Statsborgerskab er ikke en ret, men en gave!

Af Mikkel Bjørn Sørensen

Samfundsdebattør og direktør for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, anklager i Jyllandsposten den 22. maj Nye Borgerliges politik for at være et skæbnesvangert skridt i retning af etnonationalisme. Hvorfor? Jo, fordi det er Nye Borgerliges politik, at der i den nuværende situation ikke skal uddeles flere statsborgerskaber til ansøgere fra islamiske lande, hvorfra vi erfaringsmæssigt oplever, at særligt efterkommere er mere end dobbelt så kriminelle, og hvor beskæftigelsesfrekvensen er op mod 25% lavere end for danskere. Samtidig ved vi fra tværkulturelle undersøgelser, at omtrent 75% af europæiske muslimer mener, at der udelukkende findes én fortolkning af koranen, som alle muslimer bør rette sig efter og ligeså foruroligende 65%, der finder religiøse love vigtigere end demokratisk vedtaget lovgivning.

Kollektiv ’skyld’ er allerede praksis

Mchangamas primære anke er, at forslaget er udtryk for kollektiv skyldsplacering, idet du som ansøger ikke udelukkende vurderes på dine individuelle meritter, men også på en række vilkår, du ikke selv er herre over. Hvad han imidlertid ser bort fra eller undlader at forholde sig til er, at al udlændingepolitik i så fald er udtryk for kollektiv skyld. Vi fører i forvejen udlændingepolitik baseret på de erfaringer, vi har med indvandring fra bestemte lande. Kommer du hertil som nordmand, er din status anderledes, end hvis du kommer hertil fra Sudan. Sådan er det i alle lande, og det er en helt naturlig forvaltningsmæssig praksis.

Endvidere er det meningsløst at tale om skyld i spørgsmålet om tildeling at statsborgerskab. Du er ikke skyldig, fordi du ikke kan få dansk statsborgerskab. Det er en fejlagtig præmis, fordi den antager, at statsborgerskabet i en eller anden forstand er det naturlige udgangspunkt. En negativ rettighed, der indebærer frihed fra forskelsbehandling. En konsekvens af at have taget demokratiske, sekulære eller danske værdier til sig. Det er det ikke. Det er en positiv rettighed.

Statsborgerskab er en gave

Statsborgerskabet er alene en gave, som et folketingsflertal kan vælge at give ud fra hensynet til, om denne tildeling forventeligt vil være til gavn for Danmark – eller ej. Ikke at kunne få statsborgerskab er ifølge Justitia-direktøren ensbetydende med at leve som ’andenrangsborger’.

Mchangama glemmer imidlertid, at danskhed ikke er en idé eller en abstrakt anskuelse. At være dansk er i udgangspunktet et eksistensvilkår. En arvet virkelighed. At være barn af den danske historie og af det danske folk. I forlængelse heraf kan et folketingsflertal med hjemmel i grundloven vælge at lade individer træde ind i det historiske og værdimæssige fællesskab, som er det danske folk, ved at tildele dem dansk statsborgerskab. Det er ikke en ret, og det er ikke en administrativ selvfølge. Det ér og bliver en af de dyrebareste gaver, vi som land kan give til et menneske, og du er ikke stemplet som andenrangsborger, bare fordi du ikke får det tildelt.

En pris, der er værd at betale

Virkeligheden er, at hvis vi forsætter ud ad den nuværende vej og vedbliver med at uddele statsborgerskaber til en gruppe, der empirisk bringer store økonomiske udgifter, irreversibel kriminalitet og formørkede værdier med sig, så vil Danmark også på sigt blive et relativt fattigere og mere utrygt land, end det ellers ville have været. Som det er blevet påpeget af blandt andre Naser Khader, kan vi selv ved meget restriktive og individuelle vurderingskriterier ikke være sikre på, om de personer, der får statsborgerskab, er oprigtigt loyale over for vores samfund. Enhver kan underskrive en loyalitetserklæring uden at mene det. Derfor er vi nødt til at føre en politik, der begrænser svækkelsen af Danmark som et sammenhængende og trygt tillidssamfund.

Nye Borgerliges politik vil unægtelig betyde, at der vil være ordentlige og velintegrerede medmennesker i Danmark, der ikke kan få dansk statsborgerskab, uagtet deres ellers sympatiske personlige kvalifikationer. Det er imidlertid en pris, der er værd at betale, hvis alternativet er, at vi gang på gang uddeler statsborgerskaber og demokratiske privilegier til mennesker, som vi på sigt vil fortryde at have uddelt.

Mikkel Bjørn Sørensen er formand for Nye Borgerliges Ungdom. 

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!