Reportage fra systemkritikerne i Aarhus

Af Rasmus Ulstrup Larsen

Årsskriftet Critique bød d. 24. februar 2018 velkommen til årskonferencen ”systemforsvar eller systemkritik?” i Studenternes Hus i Aarhus. Her åbnedes konferencen af den konservative politiker og forfatter Nikolaj Bøgh, der i dagens anledning havde fået rollen som ordstyrer i slagets gang og den efterfølgende debat.

Foredragene og debatten blev forestået af velkendte ansigter, nemlig cand.mag og debattør Niels Jespersen, Ph.d. og forfatter Kasper Støvring, samt ph.d. og redaktør Christian Egander Skov. Sammen skulle de tage temperaturen på det konservative idépolitiske klima, og tage livtag med konservatismens mest åbenlyse dilemma: Skal konservatismen forkaste det bestående og agitere for radikale samfundsændringer, hvis det beståendes ikke kan sikre en konservativ orden? Eller er det konservatismens kerneopgave at være besindig, i en tid hvor der længes efter radikale ændringer og politiske eksperimenter?

Det lykkedes i sagens natur ikke at besvare dilemmaet én gang for alle, for hvis det var muligt, var det netop ikke et dilemma. Men at et dilemma ikke umiddelbart kan løses, betyder ikke, at det ikke skal undersøges og diskuteres. For det er netop dilemmaets opbyggelige egenskab, at få tankens kraft fokuseret på selve tankens eget afsæt. Man tager med andre ord fat i tankens rod når et dilemma skal behandles, og i bestræbelsen på at løse det uløselige, styrkes tankens klarhed. Det valgte tema for konferencen var derfor åbenlyst vigtigt. Men vigtigt var det især, fordi vi står i en krisetid som kalder på svar, uanset om vi ønsker det eller ej.

Debatten spændte bredt, og de traditionelle konservative emner blev behandlet: Individualisme, indvandring, emancipation, og familien. Til behandlingen af disse centrale emner, havde der forvildet sig gæster af en noget anden politisk orientering, til konferencen. Disse gæster huskede den konservative forsamling på, at det er kedeligt at være hjemmegående hustru, og bidragede tilmed, for første gang i Critiques historie, med et lille kampråb af ordlyden ”Rød front!”.

Med disse ord i baghovedet, vender vi nu tilbage til konferencen i denne korte reportage.

Den første på scenen til at levere sit svar på temaets spørgsmål var Niels Jespersen, der i flere omgange har krydset klinger med den konservative Johan Christian Nord, om netop dette tema. Ud fra en centrum-venstre position gjorde Jespersen sit for at advare imod den radikale konservatisme der stiller sig skeptisk overfor den nuværende liberale orden, og som i sin skepsis kalder på nye svar og samfundsændringer, imod indvandringens trusler.

Niels Jespersen kaldte til besindelse i de konservative kredse, og pegede gennemgribende på, at hvis man først smider den liberale orden over bord for at genrejse folket på ny, vil vi have indledt os på en glidebane der ikke lader sig stoppe. For når den radikale konservatisme skal konkretiseres i realpolitik, er der intet til hindring for, at det udvikler sig som både tidligere tiders skræmmende eksempler, eller de nutidige styreformer vi ser andre steder i Europa og østpå, hvor den liberale orden i stigende grad bliver forkastet. Vi må imødegå de problemstillinger vi står overfor, men det må og skal være indenfor den orden vi selv står i. Som Jespersen udtrykte det: ”Ikke af hensyn til dem der vil os det ondt, men af hensyn til os selv.”

Efter Niels Jespersen tog Kasper Støvring plads ved talerstolen. Støvring, der indtog den mest højreorienterede position af de tre talere, holdte sit foredrag med afsæt i sin nye bog ”Mytisk Modernisme”. Her kredsede Støvring om den konservative kulturkritik der bl.a. er blevet formuleret af forfattere som Thomas Mann og digteren Botho Strauss. Støvring påpegede, at også en radikalkonservativ kulturkritik er afgørende for konservatismen, og må anses for at være et øvelsesrum hvor nye idéer udfoldes og afprøves.

Herunder er litteraturen og kunsten en vigtig medspiller, hvis substantiel konservativ kulturkritik skal formuleres. Foredraget fra Støvrings side, var mindre et svar på temaets overordnede spørgsmål, og snarere et foredrag om den konservative litteraturs betydning og vigtighed, for konservatismens afsæt i den kulturkritik der finder sted. Tro mod en sådan position hvor litteraturen vægter højt, afsluttedes foredraget med oplæsning af et endnu ikke udgivet essay, skrevet af Støvring selv.

Som ordstyreren Nikolaj Bøgh bemærkede efter Kasper Støvrings foredrag, var det ikke umiddelbart let at se den røde tråd mellem foredragende, og mens de hver især talte indenfor det overordnede tema, kom emnerne vidt omkring. Diskussionerne fortsatte da også i mange forskellige retninger i pausen, hvor de konservative gæster nød at indtage den fremsatte kage og kaffe, der dog var bestilt til et andet arrangements gæster.

Den sidste på talerstolen var Christian Egander Skov, der udgjorde en art midterposition af de tre taleres ståsted. Egander Skovs position var klar og tydelig i forhold til temaets overordnede spørgsmål: ”Ud af flammerne, kommer kun aske”. Den liberale orden har ført Danmark og verden til en bedre tilværelse. En nedbrydning af den liberale orden, vil intet godt føre med sig. Vores tid, er den bedste tid, i et større historisk perspektiv, og vi må stå vagt om det liberale demokrati imod dem der vil omstyrte det.

Fra Egander Skov blev der både sendt lussinger til Donald Trump og hans konservative følgere, samt fremlagt en analyse af vor tids forfatning, med inddragelse af både økonomiske og kulturelle analyser. Det er nemlig ikke muligt at forstå bl.a. den amerikanske konservative situation, uden også at inddrage de økonomiske forhold, pointerede Egander Skov. Heri er en central pointe fra foredraget, for konservatismen har tendens til kun at lægge vægt på kulturanalyser, når den vil handlingsanvise og diagnosticere tidens tegn, og overser derfor nogle væsentlige faktorer for at forstå krisetiden vi befinder os i.

Alt i alt, tre forskellige svar på konservatismens dilemma som ikke endegyldigt blev besvaret, men som lagde grobunden for den forsatte diskussion, der vil kendetegne de interne konservative sammenstød i den nærmeste fremtid.


Rasmus Ulstrup Larsen er Cand.merc(fil.) fra Handelshøjskolen i København og underviser i erhvervsøkonomi og filosofi ved Øregård Gymnasium. Ved Handelshøjskolen skrev han speciale om den filosofiske diskussion mellem liberalisme og kommunitarisme. Han bidrager ofte med konservative indlæg i Jyllands-Posten. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om identitet, etik og eksistens.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!