Myternes urkraft

Af Louis Kevin Nordal Hansen

Fra de blanke brædder skuer jeg udover det endeløse Atlanterhav. Solen bemægtiger sig hele himlen og reflekterer med tusinde små lys i det utæmmelig hav. Det blænder mine øjne, imens skumsprøjtet slår som små våde gnister mod hele mit ansigt. Jeg klamrer mig til tovværket, vinden suser i mine ører og jeg dufter til det salte hav imens skoleskibet skærer igennem Biscayen.

Solen lyser de kridhvide sejl op under den lyseblå himmel, imens vinden flår det tremastede skib frem. Det knager fra de høje master, der rejser sig fra selve skibets hjerte knap fyrre meter op i luften. Vinden der trækker det tonstunge skib frem mod den uendelige horisont, og de sammentømrede brædder der lige akkurat holder os oven vande, er så magisk som noget kan være på denne ord. Det minder mig om menneskets ukuelige vilje til at tæmme naturkræfterne, modet til at bevæge sig væk fra hjemmets trygge omgivelser og den utrættelige lyst til at erobre nye verdner.

Senere ville vind og hav mildnes og roen ville sænke sig over skibet. Stjernerne ville lyse frem på den mørke himmel, som diamanter spredte over en mørk stofdug, skinne på dæk og mast, imens sejlene ville svæve som hvide gardiner i et svalt sovekammer. Alt ville ånde så roligt og stille, imens fuldmånen ville lyse om kap med de tusinde små sole i den fjerne himmel.

Det var aftener som disse der gav plads til fordybelse, til at tænke over et af livets store spørgsmål: ”Hvor kommer jeg fra, og hvor skal jeg hen? ”, ”Hvem er jeg? ”.

Skillevejen

Et sagn fortæller at Herakles står ved en skillevej, hvor han opsøges af to kvinder, der hver især tilbyder at ledsage den unge mand hver sin vej. I to taler fremlægger de hver deres respektive fortrin. Den ene opregner alle de behageligheder ved et mageligt og nydelsesrigt liv. Nydelse og sansernes pirring er de væsentligste ingredienser i en absolut sorgløs tilværelse, hvor det er tilladt at profitere af andres arbejde. ’Dyden’, som den ene kvinde hedder, opfordrer i stedet til et bravt, retskaffent og arbejdsomt liv. Herakles vælger ikke det magelige og konforme liv i skyggen, men i stedet det liv, der stiller krav og sætter ham frem i lyset.

Alle unge mennesker konfronteres før eller siden af de to kvinders taler og tvinges dermed, bevidst eller ubevidst, til at vælge passage – og hvad vælger man så? Det er vigtigt at unge mennesker søger svaret i myterne. Myter er bundet til miraklerne, til vores forfædres ofre, til de store heltehistorier og ikke mindst til fortællingerne om den forbudte kærlighed, og kan dermed fungere som moralske pejlemærker for vores livsvalg. Problemet er dog, at det mytiske passer dårligt ind i ungdommens rationalistiske verdenssyn, hvorfor moderne mennesker forkaster myterne og disses betydning. For moderne mennesker er myterne løgne: De passer ikke ind i et materialistisk verdenssyn og kan ikke verificeres med videnskabelige metoder.

Om myter er sande eller ej er faktisk ikke afgørende for deres betydning – faktisk er de sjældent sande, da fortællingerne er omgivet af mirakler og kræver en midlertidig tilsidesættelse af naturlovene. I stedet skal man se myter som fortællinger om ’det sande menneske’, om kardinaldyderne og om den storhed, vi bør tilstræbe. Myter kan godt nok ikke forklares af videnskabelige fakta, men kan fremhæve Guds idealiserede skabninger, som vi bør være. De kan afsløre hvad det vil sige at være en ’rigtig’ kvinde og mand, om livet forbundet til kardinaldyderne og at der tilbydes noget bedre end den blotte tilværelse som små tandhjul i en større maskine. Det er netop når de unge kommer i kontakt med heltegerningerne, at det bringer inspiration til at efterleve de store bedrifter.

Det er ligeledes i de mytiske fortællinger vi finder nationernes ophav. Her er det heller ikke essentielt, at myterne er rationelle – eller sandfærdige for den sags skyld. Vores nationale identiteter bygger ikke desto mindre på mytiske hændelser, og de er nødvendige for at levere og opretholde en sammenhængskraft og tro på fællesskabet, som netop moderne, anonyme kapitalistiske samfund mangler og ikke formår at tilvejebringe selvstændigt. Vores nationale identiteter beror på ældgamle historier om et fællesskab, der rejste sig til noget større, et tilhørsforhold født af historien, knyttet til et bestemt geografisk område og som ejer nogle bestemte karaktertræk. Vores identiteter er, ligesom myterne, ikke rationalistiske, men de eksisterer og bør eksistere, fordi de er eksistentielle for vores tilværelse.

Den forunderlige verden

Unge mennesker glemmer at vores verden er magisk. Forhastet konkluderer de, at myterne er løgne, og det derfor er umuligt at skabe sit eget levende eventyr – det skyldes, at de unge sjældent er i kontakt med de store forfattere, der skriver om romantismen og guldalderen. De unge tager dog grueligt fejl: Hvis Verdenshavene aldrig havde eksisteret, og vores jord blot var en gold ørken, ville folk kalde det et mirakel den dag Vesterhavet skyllede ind over landet og slog som en hammer ned mod sandet. Tænk at vi lever på en rund kugle og kun lige akkurat holdes på plads af tyngdekraften – en usynlig kraft, som betyder at mindre masser tiltrækkes af større. At stjernerne på himmellegemet ikke er huller heri, men faktisk er andre store sole, skabt for milliarder af år siden, og som brænder helt af sig selv – så kraftigt at vi kan se dem millioner af lysår væk. Tænk at vi lever i en verden, hvor vores univers er så stort, at intet menneske på jorden endnu kan forstå eller forklare det.

Vores verden er fyldt med alt det forunderlige, som vi kender fra eventyrene: drømme, kærlighed, heltene, det onde og det uforklarlige. Folk tager desværre vores verden for givet. De ser havet som en våd ørken, hvorfra alt ender og intet eksisterer, og de frygter mørket, i stedet for at se vejen frem til det ubesatte, det ukendte, friheden og det nye eventyr.

Derfor er det vigtigt, at de unge kommer i kontakt med myterne, heltegerninger og den forbudte kærlighed, da det giver inspiration til at efterleve de store bedrifter. Det giver vores samfund mulighed for at skabe noget større end de ordinære individer, som blot følger gårsdagens mode og følger devisen: tag en uddannelse, få et arbejde, find en samlever og dø.

Jeg stod der på det gamle skoleskib, som generationer før mig, og tænkte, at jeg gerne ville bytte én dag med magi for hundrede år i ligegyldigheden.

Tak til Christoffer Eltved.


Louis Kevin Nordal Hansen er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har skrevet speciale om demokratisk overlevelse. Han har arbejdet i Udenrigsministeriet og som underviser ved Institut for Statskundskab. Louis stiller på aarsskriftet-critique.dk skarpt på de aktuelle problemstillinger i forbindelse med identitetspolitik, demokrati og udenrigspolitik

 

 

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!