Juraindianeraffæren på KU

Af Stefan Agger

Københavns Universitet er helt berettiget kommet i modvind for at være de første, der for alvor indfører de fordummende identitetspolitiske regler og argumenter i Danmark.

De identitetspolitiske krænkelsesvinde har længe blæst hen over det amerikanske uddannelsessystem, hvor en lang række sager har anskueliggjort, hvordan man dermed har sat demokratiets grundpiller under pres: Ytringsfriheden og ideen om at vi i et demokrati skal dele os efter anskuelser og argumentere med og mod hinanden.

Læseren kan selv søge videre i den forunderlige og skræmmende verden af krænkelser og efterfølgende drakoniske overgreb mod det frie samfund, men blandt de værste finder man overfaldet på den amerikanske politolog Charles Murray, samt den såkaldte Yale Halloween-affære. Det er dog kun de værste ud af en lang, lang række episoder på de amerikanske universiteter.

Af uransagelige årsager opfatter dog hverken Prodekan på jura Stine Jørgensen, eller rektor for KU Henrik Caspar Wegener de amerikanske erfaringer som noget man absolut skal holde sig fra. I stedet argumenterer de for at krænkelserne skal tages alvorligt.

Det er en meget skidt ide.

Krænkelser og voksenhed

Da den nu afdøde musiker og hverdagsfilosof Peter Bastian i sin bog ”Mesterlære” formulerede en definition på voksenhed, ramte han uden at vide det direkte ned i den identitetspolitiske debat.

Bastian skrev nemlig: “Et voksent menneske er et menneske, der er i stand til at bære vægten af sit eget følelsesliv uden at ryste på hånden og uden at ulejlige andre med det.”

Citatet gør det tindrende klart, at et voksent menneske må bære en vis mængde krænkelse i sit liv – og det uden at involvere andre mennesker i det. Hvis man derfor skulle blive en smule krænket over andre menneskers politiske holdninger, ens forelæsers pointer, eller ens medstuderendes adfærd i introugen, så er det blot ting vi forventer at voksne mennesker kan håndtere uden drama.

Når KU i stedet træner de studerende til at reagere på deres mindste krænkelser, så er det præcist det modsatte af at skabe voksne mennesker.

Ytringsfrihed og demokrati

Den anden årsag til at universitetets handlinger i denne sag er kritisable er mere politisk. Et universitet er et sted, hvor kritiske tanker og søgen efter sandhed ikke må underlægges andre hensyn. Netop derfor er det et skud i egen fod, når KU’s ledelse sætter social inklusion og det at undgå krænkelser ind som afgørende faktorer ved universitetets virke.

Hvis det udvikler sig som det har gjort i USA, så er der reel fare for at netop den prioritering vil føre til, at det snart er selve stoffet og pensum der vil blive anklaget for at være krænkende. Tidligere har det forekommet utænkeligt, at vi i Danmark skulle til at debattere om pensum skal være mere inkluderende, eller om visse konservative tænkere ikke er for krænkende at læse uden en trigger-warning. Hvem tør dog længere afvise, at det kan blive tilfældet?

En politisk bevægelse

Endelig skal man huske, at den identitetspolitiske bevægelse er en venstreorienteret politisk bevægelse, og ikke en social bevægelse. Den interesserer sig ikke det mindste for krænkelser per se. Den skelner tværtimod kraftigt mellem legitime og illegitime følelser af krænkethed.

Problemet er altid borgerlige, folkelige eller deciderede højreorienterede udtryk.

Man kan ikke få nogen form for medfølelse eller administrativ opbakning til krænkelse over Islam eller en udlændingepolitik ude af kontrol. Krænkelse over et hammer-og-sejl flag eller en Che Guevara t-shirt er heller ikke legitime.

Pointen er, at det aldrig har handlet om omsorg for unge menneskers psyke. Det handler derimod udelukkende om politisk kontrol med den dagsorden, der må findes i de miljøer, hvor det foregår.

Når Københavns Universitet importerer ideer og argumenter fra netop denne bevægelse, så er det reelt et svigt af deres rolle som upartisk og ikkepolitisk dansk samfundsinstitution.


Stefan Agger er lektor på Lemvig Gymnasium, samt tidligere kommunalpolitiker og folketingskandidat. Han skriver på Aarsskriftet-Critique.dk om uddannelse, dannelse og beslægtede emner. Stefan Agger er for tiden menigt medlem af Liberal Alliance

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!