Den ikke-eksisterende dækning: Overforbrug, pamperi og vennetjenester

Danmark har en af verdens absolut største offentlige sektorer, og det inviterer selvfølgelig til at efterprøve, om pengene kun bruges på kerneopgaver. Alligevel fylder undersøgende journalistik indenfor området meget lidt i mediebillet – det er der måske flere gode grunde til.

Lars Bjørknæs

”Der er ikke noget at komme efter.” Sådan lyder et klassisk svar, når jeg på vegne af Journalista.dk henvender mig til eksempelvis kommunale politikere, som er blevet fanget i et markant forbrug af skatteydernes midler. Sådan var det eksempelvis tilbage i det meget tidlige forår 2015, da jeg første gang på vegne af det på daværende tidspunkt helt nystartede Journalista.dk, kontaktede folkene bag Vejle Havn.

En såkaldt kommunal selvstyrehavn, der i lidt for mange år havde været styret af byrådsmedlemmer fra Vejle Kommune. Vel at mærke på en måde, så ingen lokale medier havde interesseret sig for rejserne, festerne, middagene og det markante indkøb af alkohol, som de ansatte sammen med byrådsmedlemmerne, ellers havde brugt overraskende store beløb på.

Måske mest markant var en rejse til Florida, hvor den byrådsledede bestyrelse sammen med ledende medarbejdere ikke kun havde haft et program, som i bedste fald var åbent. Men som også inkluderede, hvad der lignede en regulær omgang pubcrawl på skatteydernes regning under Miamis sol.

 

Der skulle gå flere måneder, fra den første artikel om overforbruget på Vejle Havn blev bragt på Journalista.dk, til det lokale dagblad Vejle Amts Folkeblad meldte sig på banen. Det vel at mærke med historier, der meget lignede copy-paste af, hvad jeg tidligere havde offentliggjort.

Fast tilbageholdenhed hos de lokale medier

Historier af denne type er ellers den klassiske årsag til, at mange søger ind på Journalisthøjskolen. Ikke kun ud fra en betragtning om at finde frem til åbenlyse misbrugssager, men også for at sætte en nyhedsmæssig dagsorden, som det normalt kun er de helt store medier, der fast kan præstere. Alligevel virker det i dén grad som om, at medier selv med meget stor statslig finansiering i form af mediestøtten, holder sig tilbage fra for alvor at gå i flæsket på de lokale magthavere.

Min erfaring fra at have arbejdet med Journalista.dk igennem de seneste år, og forud for det på mange måder lignende grønlandske Aviisi.gl, hvor fokus har været på det lokale overforbrug blandt politikere og embedsmænd, er, at der både er økonomiske og ideologiske årsager til, at overraskende mange lokale medier, som Vejle Amts Folkeblad, ikke er det første medie, der breaker en større lokal historie. Det på trods af at have det lokale kildenetværk, ligesom lokale journalister normalt også vil have en forudgående viden.

En af de absolut største annoncører i et lokalt medie, vil ofte være den lokale kommune. Derfor vil det at gå lidt for hårdt til fx borgmesteren eller kommunaldirek-tøren hurtigt kunne få den konsekvens, at vigtige annoncekroner udebliver. Min erfaring siger mig, at det ikke bliver sagt direkte på møder. Men mellem linjerne på en måde, der ikke er til at misforstå.

Når en historie først er ude, som tilfældet var med Vejle Havn og Vejle Amts Folkeblad, bliver det pludselig helt legitimt for aviser som Vejle Amts Folkeblad at gå til angreb. På den måde kan avisen overfor byrådsmedlemmer og ledende embedsmænd eksempelvis undskylde interessen med, at man blot tjekker om andres dækning er korrekt.

Venstreorienterede journalister

En anden væsentlig årsag til at Journalista.dk er det eneste danske medie der dagligt sætter fokus på overforbrug indenfor den offentlige sektor, kan findes i den åbenlyse politiske slagside, der er blandt danske journalister. Hvis telefonen ringer, kan du næsten være sikker på, at det er en venstreorienteret journalist, du har i røret.

Selv om politik fylder meget i mediernes daglige dækning, er der alligevel kun få undersøgelser, der beskæftiger sig med journalisternes politiske observans. I 2012 blev der i forbindelse med Norske Mediedage offentliggjort en undersøgelse der viste, at i runde tal 80% af alle danske journalister stemmer rødt. Vel at mærke ikke kun halvrødt, for en overraskende høj andel af journalisterne stemmer på Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Siden 2012 er Alternativet kommet til, hvilket utvivlsomt også trækker mange stemmer fra Danmarks journaliststand.

Andele der også kendes fra undersøgelser, der er blevet foretaget af journaliststuderende på danske universiteter. Her er det traditionelt 9 ud af 10, der stemmer på partier som Enhedslisten.

De mange venstreorienterede journalister kan også se på positionerne, de har opnået selv på erklærede borgerlige medier. Således er Jyllands-Postens ledende politiske journalist tidligere særdeles aktiv hos Enhedslisten, hvor hun fremstod som tilhørende dets venstrefløj.

At huske når man kontakter medierne

Selv om journalister til enhver tid vil påstå at deres politiske holdninger ikke influerer på arbejdsindsatsen, vil jeg nu mene, at det er en påstand der svæver noget i vinden. Min oplevelse med selv meget fornuftige og dygtige journalister er, at de eksempelvis har svært ved at fralægge sig opfattelsen af, at der ikke kan spares indenfor den offentlige sektor.

Derfor har det også formodningen mod sig, at du vil kunne overbevise en journalist fra et af de statsligt ejede eller støttede medier, hvis du til næste års valg forsøger at pushe en historie om, at der faktisk er mulighed for at give skattelettelser eller skære væsentligt ned på den offentlige sektor. Det vil næsten være spild af tid, hvis du forsøger på det, uanset hvor velforberedt og flot opstillet din pressemeddelelse er. Jeg mindes i hvert fald ualmindeligt mange spildte kræfter på at komme i medierne, da jeg stillede op til Europaparlamentsvalget i 1999 for DKS på trods af, at jeg var den eneste konservative kandidat, der gik ind for et nej til euroen. Det var først da jeg slog mig sammen med venstrefløjskandidater, at der kom gang i medieoptrædenerne – vel at mærke på venstrefløjens præmisser.

Hvis du vil ud med selv moderate og veldokumenterede højreorienterede mærkesager, bør du derfor altid have i baghovedet, at det som regel er en stærkt venstreorienteret journalist, du skal præsentere dem overfor. Falder du over en god historie indenfor den boldgade er det åbne spørgsmål derfor, om der overhovedet er grund til at gå til et af de store medier, når den digitale udvikling har gjort, at du selv kan sprede dine historier. Ofte vil det reelt være nemmere selv at researche og skrive historien til et medie, du selv opretter.

Forhåbentligt er Journalista.dk beviset på, at hvis kvaliteten er i orden, vil historierne kunne nå ud til selv ellers traditionelt venstreorienterede medier.

Lars Bjørknæs er cand.jur., markedsøkonom og stifter af journalista.dk.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!