Danske skolebøger: “Farvel til fædrelandet”

Af Mette Thiesen

Forleden stødte jeg på noget, der undrede mig, i en historiebog til 4. klasse. I bogen kunne man læse, at man i starten af 1900-tallet havde historiebøger med titler som ”Vort fædrelands historie” og ”Fædrelands historie fortalt for mindre børn”.

Bogen skitserede brugen af ordet Fædreland, og det at man stolt fortalte om det nationale fællesskab på en måde, der tydeligt bar vidnesbyrd om, at dette ikke længere var noget, man brugte i en moderne historieundervisning. Vi lærer kort sagt vores børn, at fædrelandet hører fortiden til.

Men hvorfor egentlig det, spørger jeg så?

Danmark er et gammelt land. Siden vikingerne, siden Dannebrog dalede fra himlen i Estland, siden Gorm den gamle og hans Thyra, siden Christian den 4. og sikkert også i meget ældre tider, har vi danskere været stolte af vores land.

Vi har stået sammen og kæmpet mod udefrakommende fjender. De, der ikke ville det, var desertører og forrædere.  I starten af 1900-tallet formulerede man det i bøger. Man var nationalpatriotisk – måske endda nationalistisk. Man lærte sine børn om fællesskab med andre danskere, om det at passe på sit land, værdsætte naturen, historien og sine med-danskere – på godt og på ondt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi i takt med at denne nationalfølelse, denne nationale sammenhængskraft langsomt men sikkert er blevet udfaset, udvandet – blevet dømt ikke stueren –  har skabt generationer, der famler.

Generationer der er historieløse, rodløse.

Man er blevet usikker på det ubestridelige faktum, at noget er bedre end andet. Man er blevet globalister og sætter andre kulturer lig med vores egen – og derved har man også åbnet op for, at forskellige kulturer skal have lige vilkår i Danmark.

Det skal de selvfølgelig ikke!

For rigtigt at kunne vende denne udvikling, må vi selvfølgelig sætte ind ved at udtræde af konventioner, der blokerer for Danmarks nationale suverænitet. Men samtidig må vi sikre, at kommende generationer undervises i dansk historie og kultur. At de lærer at være en del af det nationale fællesskab, være stolte af deres historie og af den nationale sammenhængskraft, der som lim binder os danskere sammen.

For at sikre Danmark er det nødvendigt med en kombineret indsats og en kamp, som jeg gerne bidrager til. Slut med kulturradikalisme og ja tak til nationalpatriotisme og en stærk national sammenhængskraft. Kun herved kan vi sikre Danmark!


Mette Thiesen er uddannet folkeskolelærer, er tidligere skoleleder og sidder nu i en stilling, som overlærer på en skole i Lyngby. Hun er medlem af Hillerød byråd for Nye Borgerlige og er partiets folketingskandidat i Nordsjælland. Hun har været engageret i kampen mod Danmarks Lærerforening under lærerkonflikten og for den nationalkonservative dagsorden. På aarsskriftet-critique.dk skriver hun om folkeskole, udlændingepolitik og EU.

 

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!