Til samling om den fri meningsdannelse

En stribe skribenter – bl.a. direktøren for et teleselskab og en konservativ folketingskandidat – har, i påfaldende synkroniserede debatindlæg i forskellige dagblade, kaldt til samling om Danmarks Radio. Essensen af budskaberne er nærmest som følger: vi har brug for DR som ”samlende institution”. Uanset udgangspunkterne og eventuelle ønsker om finjusteringer er DR’s eksistensgrundlag åbenbart ikke til diskussion, slet ikke i Folketinget, hvor der – påfaldende nok – ikke findes noget parti, der ønsker DR afviklet.

Det er tankevækkende, at der ikke er mere debat om selve behovet for et tvangsfinansieret elektronisk medium. Hvorfra stammer dette, åbenbart grundlæggende behov? De færreste kan forestille sig et tvangsfinansieret, husstandsomdelt dagblad, baseret på en licens opkrævet på postkassebasis. Argumenterne er dog fuldt ud modsvarende: alternativ til markedet, nationalt samlende og med plads til ”smalle” tilbud.

Et fristende, men noget konspiratorisk bud kunne være at DR’s betydelige indflydelse på dagsordensfastsættelsen her i landet effektivt, men diskret marginaliserer det benægtende synspunkt. Erklærer man sig som åben og fuldtonet modstander af DR, kan man godt kigge langt efter invitationer herfra. Og er man ikke dér, findes man ikke. Dette argument vil eksempelvis forklare, hvorfor den her i bladet nærværende og særdeles velgørende Niels Lillelund aldrig høres i DR. Hans synspunkter er formentlig uønskede i de kredse.

Hvorfor skal vi have DR? Hvad leverer DR som andre, i praksis markedet, ikke kan levere? Det findes der intet fyldestgørende svar på. Visse hævder, at såkaldt samlende dramaserier ikke ville findes, hvis ikke det var for DR. Ingen har efterprøvet påstanden, men den er næppe sand. Parallelt med DR betales der stribevis af dyre abonnementer til net- og kabeludbydere, og skulle produktet være så populært, skulle det nok kunne tilvejebringes på markedsvilkår. Folk må bare have tegnebogen frem. Visse hævder, at et såkaldt smalt programudbud – sjældent specificeret – ikke ville kunne leveres af andre end DR. Ingen har efterprøvet påstanden. Parallelt med DR’s udbud findes der alskens internettilbud, kvit og frit eller mod abonnement. Alle ved de findes, det er bare at søge. Og finder man ikke det man søger, kan der sættes i gang eller averteres efter specialister mod modydelse. Folk må bare have tegnebogen frem.

Sagen er snarere den, at man fra politisk hold gerne vil have snor i meningsdannelsen og dertil lade let skiftende politiske præferencer trumfe markedets manifesterede. Det vil blandt andet forklare hvorfor venstrefløjen, der ellers nødigt taler for nationalt samlende institutioner, snarere for en uspecificeret og plat mangfoldighed, nærer så varme følelser for DR’s evne til at ”samle danskerne”. Her samles danskerne og bibringes budskaber, alle med øjne og øren i hovedet kan forstå er endimensionelt venstreorienterede. Det kræver blot tilbagevendende aflytning af P1-programmet ”Orientering” et par måneders tid, så er den massive slagside inde på lystavlen.

DR er et redskab i hænderne på magthaverne. Virksomheden fastlægges af tilbagevendende medieforlig. Det er rent fup når eksempelvis danske meningsdannere med alvorstung røst påtaler polske eller ungarske medielove, for i Danmark er de elektroniske medier også dybt afhængige af statsmagten. Staten sidder tungt på de elektroniske medier, der bestemmer hvad samfundsdebatten skal handle om. Meningsdannelsen og dagsordensfastsættelsen finder sted på magthavernes vilkår og er dermed ikke fri.

Til behagelig orientering findes synspunktet dog: Danmarks Radio skal afvikles snarest muligt. Statsmagtens kontrol med meningsdannelsen og dagsordensfastsættelsen skal afskaffes, herunder enhver form for pressestøtte. Den reelt fri meningsdannelse må råde. Det vil i øvrigt formentlig få tankevækkende resultater.

Tilsendt Morgenavisen Jyllands-Posten som såkaldt længere debatindlæg. Refuseret. Ventetiden brugte avisen blandt andet på at publicere dette, længere debatindlæg: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10312850/misundelige-migranter-kommer-herop-hvad-goer-vi-ved-det/

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!