Vesten og Rusland

En ny kold krig – nuance eller naivitet?

21. september 2018
4 minutters læsetid
Marie Krarups bog om forholdet mellem Vesten og Rusland har sin styrke, hvor den viser konflikten fra russisk perspektiv og nuancerer en alt for ofte unuanceret debat. Men gemmer der sig under nuancerne en naivitet, spørger Repliques anmelder.

De seneste par år har Vestens og EU’s forhold været til stor debat. Mange har haft og udtrykt en holdning til emnet, og også i Danmark er bølgerne gået højt. Mere eller mindre frivilligt er Dansk Folkepartis Marie Krarup havnet i midten af denne debat. Krarups pointe har kort fortalt været, at Vestens politik over for Rusland har været baseret på et alt for ensidigt og uoplyst grundlag, og at man i stedet for bør basere forholdet på dialog og gensidig forståelse.

 

Dette standpunkt har været grund til megen kritik af Krarup, og dette har medført, at hun har udgivet en bog om emnet. Bogen indeholder 17 interviews med forskellige eksperter, som hver især giver deres bud på det dårlige forholds oprindelse, på potentielle løsninger af konflikten og på muligheder for et fremtidigt samarbejde. Hertil indeholder bogen et for- og et efterord af forfatteren selv.

Sympatisk ærinde

Om end det sædvanligvis ikke hører sig til at bedømme for- og efterord i en boganmeldelse, vil jeg her gøre en undtagelse, da det i dette tilfælde er det eneste i bogen, som forfatteren selv har skrevet. Krarup har ret i, at debatten om Rusland har tendens til at blive unuanceret – for nyligt eksemplificeret ved den store debat om Peter Schmeichels deltagelse i VM-dækningen på Russia Today.

Af og til bibringes debatten nogle nuancer af folk som eksempelvis Flemming Rose eller Jens Jørgen Nielsen. I det store og hele er synspunkterne dog meget ens. Marie Krarups ærinde om at bibringe debatten nogle nuancer er derfor meget sympatisk. Det store problem opstår, når Krarup selv af og til fremstår lige så unuanceret – blot med omvendt fortegn. Bogens forord giver nogle eksempler herpå.

I forordet skriver forfatteren, at Putin fik ryddet op i økonomien, da han kom til under sin præsidentperiode. I bedste fald er det stærkt forenklet – i værste fald aldeles forkert. Mange økonomer peger i stedet på, at det tværtimod var Jeltsins økonomiske reformer, som har størstedelen af æren for Ruslands økonomiske genrejsning. Reformerne slog dog først for alvor igennem i Putins første præsidentperiode.

Et andet eksempel er debatten om de såkaldte små grønne mænd. Marie Krarup skriver i forordet, at det skulle være et særligt vestligt synspunkt, at Rusland i løbet af 2014 indsatte soldater på Krim. Det er helt korrekt, at der langt hen ad vejen er tale om to forskellige forklaringer fra hhv. Ruslands og Vestens side, men af og til må man altså skelne mellem skidt og kanel.

Det er uomtvisteligt, at Rusland indsatte de såkaldte små grønne mænd og besatte Krim. Hvis der skal være en debat, bør den dreje sig om legitimiteten af handlingen – ikke om helt basale fakta. I øvrigt blev udtrykket små grønne mænd efter alt at dømme ikke opfundet i Vesten, men af krimboerne selv. Faktuelle fejl som disse bør ikke indfinde sig i en bog med undertitlen ”Mod misinformation”.

Konflikten fra den anden side

Interviewene er generelt af forskellig kvalitet. Eksempelvis fremstår interviewet med Aleksandr Sjtjipkov – talsmand for Moskvas patriarkat – aldeles tvivlsomt. Sjtjipkov står klar med de sædvanlige russiske floskler om, at Vesten kun har tilsyneladende (processuelt) demokrati, og at ytringsfriheden i Rusland har det aldeles glimrende.

Interviewet med Dmitrij Babitj fremstår ligeledes temmelig tvivlsomt. Dennes hovedpointe er, at ligesom nazismen var en radikal form for nationalisme, og kommunismen var en radikal form for socialisme, ser man nu en radikal liberalisme i Vesten. Man kan mene nok så meget om Europas kurs, men at sammenligne den med Sovjetunionen og Nazityskland er mildest talt useriøst. Synspunkterne skal dog naturligvis ikke ligge forfatteren til last, og det gavner ligeledes bogens formål at få sat ord på, hvordan man ser på konflikten i den anden ende af Europa – fake news eller ej.

Lærerig bog om Vesten og Rusland

Langt de fleste andre interviews er dog spændende og yderst læseværdige – uagtet hvilket synspunkt man ellers måtte indtage i denne konflikt. Man kan ikke undgå at blive klogere på Ruslands historiske forhold til Vesten og på forløbet i Ukraine. Generelt set bør man dog have et vist kendskab til krisen og til Vestens forhold til Rusland siden Sovjetunionens sammenbrud for at få det optimale ud af bogen på trods af, at forordet også delvist indeholder en indledning til hele konflikten.

Mange interviews lider af, at spørgsmålene er temmelig ensformige. Det har for meget karakter af standardspørgsmål, som hverken er tilpasset den enkelte person eller samtalens udvikling. Naturligvis er det formildende, at visse interviews har været gennemført via mailkorrespondance, men det barberer immervæk toppen af kvaliteten af. En større forskel i spørgsmålene kunne have medført, at visse uberørte emner var blevet beskrevet – eksempelvis krimtatarernes situation eller sammenhængen mellem Krim og Putins øvrige prestigeprojekter. Andre interviews er dog aldeles velgennemførte – eksempelvis med de lettiske eksperter.

Min redaktør på dette tidsskrift har indskærpet, at tidsskriftet altså ikke giver stjerner, hjerter eller andet stads i anmeldelserne. Som en lovlydig, konservativ borger vil jeg naturligvis holde mig inden for de udstukne rammer. Jeg vil dog alligevel driste mig til at afsløre, at Krarups bog absolut befinder sig i den pæne ende af skalaen. De lidt ensformige spørgsmål i visse af interviewene samt dele af indledningen gør dog, at bogen trods alt ikke rammer den imaginære skalas højeste karakter.

Marie Krarup: Ny kold krig. Forlaget Hovedland, 2018.

Kuzma Pavlov

Kuzma Pavlov er født i Rusland og følger med stor interesse med i, hvad der sker i det store land mod Øst. Han betegner sig som nationalkonservativ, er formand for KU i København og har ligeledes siddet i bestyrelsen i Trykkefrihedsselskabet. Hans fokus spænder derfor bredt fra udenrigspolitik over ytringsfrihed til moderne kulturkamp.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside