Blicher: populærkulturens konservative far

Af Kasper Haunstrup Madsen

På Elers Kollegium overværede Steen Steensen Blicher i 1802-3 Henrik Steffens forelæsninger, der sidenhen er blevet kendt for at markere den danske guldalder. I salen sad Blicher side om side med alle de, der senere skulle blive Danmarks førende kulturpersoner. Oehlenschläger, Ørstedbrødrene og Steffens egen fætter Grundtvig.

De fleste af forelæsningernes tilhører blev tryllebundet af denne ”Lynildsmand”, som Grundtvig efterfølgende beskrev ham. I salen sad dog et fåtal, som ikke lod sig imponere af den tyske romantik. Blandt disse var Grundtvig, der stadig flirtede med den oplyste teologi og rationalismen (hvilket vi i kraft af hans senere virke sætter i en venlig parentes), men også Steen Steensen Blicher så skeptisk overfor denne romantiske rus.

Hvor en stor del af guldalderdigterne vendte deres blikke mod de tyske tanker, og deres penne og pensler mod ’Norden’, vendte Blicher blikket mod England og pennen indad mod det danske – særligt det jyske hedelandskab.

Min Fødestavn er Lyngens brune Land,
Min Barndoms Sol har smilt paa mørken Hede,
Min spæde Fod har traadt den gule Sand,
Blandt sorte Høje boer min Ungdoms Glæde.
Skjøn er for mig den blomsterløse Vang;
Min brune Hede er en Edens Have –
Der hvile ogsaa mine Been engang,
Blandt mine Fædres lyngbegroede Grave!

Lyder det i et af hans debutdigte. Det er dog ikke Blichers digtekunst, vi i dag skal hædre, men derimod hans bidrag til den danske populærkultur. Hvor mange af Blichers samtidige fokuserede på skuespil og digtning, forelskede han sig nemlig i prosaformen, særligt novellerne, der med det jordnære sprog kunne læses af en bredere del af befolkningen.

I 1824 debuterede han med klassikeren Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, der blev efterfulgt af en række mesterværker, som Hosekræmmeren (1829), Præsten i Vejlby (1829) og E Bindstouw (1842). Med udgangspunkt i det virkelighedsnære, til tider let humoristiske, tryllebinder Blicher læseren ind i en troværdig verden med elskværdige karakterer. Med sine noveller var han en af de første, der fik sat dansk populærkultur på en succesfuld formel.

Den antirevolutionære

Indholdet af hans forfatterskab er, som Jesper Langballe har skrevet om her på siden, gennemført konservativt. Historien og erfaringen står centralt i fortællingerne mod den liberale politiske metafysik, der tager sit afsæt i 1700-tallets radikale filosofi.

Blicher bedrev sit forfatterskab i en tid, hvor enevældens legitimitet blev udfordret af frihedskrav formet af de europæiske, revolutionære strømninger. Overfor disse hævdede han det overleverede og særligt danske. Netop derfor tager hans noveller udgangspunkt i den jyske almue, der med sin gudsfrygt, folkeviser, fortællinger og stedbundne dialekt personificerede erfaringen, modsat det kosmopolitiske københavnske borgerskab.

Derfor foregår hans mesterværk i en lille bindestue i Lysgård, hvor der digtes og deles historier imens der bindes hoser, og ikke i en fransk salon, hvor abstraktionerne, traktaterne og samfundet kulegraves.

Blichers inspiration og kæphest var, ligesom det senere skulle blive Grundtvigs, den Franske Revolution i 1789. Da havde ”Anarchiet rejst sin blodige Throne, Guillotinen”, skriver han i Letacq (1827), hvor læseren følger den danskfødte aristokrat, Louis, der bliver forviklet ind i revolutionens indledende kaotiske og blodige dage.

Blicher frygtede, særligt i lyset af kritikken af enevælden, at ”ånden” fra ’89 skulle nå Danmark, hvilket kommer til udtryk i novellen, da to jakobinere prøver at voldtage Louis kone med ordene ”Vi befale, og Du – Du adlyder, eller Djævelen skal annamme Dig og hele dit forbandede Danemark!”. Uden at afsløre for meget kan jeg berolige læseren om, at Louis og fruen slipper helskinnet ud af miseren.

Hverdagskonservatisme i novelleform

Eftersom at Blicher er blevet udråbt som årets klassiker, følger hermed en opfordring til at alle læselystne popkultursdyrkere dykker ned i Steen Steensen Blichers univers, der i sin essens er hverdagskonservatisme på novelleform.

Og kan man ikke få nok, var han også en ivrig satiriker og polemiker, om end af varierende kvalitet. En lille polemik fortjener dog at blive fremhævet, nemlig Blichers korte karakteristik af begrebet ”Conservativ”. Det indledes på komisk vis med ordene ”Jeg har anstillet nogle etymologiske og ethnologiske Undersøgelser over dette mærkværdige Ord”. Som en herlig stikpille til P.A. Heibergs åndsforladte ord om ordner, indskyder Blicher, at ”man hænger en Orden paa en Mand; og den hjelper til at conservere ham”, hvorefter, at han går videre til den egentlige ”undersøgelse” af begrebet.

Med udgangspunkt i kogekunstens forskellige typer konservering af fødevarer, diskuterer han på morsom vis fordele og ulemper ved engelsk, tysk, spansk og norsk konservatisme, der repræsenteres ved eddike og sylte – det sure og det søde. Til sidst giver Blicher op og konstaterer ”Væk med det Søde! Og væk med det Sure! Jeg holder mig til det Salte. – Er der Nogen af min Smag? For et ægte gammelt dansk Saltmadsfad – Hurra!”.

Herfra skal der i hvert fald lyde et stort Hurra!


Kasper Haunstrup Madsen er ph.d.-stipendiat i historie og bondsk vestjyde, der er blevet rørt af den grundtvigianske ånd.  Han er storforbruger af alt, hvad der kaldes populærkultur. På aarsskriftet-critique.dk skriver han bl.a. om politiseringen af denne populærkultur, om historien og den grundtvigianske. 

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!