Ja, Sofie Hagen, de fede kan også føle – og hvad så?

Af Stig Høgh Rasmussen

En fedtglorificerende, antikapitalistisk, feministisk, aktivistisk bevægelse”. Sådan lød beskrivelsen fra komiker Sofie Hagen, da FedFront for første gang dukkede op i de danske medier. Siden da har FedFront markeret sig ad flere omgange, og her i marts i år var det en kampagne for CancerResearchUK, der måtte lægge øre til påstande om ”fatshaming”, eller fedtudskamning, som det retteligt hedder på dansk.

Ja, De læste ganske rigtigt: en kampagne, der skulle oplyse den britiske befolkning om, hvad den største årsag til kræft efter tobaksrygning er, endte med beskyldninger om udskamning.

Det siger sig selv, at enhver form for mobning er uacceptabelt. Men begynder vi at acceptere, at samfundsoplysende kampagner bliver mødt med kritik, der har sit udspring i følelser, må vi sætte foden ned og sige stop, lukke ørerne for de postfaktuelle stemmer og tale om elefanten i værelset. Nok er nok, som det vist engang blev sagt.

Fedme er faktisk et problem

Overvægt og fedme er problematisk. Overvægtige har en langt større risiko for at udvikle en lang række sygdomme, heriblandt hjerte- og karsygdomme, type 2-diabetes, galdestenssygdom, slidgigt, forskellige former for kræft etc. Præcis som vi ved, at tobaksrygning og alkohol er usundt for kroppen, har vi i mange år kendt til de triste konsekvenser ved overvægt og fedme.

Hvor skrækeksemplet på fedmeepidemien traditionelt har været USA, er der nu grund til at være særligt bekymret over problemet i det ganske, danske land, da en undersøgelse i år foretaget af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Danske Regioner viste, at antallet af moderat til svært overvægtige danskere er steget fra 46,8 % i 2010 til 51 % i 2017.

En skræmmende udvikling i en samfund, der har taget det på sig at dække udgifterne til borgernes sundhedsomkostninger. Og så taler vi endda ikke om de personlige omkostninger.

Der er alt mulig grund til at bekymre sig om folkesundheden. Men de fede damer vil hellere synge en anden vise.

Hvorfor er fedme anderledes end rygning?

Fedfront har sit udspring i den postfaktuelle, krænkelsesparate og identitetspolitiske bevægelse, der desværre har fået fodfæste på den danske venstrefløj. Den titter også frem i de selverklærende antiracistiske og feministiske bevægelser. Det handler ikke om fakta eller forskning, men følelsen af at være krænket over alt mellem himmel og jord; i dette tilfælde ”tykfobiske” kampagner. Exit saglighed, og ind med mavefornemmelsen.

Kunne man forestille sig en forening, der ville kæmpe for retten til at ryge og drikke, fakta og forskning til trods? Næppe. Så spørgsmålet er, hvorfor fedme skulle behandles anderledes?

Skal vi lade frygten for at krænke stå i vejen for saglighed?


Stig Høgh Rasmussen er stud.jur. på Aarhus Universitet. Han er aktiv i Konservativ Ungdom og har bl.a. skrevet for tidsskriftet Paragraf. Derudover er han altid krænket af krænkelseskulturen. På aarsskriftet-critique.dk skriver han om bl.a. retsstaten, udlændingepolitik, de postfaktuelle indspark i debatten og naturligvis krænkelseskulturen.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!