nye verdensorden og Arild Hald Kierkegaards National identitet i Snorre Sturlusons Heimskringla.

Førstnævnte har fået en modtagelse, som man kun kunne drømme om, og det første lille oplag blev hurtigt revet væk. Støvrings bog fanger meget præcis den karakter af overgangstid, som vores tid har, og det forklarer en stor del af dens attraktion for alle, der forsøger at forstå vores tid. Arild Hald Kierkegaard vil for nogle af vores læsere være kendt for sin ihærdige indsats for det danske sprog i Modersmålskredsen og Arild har også tidligere bidraget til Årsskriftet Critique. Til alles store sorg døde Arild kort efter at have skrevet et stærkt historiespeciale om national identitet i sagalitteraturen.

Vi kan takke Adam Wagner, forfatter til Danskhed i Middelalderen, for at have gjort forlaget opmærksom på Arilds efterladte manuskript og for nænsomt at have omformet det til en særdeles læseværdig bog om national identitet i den tidlige middelalder, som ligger på linje med Wagners egen meget roste bog fra 2015.

En stor tak skal lyde til alle forlagets støtter og frivillige, herunder Konservative Studenter på Aarhus Universitet for deres vedholdende støtte til udgivelsen. Ikke mindst Ann Christina Rindom Sørensen, der gang på gang har hjulpet os, når vores ringe evne til at drive forretning har ledt os til afgrunden, fortjener en stor tak. Også Hans Henrik Juhl fortjener tak for sit arbejde med grafik og IT. Endelig skal en tak skal gå til Anders Orris og Mikael Brorson, der i det daglige træller i Repliques redaktion og har været med til at sikre dette blads høje kvalitet. Og naturligvis tak til alle der i årets løb har skrevet til Årsskriftet Critique, Replique og aarsskriftet-critique.dk.

Redaktionen
Felsted-Frederiksberg-København, oktober 2018

Bestil Årsskriftet Critique

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!