Borgerlig familiepolitisk fallit

Af Morten Jarlbæk Pedersen

Social arv er noget værre noget. Især den negative af slagsen. Og derfor har regeringen da også netop besluttet, at der på finansloven skal afsættes nogle flere penge til at sikre, at de danske småbørn får lidt bedre rammer for det daglige og ofte langvarige ophold i de kommunale opdragelseslejre. En hel milliard kroner skal der deles ud denne gang.

Og det da også meget svært at være uenig i, at poderne skal have ordentlige vilkår. De er trods alt i runde termer det vigtigste – overhovedet – vi har. Og hvis man mener det, skulle man da også klappe begejstret i hænderne over dette og andre af tidens udspil, hvis fokus er at gøre børnenes hverdag en lille smule bedre?

Målet: at forfine den eksisterende socialstats mekanik

Den opmærksomme læser vil måske have sporet en smule ironi i ovenstående – og med rette. For selvom det er svært at være uenig med hensigterne bag de seneste familiepolitiske tiltag – opgør med negativ social arv, bedre tilbud til de mindste, mere fleksibilitet til børnefamilierne og andet godt fra øverste hylde – er problemet, at disse fine tanker, hensigter og deraf afledte social- og familiepolitiske tiltag sjældent bygger på noget videre reflekteret grundlag. Der er ganske enkelt ingen egentlige familiepolitiske tanker eller visioner bag.

At udvide daginstitutionernes åbningstid eller at tilføre flere pædagoger til de institutioner, der har størst behov er sikkert fint nok – men hvorfor gøre dette? Og hvorfor gøre netop dette, når man er en borgerlig regering?

Jo, regeringen afslører selv svaret herpå. Enten er der tale om socialpolitik, som når ministeren siger, at man vil ”sikre, at børns livsbaner bliver ændret til det bedre, så vi til syvende og sidst står med færre socialt udsatte og med flere, som får en god start på livet.” Eller også er der tale om arbejdsmarkedspolitik, som når ministeren siger, at udvidede åbningstider i dagsinstitutionerne skal sikre, at man ikke skal føle sig ”tvunget til at hente tidligere eller endda for nogen at gå på deltid.”

Der afsløres her ingen dybere, familiepolitiske overvejelser om, hvordan man på længere sigt ønsker samfundet indrettet, således at familierne sikres den bedst mulige dagligdag til gavn for børnene og ikke mors og fars arbejdsgiver. Der er alene tale om, at man ønsker at forfine de allerede eksisterende strukturer ved at gøre daginstitutionerne lidt mere effektive og lidt mere åbne. Og resultatet er, at man udvider åbningstiderne ud fra en målsætning om, at mor og far kan arbejde mere. Og at man taler ned til deltidsansatte, der – måske i en periode – har valgt at prioritere det, der rettelig burde være det væsentligste omdrejningspunkt for alle mennesker, nemlig opdragelsen og socialiseringen af sine børn.

Ønskes: En egentlig familiepolitik

Jeg har al tiltro til, at ministeren vil det bedste. Også at gøre det bedre for familierne og børnene. Problemet er bare, at hun ikke har nogen egentlig, borgerlig familiepolitik at stå på og at arbejde ud fra.

Politisk har man nemlig ikke nogen forestilling om, hvilken retning man skal gå, hvis man ønsker at styrke familien som institution – hvilket ellers i vid udstrækning burde være omdrejningspunktet for borgerlig og ikke mindst konservativ tankegang – for af uransagelige årsager er familien som politisk omdrejningspunkt højst underprioriteret i den politiske ideudvikling i det borgerlige Danmark.

Måske fordi man ikke tør anvise andre muligheder end en styrkelse af de allerede eksisterende strukturer med (primært) kommunal pasning?


Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!