Nej Brian, hovedstadsbashing er ikke problemet

18. maj 2018
2 minutters læsetid

Brian Mikkelsen lover i dagens Berlingske, at det skal være slut med “hovedstadsbashing”. Oversat til økonomi: Der skal investeres massivt i infrastruktur, nye boliger, kultur og ren luft (!).

Til den, som har, skal mere gives, hedder det som bekendt. Og det er tilsyneladende også Det Konservative Folkepartis mantra.

Udkantsproblemet er politisk skabt

Udmeldingen peger på et grundforhold for De Konservative i dag: Der er meget ringe grund til at stemme C, hvis man er borgerlig, men er bosat uden for hovedstadsområdet.

Nok er det et parti, der taler meget om helheden, men reelt er det et ret snævert, regionalt funderet parti, hvis politik udtrykker den politiske selvforståelse i et geografisk, aldersmæssigt og økonomisk afgrænset segment af borgerligheden.

Bor man uden for S-togsafstand til Slotsholmen, er der kort sagt ringe grund til overhovedet at overveje at støtte partiet. I hvert fald ikke, hvis man tager den strukturelle, geografiske skævvridning af landet alvorligt, og erkender, at den manglende tilstedeværelse af statslige arbejdsplader i det meste af landet, er et massivt problem.

Den udkantsproblematik, som har fyldt så meget i den offentlige debat frem til nu, er, som Kaare Dybvad har vist i Årsskriftet Critique, et selvskabt problem. Derfor kræver den også politiske løsninger. Det går ikke an at forkaste problemet ved at naturalisere status quo som et udslag af markedskræfterne.

Udflytningen af statslige arbejdspladser er ikke hele løsningen. De forslår som en skrædder i helvedet, som den konservative udflytningskritiker Nikolaj Bøgh har hævdet.  Men det betyder jo ikke, at udflytningerne ikke er en del af løsningen. Et skridt på vejen, et af flere værktøjer i værktøjskassen, eller hvilket billede, man nu vil bruge. Det er alt for nemt at pege på alle de ting, man også kunne gøre, og bruge det som argument for ikke at gøre noget i det hele taget.

Hovedstadsbashing?

Brian Mikkelsen vil gerne tale om hovedstadsbashing, men alene den måde at stille problemet op, afslører Mikkelsens blinde punkt- altså Danmark uden for hovedstaden. Udkantsdebatten handlede ikke om hovedstadsbashing, men om en mere ligelig fordeling af statslige arbejdspladser.

Hovedstadsområdet er ikke et offer, men derimod fortsat den store vinder i fordelingen af offentlige investeringer og arbejdspladser. Og hvad angår kulturlivet, ja så er det – i hvert fald når der skal uddeles støtte – et rent københavnerfænomen (også selvom kvaliteten ikke nødvendigvis er derefter.)

Efter Bedre Balance II vil Danmark fortsat være et af de mest centralistiske lande i Europa, langt hovedparten af de statslige jobs vil stadig være i hovedstadsområdet, og de gode stillinger vil også fortsat være koncentreret der.

Regeringen – og særligt Det Konservative Folkeparti – skal overveje om det er fornuft at afblæse den politiske indsats for balance og udvikling i hele Danmark, i en situation, hvor Danmark fortsat er skævt og hvor det offentlige aktivt bidrager til skævheden.

Christian Egander Skov

Christian Egander Skov er historiker og ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er forfatter til bogen “Borgerlig Krise” (2022) samt Konservatisme i Mellemkrigstiden (2016). Han forsker i efterkrigstidens centrumhøjre-tænkning og er fast bidragsyder til Berlingske Tidende og Altinget. Desuden modtager af Weekendavisens litteraturpris 2022

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside