Bliv dannet med Frasier

18. november 2018
3 minutters læsetid

En af de sidste 20 års mest intelligente TV-serier, og klart min egen favorit som alle tiders yndlingsserie, er historien om ”Frasier”. En på overfladen simpel historie om en for nyligt fraskilt psykiater, Frasier Crane, der flytter tilbage til sin barndomsby Seattle for at varetage et nyt job som radiopsykiater. Under overfladen er serien dog samtidigt i en dybere forståelse en næsten guddommelig komedie, om hvordan man bør leve sit liv som et dannet menneske.

Omdrejningspunktet i serien er Frasiers liv på radiostationen, men i endnu højere grad hans tilværelse i en stor og smukt indrettet lejlighed, hvor han bor med sin far, der er pensioneret politibetjent, samt dennes sundhedshjælper. Derudover spiller Frasiers bror Niles Crane, der ligeledes er psykiater, en stor rolle i serien. Niles Crane er i øvrigt fuldstændigt mesterligt spillet gennem 11 sæsoner af den ellers ukendte David Hyde Pierce.

Jeg selv mødte serien som nyligt hjemmefraflyttet student i en alder, hvor jeg stadig var forholdsvist uvidende om det meste, og også stadig meget kulturelt præget af min opvækst i Lemvig. Her var serien Frasier, som man dengang kunne se et afsnit af om dagen på TvDanmark, en total øjenåbner til en ny og fantastisk verden.

Dannelse med stort D

Frasier og hans bror Niles er nemlig i serien først og fremmest arketypen på det vestlige, dannede menneske. De to brødre er passionerede tilhængere og nogle gange udøvere af de fleste ypperlige kunstformer som opera, jazz, klassisk musik, teatret, litteratur og billedkunst. De er tillige vinkendere, gourmet’er og frankofile om en hals.

Endelig er begge brødre også næsten sygeligt besat af klassisk herremode og dens mange underafdelinger som sko, slips, jakkesæt og så videre.

Det fantastiske ved serien er at alle de mange kulturformer ikke er påklistret serien som staffage eller kulisse. Nej, de er dybt integreret i handlingerne og dialogerne i de mange afsnit. Vittige dialoger om sko med eller uden kvaster, hele afsnit der handler om vin eller gourmetmad, hundredvis af kommentarer om opera og klassisk musik, citeringer af alt fra Platon over Burke til William Blake.

Man bliver simpelthen et klogere menneske af at se fjernsyn, hvis der er ”Frasier” man sætter på.

Det politiske og seriens dualitet

Politik spiller ikke en stor rolle i serien, men der findes dog et par gode afsnit herom. Frasier og Niles er i serien progressive og Demokrater, men særligt i udpræget grad idealister. Over for dem findes Frasiers far Martin Crane, den pensionerede politimand, der modsat er Republikaner. I et ikonisk afsnit ender Frasier med aktivt at støtte en Demokratisk kandidat, der i den sidste ende har fødderne solidt plantet i den blå luft. Dermed fremstilles i stedet den jordbundne og snusfornuftige far og dennes støtte til en tough-on-crime Republikaner som afsnittets moralske vinder.

Det er i det hele taget et gennemgående tema i serien, at Frasiers dannelse sættes op over for faderens All-American livsstil og værdier. Ofte ender serien med at kaste et drillende blik på Frasiers lettere opblæste facon og særdeles prætentiøse sprogbrug, men den kammer aldrig over og vrænger af det dannede.

Frasier ER seriens helt, og han er gennemgående fremstillet som et menneske, der besidder en høj grad af det grækerne ville kalde Arete – han besidder en dyb moral og er grundlæggende optaget af pligt, dyd og etik.

Vær en gentleman

Serien er således også en lang række undersøgelser af hvordan man lever det rigtige liv – igen i den græske udgave: Hvordan lever man det gode liv? Egentlig både i hedonistisk forstand og i moralsk.

Både Frasier og Niles bringes derfor i en lang række situationer der udfolder seriens syn på manderollen i det moderne, vestlige samfund: integritet, (lidt) mod, dannethed, ærlighed, høviskhed, familiens vigtighed og andre lignende værdier. Nogle gange lykkedes det for dem at overholde værdierne; andre gange må de reflektere over hvorfor de ikke levede op til standarderne. Ofte, når de faktisk lever op til værdierne, så betyder det i serien at man må give afkald på en eller anden umiddelbar belønning som f.eks. sex eller status.

Dermed er der en klar parallel mellem seriens fremstilling af både dannelse og moralsk optræden, fordi det nemlig altid optræder med en bagside. Dannelsen bliver ofte mødt med skepsis og manglende forståelse, og ofte ender plebejerne med at grine ad Frasier og Niles i stedet. På samme måde er en streng personlig integritet ofte skyld i at Frasier fortvivlet må se romantiske eller blot seksuelle muligheder forsvinde eller endda gå til mennesker med lavere moralske standarter.

Det er dermed et komplekst budskab serien bygger op, men der er ikke i sidste ende tvivl om at de valg Frasier og hans bror Niles tager er de rigtige. Dermed er vi måske fremme ved seriens grundlæggende budskab, der er formuleret i bydeform: Vær dog et dannet menneske, også selv om det har en pris.

Jeg har selv set serien igennem flere gange, og kan varmt anbefale at man skaffer sig den, hvis ikke man kender den. I hvert fald frem til og med sæson 7, hvor sæson 2-4 i mine øjne er de bedste. Jeg kan dog ikke anbefale, at du gør som jeg og lidt umotiveret søger ind på psykologistudiet på KU efter at have set serien. Det var nok lige i overkanten.

Stefan Agger

Stefan Agger er lektor på Lemvig Gymnasium, samt tidligere kommunalpolitiker og folketingskandidat. Han skriver på Aarsskriftet-Critique.dk om uddannelse, dannelse og beslægtede emner.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside