Analyse: Søren Papes ghettoudspil er en fejl

22. marts 2018
2 minutters læsetid

Vi byder velkommen til en ny klummeskribet på aarsskriftet-critique.dk, Stig Høgh Rasmussen.

Af Stig Høgh Rasmussen

I sit seneste ghettoudspil, der ifølge regeringen skal gøre Danmark ghettofrit inden 2030, har justitsminister Søren Pape Poulsen inkluderet idéen om strafzoner. Hertil forstås, at der for visse strafbare handlinger skal kunne idømmes skærpet straf, såfremt disse begås i visse områder. Som fortaler for skærpede straffe i almindelighed, efterlader denne del af udspillet mig alligevel med en dårlig smag i munden af flere årsager.

Man skal i dag være ualmindeligt dårligt begavet for ikke at kunne forstå, at der er alvorlige problemer i de danske ghettoer. De økonomiske og kulturelle konsekvenser, masseindvandringen har medført, har af flere omgange og konsekvent vist sin mørke side. Forslaget indeholder skam også fine tiltag. Men den del, der omhandler strafzonerne er den forkerte vej at gå – uagtet hvor prisværdigt kriminalitetsbekæmpelse end må være.

Den juridiske baggrund

Straffelovens § 81 indeholder i dag 13 oplistede grunde, der ved straffens fastsættelse skal indgå som skærpede elementer, heriblandt at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen, at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet udført af et barn under 15 år eller at gerningen er udført af flere i forening.

Fælles for alle 13 oplistede grunde, er at de har deres udspring i den konkrete kriminelle gerning, og derfor kan siges at være sagligt funderede ift. straffens udmåling. Derimod vil gerningens geografiske placering næppe kunne siges at have en betydning for gerningens grad af alvorlighed, og hvorvidt dommeren skal benytte sig af grovfilen.

Endvidere findes der i straffelovens § 81a mulighed for at forhøje straffen for visse forbrydelser til det dobbelte, såfremt disse er en led i et bandeopgør.

Man kan derfor kun undre sig om, hvorvidt Pape Poulsen rent faktisk er af den overbevisning, at eksempelvis et voldeligt overfald per automatik skulle være marginalt værre i et ghettoområde, end uden for dette.

Brønshøj betaler

Forslaget tager heller ikke højde for højde for de områder, der omkranser de kommende strafzoner. Såfremt en hypotetisk gerningsmand, der er bosiddende i et ghettoområde, er bekendt med, at konsekvenserne af at begå røveri i det lokale supermarked er værre, vil han ret sandsynligt i stedet begå røveriet i det første det bedste supermarked, der ligger uden for strafzonen. Det bliver Brabrand i stedet for Gellerup. Brønshøj i stedet for Tingbjerg. På den måde slipper han billigere afsted med sin kriminelle handling.

Kort sagt. Med en velmenende lovpakke, der har til hensigt at tale med store bogstaver, kunne vi rent faktisk ende med at sprede kriminaliteten fra ghettoer ud i de nærliggende områder, og på den måde skabe utryghed for beboerne her, der i sidste ende vil betale prisen.

Svigt af retsstaten

Men der er også et andet principielt problem: Der er et element af indirekte kollektiv straf i lovforslaget. Da idéen om at kunne straffe visse forbrydelser hårdere i disse strafzoner har sit udspring i, at kriminaliteten i disse områder er blusset op, pålægger man derved en hypotetisk gerningsmand et medansvar for den eksisterende kriminalitet og utryghed i lokalsamfundet, uagtet at han ikke nødvendigvis har noget med dette at gøre.

Såfremt det andet skulle være tilfældet, er der i forvejen eksisterende lovbestemmelser om medvirkensanvar, der på glimrende vis kan tage sig af dette.

Intentionerne bag forslaget har uden tvivl været god. Men det er også et svigt, der rammer dem, der ikke har muligheden for at kunne fraflytteoghettoerne. For slet ikke at nævne svigtet af de idealer, der er bærende for retsstaten, der i sidste ende kan gå ud over andre end de tiltænkte.

Det er meget at ofre for meget lidt.


Stig Høgh Rasmussen er stud.jur. på Aarhus Universitet. Han er aktiv i Konservativ Ungdom og har bl.a. skrevet for tidsskriftet Paragraf. Derudover er han altid krænket af krænkelseskulturen. På aarsskriftet-critique.dk skriver han om bl.a. retsstaten, udlændingepolitik, de postfaktuelle indspark i debatten og naturligvis krænkelseskulturen.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside